Kvindernes internationale kampdag bør handle om både det kvinderne allerede har opnået, men også om hvad der fortsat er at kæmpe for. Her i landet får det også populisterne i Dansk Folkeparti op af stolen med en helt skæv retorik for at fremme deres evindelige søgen efter forskelle imellem folk, som jeg tidligere har været inde på her på bloggen.
Det er så pokkers sørgeligt at Dansk Folkeparti aldrig har opdaget, at vi ville nå meget længere med integrationen her i landet hvis der kom respekt ind i debatten frem for at fortsætte italesættelsen af 'os' og 'dem'-retorikken.
Det er på høje tid at dem som stemmer på Dansk Folkeparti, og partier der fremmer den grove retorik, spænder ben for integrationen. For denne type danskere er hvert eneste gode eksempel på velintegrerede nydanskere åbenbart en torn i øjet på dem, fordi man ligefrem ønsker at italesætte en dagsorden hvor respekten for længst er væk for dem som er 'anderledes'...
Når man på nationalt tv kan stå og betvivle en veltalende gymnasieelevs danskhed er vi nået langt forbi anstændigheden, og det er skammeligt, at så få taler imod dette, men lader som om de ikke rigtig kan gøre noget ved det.
Det er så nemt at pege fingre ad andre, men lad os dog finde tilbage til kernen af alt det gode her i landet. Det er den velkommende og åbne stil vi ellers er kendt for. Det burde være formålet med danskhed, at vi søger lige muligheder for alle frem for at fodre den indre svinehund.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar