Der er smæk for skillingen til nogle af regeringens ministre ifølge http://nyheder.tv2.dk/politik/2017-03-07-regeringen-runder-100-dage-her-er-de-ministre-der-klarer-sig-bedst-og-vaerst. Det kan næppe være nogen overraskelse, at Thyra Frank er bundskraberen. Det var først meget sent, at hun erkendte fejlhåndteringen af spørgsmålet om hendes tid på plejehjemmet Lotte på Frederiksberg.
At der er ros til Inger Støjberg er ingen overraskelse. Jeg har nævnt det her på bloggen før, og det handler ikke om hvorvidt man er enig med hende, men derimod om hendes måde at håndtere det politiske. Dér er hun driftssikker ud over det sædvanlige. Det er heller ingen overraskelse, at Søren Pape Poulsen får ros. Han har fået ønskeposten som justitsminister. En rigtig god ministerpost for en konservativ formand.
At man så godt kan undre sig over, at Socialdemokratiet og de andre røde partier taler om at arbejde til gavn for landet frem for at gøre sit arbejde som opposition, nemlig at prøve at vælge en til enhver tid siddende regering, gør, at vi nu har fået lange perioder mellem valgene. Politikerne har valgt at sidde længst muligt før de søger befolkningens stemme, og det kan man mene hvad som helst om. Ikke desto mindre er det sådan politikerne arbejder - og de gør bestemt ikke meget for at nye mennesker skal finde politik interessant.
Det bliver altså ikke oppositionens fortjeneste at der måske kommer et valg når regeringen bryder sammen. Regeringspartierne taler alt for meget om hvor harmonisk og godt det hele fungerer, selvom man løbende kan se en metaltræt regering som famler i blinde med lovforslag de ikke kan få vedtaget fordi der ganske enkelt ikke er et flertal for dem før de præsenteres som lovforslag...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar