fredag den 24. juni 2016

Hvis EU var en kundeklub i en tøjkæde...

I fortsættelse af artiklen EU-skepsis - hvor stor er den egentlig? kan vi her til morgen konstatere, at England har stemt sig ud af EU ved gårsdagens afstemning. Det vil få mange til at skrive de sædvanlige tweets, men jeg opmuntrede faktisk til en anden reaktion da jeg skrev på Twitter:

#Brexit won. Now politicians should THINK before they SPEAK.  Many countries divided into the same 50-50 towards this empirical thought 😎


Lad os tænke os grundigt om, når vi udtaler os.

Først og fremmest har det engelske folk talt. Om valgdeltagelsen er høj eller lav, så har dem som har stemt fået indflydelse. Sofavælgerne havde chancen, men brugte den ikke. Sådan er demokrati.

Hvis EU var en kundeklub i en tøjkæde, så var der stof til eftertanke. Mange afstemninger ender med noget der ligner 50-50 - og denne trend er tankevækkende.

Hvis EU var bedre til at fokusere på sagerne, og gøre noget ved deres image, så kunne det være lækkert, hvis man bare landede på 70-30 i afstemninger. En af årsagerne til dette ikke sker, er, at politikerne går til Bruxelles med andre budskaber end dem, de serverer i hjemlandene. Den danske situation er case-in-point. Da danskerne takkede nej i december var selv statsministeren indstillet på, at tage den danske EU-skepsis alvorligt. Den debat har ventet i over ½ år, og nu bliver det dælme svært, at tage et seriøst blik længe efter, for nu begynder nej-siden allerede at kunne sætte dagsordenen med ønsket om en lignende afstemning i Danmark, ligesom Le Pen allerede har været ude og melde i Frankrig.

Hvis EU var denne kundeklub, så havde man nok kigget nærmere på sit sortiment, sine priser, servicen m.v. Det bør EU som politisk organisation også gøre, for hvis dette håndteres forkert, så fortsætter det skeptiske blik på EU i flere lande. Det er på tide, at genfinde værdierne, og så stoppe den kvalmende retorik om mørkets vej eller lysets vej - alt sammen teknik for at tale andres argumenter ned...

God weekend. :-)

Ingen kommentarer: