mandag den 11. april 2016

Flygtningelejre - hjerteskærende at se på

Billedkilde: http://www.noedhjaelp.dk
Det er hjerteskærende, at se de forskellige flygtningelejre rundt omkring i verden. Enhver forælder kan sætte sig ind i den forfærdelige situation, at ens børn er i fare på grund af enten krig, ulykke eller sult.

Vi har gennemlevet to verdenskrige - og nogle diskuterer om vi er på vej til den tredje. Helt uden at lære en pind af historien. Vi diskuterer gerne danskhed, at antallet betyder noget, samtidig med, at vi overser den væsentligste årsag til, at integrationen ikke lykkes.
Vi må ganske enkelt tage os sammen. Flere iblandt os er dybt overrraskede over, at dem som diskuterer danskheden mest rent faktisk er dem, som udviser den allermindst. De omtaler disse mennesker på en så intolerant måde, at man må undres over om det er helt tilbage til opdragelsen, at noget er glippet, eller om de 'bare' har set på mens retorikken er blevet værre og værre.

Det dur ganske enkelt ikke, at vi lader os blive følelseskolde, og dehumaniserer folk, som ganske naturligt reagerer på de omstændigheder de oplever.

Vi går som nation ind i krige flere steder, og netop det med om vi er ved at starte 3. verdenskrig er faktisk tankevækkende, for vi har lige lukket kommissionen, som skulle se på lærdommen efter Irak og Afghanistan. Vi skal endelig ikke bruge eftertankens nådegave, for tænk hvis det viste sig, at vi tog fejl?

Tænk, hvis vi ikke var så humanistiske, som vi helst vil anse os selv for at være?

Når retorikken er blevet så barsk, at vi, der efterlyser et humanistisk syn på problemet, bliver kaldt alle mulige skældsord, alene fordi vi tillader os, at mane til eftertanke, så er der noget galt med denne danskhed...

Jeg forstår ganske vel forældrene, som søger mod en lysere verden. Gør du?

Hvis ikke du i det mindste kan nikke genkendende til denne første udtalelse, så spørger jeg bare om vi nogensinde kan blive enige, når vi ikke engang kan udvise empati...

Når man på DR2 i nyhederne kan høre en sammenligning af en sådan lejr med Roskilde festivalen, så er vi altså langt ude - også selvom journalisten kun taler i billedform. Enhver kan forestille sig hvordan det er, at leve sydpå uden rindende vand. Det havde vi dog i de danske teltlejre, der blev etableret. :-)

Når man så bagefter fremhæver de to knægte, som smuttede retur, fordi de var utilfredse, ja, så er der kun en hilsen at give, og det er så, at det IKKE var individuel forfølgelse de flygtede fra, for så kunne de ikke vende tilbage. Havde de forventet en tak fra samfundet, så fik de ikke engang dét, for vi valgte som nation alene at se dette som et 'tegn' på, at det var bekvemmelighedsflygtninge - med den underforståede undertone, at det er flere af dem nok...

Stop jer selv! Jeg er helt sikker på, vi skal stille krav - og turde gøre det. Men når et parti hellere vil gemme disse folk i lejre, frem for at lade dem lære dansk, og tage del i samfundet for at blive aktive medlemmer af samfundet, så forhindrer de selv den integration de er så bange for skal lykkes. Det er måske netop DERFOR de altid spænder ben for nye tanker, for dén dag vi finder opskriften, så går gassen ud af deres xenofobiske ballon, og så reduceres de til det lille parti de fortjener at være, når den eneste politiske mærkesag er hadets budskab.

Jeg finder det svært at udtrykke mig selv pænt, når jeg ser den slags - og det er så pokkers tydeligt, at jeg mener alle burde kunne gennemskue dette...

Ingen kommentarer: