Man kan ikke spare sig rig - det hørte vi også dengang S og SF frigav Fair Forandring eller Fair Løsning før de vandt valget i 2011. Dengang var filosofien, at vi skulle investere os ud af krisen. Det var en strategi, som fik en del optimisme tilbage i samfund, mens der - naturligvis - også var de sædvanlige kritikere af ideerne og økonomien bag...
Imidlertid kan vi også konstatere, at den nuværende regering, efter at have 'fejret' første år ved magten, har stor tillid til rapporter, og mindre tillid til de eksperter som advarer imod at lempe i topskatten, fordi det ikke vil give den ønskede effekt.
Det er velkendt, at mange ledere godt kan lide at blive bekræftet i egne fordomme. Når de bliver bekræftet, er det fakta og realiteter. Når de bliver modsagt, så vil de gerne have andre til at kigge på det igen...
På den måde kan man købe sig fattig i rapporter som skal sige noget helt specifikt, fordi man bliver ved med at bestille nye ting med et opdrag, som sender et diskret vink med en vognstang om hvad man gerne vil opnå med denne research.
Forbavsende så enige alle var efter den seneste britiske EU-afstemning. Det var jo nærmest ragnarok, og udsigter til forlængelse af krise og mange andre ord. Ingen overvejede at tage det roligt, og tænke sig om, før man kom med forudsigelser, som italesatte en holdning, som bagefter næsten blev konsensus.
Vi har brug for at gentænke den måde vi behandler hinanden på. Det kræver hverken studentereksamen eller regneark at regne ud, at vi må genstarte hele systemet. Ændre de ting, der ikke fungerer, og så ellers igen sætte mennesket i centrum. Vi er ikke kun tal i en statistik, men levende mennesker med tanker, ideer og følelser.
Det bliver en god dag, når dette synker ind. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar