onsdag den 31. august 2016

Nye takter for værdikamp og værdipolitik her i landet

Man kan sige meget om Anders Samuelsen, men bestemt ikke, at han er kedelig. Det var heller ikke tilfældet da Liberal Alliance i dag holdt pressemøde om tankerne i forbindelse med regeringens helhedsplan.



Det var et ufravigeligt krav fra Liberal Alliance at få en lettelse i topskatten på 5 procent ud af 15. Gentagne gange har man fra politisk side provokeret LA ved at holde dem hen, og det vil nu være afgørende hvad der sker i forhandlingslokalet, for nu er meldingen klar.

Ud over spørgsmålet om topskatten kom der en endnu mere vigtig ting frem, nemlig en italesættelse af værdikampen og værdipolitikken til at handle om at vi skal turde rose positiv udvikling og succes. Det er en retorik man ikke har hørt længe, og som mange der har stemt på Venstre garanteret har savnet.

For i lang tid har Dansk Folkeparti fået lov til at italesætte værdipolitikken som om det var diskussionen om indvandrere, udlændinge og grænsebomme. Ingen har turde udfordre dette før nu. Det er så modigt, at man ikke kan undgå, at bemærke, at dette er positive toner i en blå lejr, hvor man må give Anders Samuelsen ret i, at man hidtil har talt krisestemning og pessimisme i en tid, hvor man netop kan italesætte en mere positiv dagsorden.

Der er ingen tvivl om, at LA er kommet på det politiske landkort. Dem som er trætte af Lars Løkke Rasmussen har fået nye toner fra en mand, som faktisk mener det alvorligt. Hold da fest et pressemøde - det var, ren kommunikationsmæssigt betragtet, alt andet end kedeligt.

God weekend til alle. :-)

Ingen kommentarer: