mandag den 9. januar 2017

Alle vidste det: Venstre ser tog som fortid

Når man læser nyheden Venstre og LA ser asfalt som fremtiden og tog som fortiden er det ren tilståelsessag. Det skal nævnes, at Konservative, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne ikke er enige ifølge BT Online, men det er en underlig politisk prøveballon at sende afsted...


Hvis man ved bare en smule om morgentrafikken mellem vore byer, vil man vide, at man aldrig ville kunne håndtere dette med busser, og påstanden om billigere og mere miljørigtige elbiler er en smule hul, når man betragter hvorledes man allerede nu har ændret regionstrafikken på busområdet, for slet ikke at nævne den øgede afgift på elbiler.

Man famler i blinde med løse påstande, og håber, at befolkningen ikke er kloge nok til at huske hvordan regeringen har handlet siden den kom til i 2015. Fuldkommen vanvittigt.

Tidl. minister, Hans Chr. Schmidt, har i mange år undermineret togområdet, og flere havde mistanken om, at Venstre ikke helt havde forstået den rolle toget spiller.

Man kan bare prøve at bygge en tur fra Kalundborg til København med bus. Du kan nå frem til Holbæk med 520, men så begynder det at halte, medmindre man skal over talrige skift. Det samme gør sig gældende på andre områder. Prøv at komme fra Nykøbing Falster til København med bus...

Dette var bare to hurtige eksempler. Der er mange andre, og hvis ministre er så store ignoranter i forhold til de områder de er ansvarlige for, så er det virkelig op af bakke for at finde fornuftige løsninger...

God uge til alle herfra. :-)

Ingen kommentarer: