torsdag den 16. juni 2016

Rigtig godt folkemøde til alle!

Jeg håber virkelig, at alle får et rigtig godt folkemøde ovre på Bornholm. Det er en super ide, at politikere og græsrødder møder hinanden, og der er da håb om, at vores folkestyre får ny inspiration på sådan en event.


Der er politiske strømninger, som kan udfordre ens grundsyn, men i ytringsfrihedens hellige navn må vi bare konstatere, at alle skal have lov til at komme til orde. Så må borgerne vælge om disse tanker skal ind i Folketinget eller ej.

Jeg er ikke meget for at indrømme det, men mit grundlæggende syn på demokratiet har altid været, at bakke op om nye partier, så da jeg fra en ellers pålidelig kilde hørte om Nye Borgerlige, fik de min stillererklæring om opstilling.

Til mit forsvar kan jeg samtidig sige, at jeg protesterede imod nyhedsbreve, som alene handlede om indvandrere og kritik af disse - uden at få svar. Dét nyhedsbrev er afmeldt, og jeg er så bare den ene erfaring klogere, at jeg fremadrettet ikke tager nogens ord for gode varer uden selv at tjekke deres politik først.

Folkemøder er chancen for, at vi alle kan være fælles om politik uden filter. Uden det først har været gennem et pressekontors mediemølle - det er ren politik når det er bedst. Der vil uden tvivl blive sagt en del tossede ting, men det er et rigtig godt forum for at teste nye politiske ideer, og jeg tænker straks Alternativet når jeg tænker på politiske laboratorier og muligheden for fri debat.

Rigtig godt møde til alle. :-)

Ingen kommentarer: