Billedkilde: Clipartpanda.com |
Ingen bryder sig f.eks. om rygtet om at indbrud med tab på under 100.000 ikke efterforskes. Politikerne HAR et ansvar for politireformen, og det ændrer sig ikke ved at man laver endnu en ændring i forhold til politiets styring og drift.
Faktisk kunne man sige, at budgetterne ville blive endnu dårligere, hvis man også skulle til at drive valgkamp om hvem der skulle sætte sig i direktørstolen!
Når man betænker sig hvilke rævekager politikere laver for at profilere sig i forhold til ministerbiler, så kunne jeg tværtimod bedre tænke mig at valget af statsminister var direkte styret af folket. Så var opgaven bagefter for ham eller hende, der blev valgt at få resten af parlamentet med på legen - men det ønsker man ikke, for så ender vi med et to- eller tre-partisystem som vi også kender det fra andre lande. :-)
Den holder nemlig ikke at henvise til USA, og det ved hr. Messerschmidt ganske vel. De har en helt anden kultur omkring politimyndighed, og særligt for dem af os, der har set film som Mississippi er der ting der lynhurtigt kan sande til i et system hvor én person får alt for meget magt.
Politiet er upolitisk, og det skal det vedblive med at være - med juraen som målestok for sine handlinger og prioriteringer, ikke folkestemninger som hr. Messerschmidt til gengæld gerne lefler for. Politiet skal sikre de dygtigste ledere, og det er ikke noget der egner sig til en valghandling - også selvom det lyder meget demokratisk og smart...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar