I aftes havde jeg et par interessante debatter med et par stykker på Twitter. Efter Søren Pind, landets justitsminister, var på Deadline på DR2, så var der nogle, der fandt anledning til at diskutere det, at de var blevet blokeret af SP.
Der er en vigtig ting vi alle bør huske. Vi har ytringsfrihed - det giver dig ret til at skrive og sige, præcis det du lyster. Men ytringsfrihed medfører ikke lyttepligt. Hvis jeg ikke gider høre på dig, eller diskutere videre, så er der ingen lov, der siger, jeg skal blive ved med at lytte.
Indrømmet, er det uhøfligt at afbryde andre, men nogle gange får man nok.
Hvis jeg havde været SP, og folk begyndte at spørge mig hvorfor jeg blokerede andre, ville jeg da også få nok. Det er ren provokation, og det ved folk egentlig godt. At de så er blevet forblændet af egen selvbestaltet prædikelyst er noget andet. Men inderst inde burde de vide, at de provokerer sig til en blokering.
Jeg har da også nogle gange måtte blokere folk, der bare blev ved - for det gavnede intet at diskutere med dem. De søgte bevidst at misforstå alt man sagde, og så har man altså ikke tid til at lege med på deres trolleri. Længere er den bare ikke.
Hvis folk nu var ærlige, ville de erkende, at det i forvejen er positivt, at politikere er kommet på sociale medier. Men det giver altså ikke disse politikere pligt til at svare på hver eneste tweet de kan finde på at sende.
I øvrigt kan jeg bekræfte, at skriver man godt nok, får man svar. Se kvalitet skaber opmærksomhed, og det hænger netop fint sammen med medietræning og andre elementer i det at agere med andre mennesker. :-)
Så til de sure er der kun at sige: tag jer sammen, drop børnehave-tendenserne, og bliv voksne. Tillad alle at prioritere deres tid. Ingen pålægger dig at svare på alt hvad der skrives til dig, så hvorfor vil du kræve det af andre?
Rigtig god weekend herfra til alle - uanset om vi er enige eller ej :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar