fredag den 12. august 2016

Flere pressemøder denne uge

I forlængelse af min artikel Nye politiske vinde på Borgen fra i forgårs, så kan man notere sig flere pressemøder denne uge. Den seneste af disse var Venstres Lars Løkke Rasmussens møde flankeret af Ellemann og Søren Gade..


Alle kender Venstres ambition. Ambitionen er dog noget ganske andet end de politiske realiteter, for som jeg var inde på onsdag, så er Dansk Folkeparti ganske stålsat på lettelser i bunden, og Liberal Alliance er nærmest lige så stålsatte på lettelser i toppen.

Tankerne som Anders Langballe bagefter nævner på TV2 News om, at lade nye SU-regler betale for en topskattelettelse vil være noget søgte, i hvert fald hvis Venstre drømmer om at få flere stemmer på sin politik.

Men vi kan spekulere lige så tosset vi vil. Statsministeren fastholder, at regeringen kommer med en plan, og så får vi se, hvad den indeholder.

God weekend til alle. :-)

Ingen kommentarer: