Det går hurtigt op for én, at politik starter med menneskesyn. Ét er at ville spare på områder hvor der er fråds, noget andet er, at tage fra de fattige for at give til de rige. Den såkaldte omvendte Robin Hood. Netop nu diskuteres boligydelse, som tidligere blev bremset, men nu er aktuel igen, da regeringen barsler med et forslag inden grundlovsdag.
Regeringens største handicap går ud på to ting:
- Man mistænker, at besparelserne lægger op til en skattelettelse
- Man ved, at regeringen ikke får et folkeligt mandat, hvis der var valg netop nu
Med to så klare handicaps kan man ikke undgå, at føle der måtte være større sager at få løst end igen at skulle diskutere med interesseorganisationer omkring boligydelsen. Bemærk, at mit forslag om boligydelsen ikke var nogen hovsa-løsning. Det skulle være en overgangsordning, som levnede befolkningen masser af tid til omstilling, ligesom det bestemt heller ikke var et oplæg til en besparelse for at få en skattelettelse, men derimod en omstilling som tog udgangspunkt i rettigheder og pligter. At vi alle kan tage mere individuelt ansvar.
Det bliver spændende at følge sagen, og se om politikerne besinder sig. Hvis det ender med topskattelettelser til efteråret, skærer regeringen selv den gren over de sidder på, for - som jeg har sagt før - de rige er ligeglade med topskatten. Revisorerne skal nok rådgive dem om, hvordan de undgår at betale topskat. Pensions- og investeringsordninger er baseret på, at de netop kan trækkes fra i topskatten, og det bør rød blok gribe, for dén pointe er vist gået forbi Liberal Alliance, der stadig forsøger sig med påstanden om den store vækst, der ville komme ved at lempe i topskatten...
Anyway, god weekend. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar