Politikerne har ikke været helt vilde med spørgsmålene om politikerlede. De er måske, inderst inde, godt klar over, at afstemningen om retsforbeholdet kan blive brugt som afløb for en vis politikerlede. "Overdrag magten til os" vækker en vis afsky hos dem, der - berettiget eller ej - føler, at politikerne ikke lytter til dem.
Man må give dem, der sidder med denne fornemmelse, at det - rent retorisk betragtet - ER korrekt, at budskaberne er forskellige før og efter et valg. At det så er nødvendighed der gør, at man er nødt til at justere er en anden sag. Man GLEMMER nemlig, at informere ordentligt om hvorfor man træffer de valg man gør.
Det er præcis her vi har det helt store problem. Alle er klar over, at der er konvergenskrav i forhold til EU. Vores underskud må ikke bare vokse helt uden grænser. Det har vi lovet EU, selvom vi ikke er med i Euroen. Vi kører den såkaldte fastkurspolitik.
Hvad ikke ret mange fortæller er så til gengæld også, at siden euroen kom frem har der været et kæmpe dyk i værdien af denne møntfod. Før krisen talte alle om, at det ville være en fordel at komme med i Euroen. Da krisen ramte gik det op for en del mennesker, at der ikke var nogen vej udenom. Hvad valgte politikerne så at gøre? Fortalte de befolkningen, at det var en fordel, at vi ikke var med i Euroen, eller valgte de at tie dette nationaløkonomiske faktum ihjel?
De valgte det sidste, fordi de stensikkert vidste, at kritikken kunne ramme dem, fordi mange ikke forstod mekanismerne bag nationaløkonomi. De glemte så bare, at tavsheden gav kritikerne endnu mere vind i sejlene, for de forholdt sig - ganske naturligt - ikke tavse til, at de fik ret. De er blevet trynet af ja-partierne igennem flere årtier, så for dem var der fordele forbundet med, at fortælle sandheden om Euroens skrøbelighed.
Det skal lige siges, at hvis du leder efter hullerne i osten, så kan du finde svagheder i valutaer over alt. Selv den japanske yen har sine udfordringer, og den amerikanske dollar er bestemt heller ikke nogen sikker havn. Ironisk nok, er det faktisk den danske krone og det britiske pund, der kan siges en del positivt om - afhængig, naturligvis, af hvilke beløbsstørrelser vi taler om...
Ganske som man i sin tid KUN talte om et fællesmarked da vi kom ind i EF, som det hed dengang, så var det en kæmpe fejl, at fortie, at drømmen rent faktisk VAR en union. Enhver der kender Rom-traktaten ved, hvad det handlede om. Det blev fortiet, og solgt som, at vi ville få afgiftsharmoniseringer på bilernes registreringsafgifter. Den seneste justering er slet ikke i nærheden af en harmonisering, men kun en meget lille håndsrækning til en fornyelse af bilparken.
Alt det politikerne alligevel ikke opnåede med indførelsen af de periodiske bilsyn, skal nås på en eller anden måde, og det nytter ikke noget med små lappeløsninger. Faktum er nemlig, at mange små lapper ikke udgør samme stabilitet og robusthed som én stor løsning...
Så det er i dette perspektiv, med mange nuancer, at folk godt kan tænkes at række et vink med en vognstang. Om politikerne tager imod, eller igen taler udenom hvis der kommer et nej, finder vi ud af sidst på aftenen torsdag, eller fredag morgen...
God weekend, og rigtig god valgdag på torsdag. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar