torsdag den 9. juni 2016

Socialdemokraterne glemte hvor de kom fra

Socialdemokraterne glemte hvor de kom fra. Det må være konklusionen på den slingrekurs, der i den seneste tid har været i frontalangrebene mellem navngivne socialdemokrater og partier i den røde blok. Slagsmålene har ikke været kønne.

Værst af alt er, at disse slagsmål kan koste chancen for en rød regering, og der er bare ingen, der siger sandheden om dette. Der er nogle soldater som må kaldes til orden, hvis partiet skal genrejse sig til fordums storhedstid. Den tid kan komme tilbage, men det kræver, at man finder et fælles fodslag - i hvert fald en kurs, der ikke signalerer interne stridigheder.

Jeg er ikke ansat til at skabe den ro, men jeg kan som uafhængig kommentator og blogger i hvert fald kun opmuntre til at man finder en god tone uden for gruppemøderne. Så må man tage diskussionerne internt, frem for at forvirre vælgerne.

I fredags skrev jeg dette læserbrev til Arbejderen, og det er i avisen i dag med overskriften Glemte, hvor de kom fra:
Socialdemokraterne glemte hvor de kom fra

De sidste ægte socialdemokrater er for længst gået bort. Såvel Anker Jørgensen som Svend Auken er ikke iblandt os mere, og det ses tydeligt i partiet. Den siddende formand kunne knapt betræde tronen, før hun erklærede, at hun ville fortsætte Helle Thorning-Schmidts kurs.

En kurs hvor Uber kun er en blandt mange sten på vejen. I folketinget stemmer man nemlig imod ved at vælge 'Ved ikke' når man er med i en forligskreds. På den måde kan man, kombineret med clearing (hvor man aftaler hvor mange der ikke gider passe deres job som MF'ere, så en regering ikke kommer i mindretal), sikre, at studehandlerne kan holdes inden for en vis kontrol. Da vi hørte om dette på et tillidsmandskursus var vi temmelig overraskede, og man kan jo bare slå over på folketingets tv-kanal for ved selvsyn at konstatere, at nogle har et endog særdeles slapt forhold til fremmøde.

I hvert fald en holdning, som ville sikre én fyresedlen inden man nåede at stave til sit eget navn.

Det eneste positive er, at man nu kan konstatere, at de små partier på venstrefløjen tilsammen er ved at overhale Socialdemokraterne. Så kan Sosse-Sass og hans kumpaner kigge i deres excel-regneark for at forstå de dårlige valgresultater, og når de en dag opdager, at det handler om holdninger, så vil det kræve en grundig tænkepause hvor man finder ind til sine rødder. Det kræver hverken cand.polit eller anden uddannelse at kunne gennemskue for dem med hjertet på rette sted.
Kommentarer er velkomne. Rigtig god dag herfra. :-)

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Kære Henrik
Jeg er enig med dig langt hen ad vejen og så alligevel ikke .Anker var ikke altid lige populær
Husker hvor (socialdemokrater i min omgangskreds) stemte på andre partier SF eller R for nu kunne det være nok Nogle vendte dog tilbage.Da DF kom til gik det alvorligt ned ad bakke . Anker var socialdemokrat til sin død så han var jo nok enig med sit parti i det meste Det at kigge sig over skuldren får at se om alle er med er slut Er socialdemokratiets stramme flygtningepolitik(jeg er ikke enige med dem) nok til at folk ikke stemmer på dem. Jeg læser meningsmålinger tit og ser at de går stødt frem . Så det er hele rød blok der vinder frem . Jeg ved ikke hvor jeg skal sætte mit kryds til næste valg . De radikale.Dagpengereformen som de lavede sammen med de borgelige udelukket. SF jeg har været der. Enhedslisten og Alternativet jeg ved det ikke.

Henrik V Blunck sagde ...

Tak for din kommentar. :-)

Jeg vil gerne give dig ret i, at nogle sager alting hænger ved visse navne. De fleste husker straks kartoffelkur når de hører navnet Poul Schlüter, og mange tænker løftebrud om efterlønsgarantien, når de hører navnet Poul Nyrup Rasmussen.

Det står helt uimodsagt, at de Radikale var ganske ufleksible da det gjaldt dagpengereformen. En reform som flere har undret sig over ikke blev lavet på et tidspunkt med lav arbejdsløshed. At det blev gjort under krisen var direkte dumt. Selv DF, som jeg normalt ikke kan sige meget positivt om, kunne se, at den var gal.

Så ja, afhængig af hvad der ligger ens hjerte nærmest kan man sagtens finde negative sager på alle partier. Jeg er ikke selv fuldkommen afklaret, men jeg må erkende, at jeg har stor respekt for, at både de Radikale og Enhedslisten siger tingene, som de altid har sagt dem. Det gør bestemt ikke, at jeg stemmer Enhedslisten. Men politisk er det rart med folk, som siger hvad de mener. Dér kunne andre partier lære meget, fordi de alt for ofte skifter ham - og derved bliver utroværdige i vælgernes øjne.

God dag herfra, og tak for feedback :-)