Hvorfor rydde op efter svenskerne?

Svenskerne indførte, som bekendt, både grænsekontrol samt det såkaldte 'transportøransvar' fra og med første mandag i dette nye år. Den danske regering var, for at sige det pænt, impotent. Den bøjede nakken, og følgevirkningen blev en større opgave med id-tjek i Kastrup på togene.

Regeringen glemte det princip, at hvis svenskerne ville afvise folk, måtte de selv gøre det. Man overtog straks opgaven, og lod derved nitten gå videre ned i systemet. Sågar med den sideeffekt, at vi allerede på førstedagen indførte en såkaldt 'midlertidig grænsekontrol' nede mod Tyskland – uden at gentage det samme 'transportøransvar' som svenskerne tillod sig at indføre mod Danmark.

Man skal ikke have studeret ret meget politik for straks at kunne gennemskue, at hvis vi havde indført et transportøransvar, var tyskerne blevet sure.

En fastlåst situation
Denne tåbelige situation har således forøget det vakuum vi i forvejen havde i det nordiske samarbejde. Hvor det ville have haft langt mere effekt, at vi havde samarbejdet med svenskerne om at stille krav til EU-systemet, så har vi nu i stedet overtaget bussemandsrollen, fordi det nu er danske Securitas-folk som i lufthavnen og/eller chauffører i busser til Sverige, som skal afgøre folks skæbner – velvidende at enhver faktisk har ret til, som minimum, at kunne møde en svensk tolder eller politimand.

Uanset hvor lidt den danske regering tør tale flygtningenes sag, fordi man som bekendt har et støtteparti som forventer en stærk linje over for disse – uanset konventionstekster eller almindelig sans for moral eller etik – så er det en skændsel at se dette vanvid gennemført med omtrent samme elegance som en elefant i en glasbutik