lørdag den 20. august 2016

Der mangler gode nyheder - og handling

Selv en politisk nørd som jeg kan blive noget så træt af de samme politiske debatter. De samme ultra-kedelige konstateringer af, at dette eller hint er galt. Vi ved det jo godt. Vi mangler gode nyheder.


Ikke bare lalleglade nyheder, men noget som bekræfter, at vi rent faktisk GØR det rigtige her i landet.

Måske fordi vi bare må erkende, at den nuværende regering gør alt hvad den kan for at irritere folk mest muligt. I mandags erkendte folketingets formand, at 'der ikke var arbejdspladser nok' - og det er i sig selv en nyhed. Kombineret med udflytninger af endnu flere arbejdspladser, er det bare ikke godt nok, at vi så fredag hører om en trepartsforhandling, der kom på plads i forhold til praktikpladser.

Der er brug for opkvalificering af de få arbejdsløse vi har tilbage, og her hjælper det ikke, at MF'erne er lige så virkelighedsfjerne som Pluto ligger langt fra solen.

Vi skal have reformeret de regler, som gør, at man godt kan studere på HF i adskillige år på kontanthjælp, mens andre tvinges over på SU hvis man tager en egentlig kompetencegivende uddannelse. Antallet af folk, som har gået rigtig mange år på VUC uden nogensinde at have bestået et eneste fag ville få politikerne til at blive ildrøde af raseri, men ingen tør tage imod udfordringen, vel?

Det stjæler nemlig uanede ressourcer fra de folk som gerne VIL, at man bruger dem på spekulanter, som slet ikke er spor interesserede i at dygtiggøre sig, men alene har fundet et hul i kontanthjælpssystemet, som de har skamreddet i årevis på fælleskabets regning.

Det stjæler samtidig ressourcer fra dem som fortjener anstændig behandling frem for mistænkeliggørelse, fordi de virkelig er syge - og har behov for hjælp. Alene fordi enkelte har fusket sig til førtidspension, så mistænkeliggøres alle, og det er bare ikke i orden, vel?

Ingen kommentarer: