Der er meget der mangler i forhold til anstændighed i dansk politik. Når man hører om budgetlægningen i flere kommuner, så er prestigeprojekterne begyndt at koste. Investeringer i store rådhuse dengang kommunalreformen samlede flere kommuner kombineret med nye veje - indrømmet med statstilskud - og flere andre ting, gør nu, at der skal spares på hjemmehjælpen, skoler m.v.
Det er en anelse overraskende, for der er jo kommet flere penge i kassen i såvel stat, regioner som i kommunalkasserne. De bliver åbenbart administreret lidt for dårligt... Det sidste var i sin tid noget man godt kunne have fokus på i sine politiske budskaber. Men i dag er partierne blevet så gennemsyltede i udvalgsarbejde m.v., at de tier.
Hellere tale skattelettelser, nedsættelse af selskabsskatten end tale om virkeligheden, som den rent faktisk SER ud lokalt. Den NÆRE velfærd er nem at få øje på, og alligevel taler man værdighedsmilliard helt uden at forklare hvordan man først udhuler et område, for bagefter at tilføje flere penge - helt uden at nævne, at netto har man stadig gennemført en besparelse.
Slutligen, så lad det være sagt med det samme. Begge fløje er skyldige på dette område. Det er utroligt skuffende, for ingen tager ansvar for dette. Det er tomme ord for at score billige pressepoints når der bliver kørt kampagner, for når først man sidder i finanslovsforhandlinger, så stemmes der desværre alt for ens. Økonomi er blevet så centralt at borgerne i hvert fald slet ikke skal drømme om at komme på plejehjem eller have brug for (selv midlertidig) hjælp i eget hjem. Hjemmehjælperne har aldrig løbet så stærkt som nu, og politikerne taler uden om....
1 kommentar:
Bemærkede I lige, at der kom fokus i nyhederne aftenen/natten igennem på den pointe jeg skrev i denne artikel? "Den NÆRE velfærd er nem at få øje på, og alligevel taler man værdighedsmilliard helt uden at forklare hvordan man først udhuler et område, for bagefter at tilføje flere penge - helt uden at nævne, at netto har man stadig gennemført en besparelse."
Godt der er nogen der får prikket hul på illusionen om, at man har tilført penge, når man i realiteten har sparet. Mere af det, tak. :-)
Send en kommentar