Jeg ville ikke ødelægge folkemøde-stemningen

Billedkilde: Telegraph.co.uk

Angrebet i sidste uge på den engelske parlamentariker Jo Cox, som kostede hende livet var et blandt mange tragiske nyheder inden for de sidste par uger. Tragedien i Orlando en anden. Man kan ikke helt undgå, at føle sig en smule vemodig ved alle de ting, der sker netop nu.

Det kan være et tegn på, jeg trænger til ferie i udlandet. Jeg ved det. :-)

Ikke desto mindre kan jeg ikke helt undgå, at bemærke, at vi mennesker har en sær måde at reagere på, når ikke 'trolden er tæmmet'. En så voldsom handling som at slå et andet menneske ihjel, bare fordi man er politisk uenig, er komplet vanvittig...

Vi har alle et temperament. Jeg kan også godt blive vred, når jeg hører ultra-nationale tale negativt om vore nydanske tilflyttere. Vreden skyldes, for at sige det ligeud, at jeg véd den barske retorik har en konsekvens i forhold til vores syn på hinanden. Vi bør ikke tillade, at folk omtales som mindreværdige - uanset hvor enige eller uenige vi kan være i deres grad af flygtningestatus og/eller hvorvidt de måtte være lykkeriddere.

Jeg kan sagtens forholde mig objektivt til kriterier for om folk kan blive eller de skal hjemsendes. Danmark kan ikke være socialkontor for alle verdens lande. DOG er der den meget væsentlige pointe, at vi ikke skal begynde at trække debatten over i retorik hvor man foregøgler folk, at det koster på velfærden.

Dén retorik har gjort så meget skade over alt i den vestlige verden. Det er det, vi ser konsekvensen af nu, og det er dybt tragisk, for at sige det pænt.