Double Jeopardy - et internationalt begreb vi ikke bruger her i landet?

Hvis du ikke kender begrebet Double Jeopardy, vil jeg anbefale, at du læser artiklen fra Wikipedia, som kommer frem, hvis du klikker på linket.


I en konkret sag er det en mor der har offentliggjort et billede af en blotter, som nu er kommet i vælten. Du kan læse om sagen i nyheden med titlen Ny tiltale i straffesag om Facebook-foto.

Udgangspunktet for Double Jeopardy er, at anklagemyndigheden må være grundige med sin efterforskning - og derfor også sine sigtelser. Straffeloven indeholder 306 paragraffer. Færdselsloven 143 paragraffer. Når anklagemyndigheden varetægtsfængsler er det ganske ofte med en af to begrundelser:

1. enten sagens omfang
2. eller, at efterforskningen skal tydeliggøre hvilke paragraffer der skal tages i anvendelse

Hvis man som borger bliver trukket igennem flere anklager om samme forbrydelser, forlader vi princippet om at "Med Lov skal Land bygges" som der står på Københavns byrets bygning. Vi har hidtil abonneret på det menneskesyn, at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist OG at hellere en skyldig går fri end at en uskyldig bliver dømt.

Det er herefter et spørgsmål om, at hvis anklagemyndigheden glipper i sin anklage - ved f.eks. at anklage efter en forkert paragraf, hvorefter den sigtede frikendes - så er borgeren uskyldig. Ved at rette fornyet anklage benyttes retssystemet til at trætte borgerne, og det var vist ikke det vi ønskede med hverken straffelov eller retsplejeloven, vel?

Jeg er helt sikker på lektionen er lært af moren. Hun har handlet i affekt over hun ikke følte sig taget alvorligt. Hvorvidt dette er tilfældet kan vi andre ikke tage stilling til. Vi var ikke til stede, men må alene stole på de danske medier, der har rapporteret om sagen.

Bemærk, afslutningsvis, at en klokkeklar håndtering af den slags sager i henhold til Double Jeopardy-standarden ikke har spor at gøre med bagefter at klandre anklagemyndigheden for en fejl. Det kan ske for alle, og når man har MANGE sager med et faldende antal medarbejdere bliver det, rent statistisk betragtet, meget nemmere at konstatere, at der sker fejl. I et retssamfund må vi leve med, at nogle går fri. Vi kan således håbe, at der sker læring i de konkrete myndigheder som har håndteret den slags sager, men stille os i den situation at vi forlader demokratiets spilleregler for at følge den standard man så tilbage i 80'erne er ikke i orden.

Dengang var det en leder af Bagmandspolitiet som i sagen om Jan Bonde Nielsen udtalte: "Jeg skal nok finde noget at knalde ham på." Da jeg dengang læste om sagen måtte jeg (selvom jeg var en ung fyr dengang) konstatere, at vi normalt for længst er blevet klogere. En sådan chef ville i dag være inhabil efter en sådan udtalelse.

God weekend til alle. :-)