Det er så ganske interessant at høre om COP-forhandlingerne. Nu vil man skubbe snebolden frem til 2050 før man reelt gør sig uafhængig af fossile brændstoffer. Man savner ambitioner i politikernes handlemåder.
Der er mange nationer, der er glade for denne manglende ambition. De tjener styrtende med penge på at hive olie og naturgas m.v. op af jorden, og for dem kommer miljøet først langt nede af prioriteringslisten. De lever fint af, at vi andre sviner...
Det burde være rigtig nemt at skaffe penge til forskning i solceller, vind- og vandenergi. Men sådan er det desværre ikke. Pengene skal hellere gå til statsstøtte og andre fantasiløse ideer, for reelt set ønsker man ikke, at der kom løsninger, som virkelig kunne rykke miljømæssigt.
Det siger man bare ikke højt, for man skulle jo gerne sørge for at være venner med alle. Når der en sjælden gang kommer protester fra miljøorganisationer, så afsynges den velkendte sang om tekniske udfordringer m.v.
Vi kender alle de fine ord, og desværre kan vi konstatere, at i 2050, så er vi der på nuværende tidspunkt er i den erhvervsaktive alder, for længst gået på pension. Om 35 år er jeg 77, og til den tid er det nok ikke solceller på taget, der mangler. For mig er det nemlig fuldkommen naturligt, at der ikke burde være begrænsninger på hvor meget strøm vi kan hente ned. Det burde være i almenvellets interesser, at hver eneste husstand kunne sende så meget strøm retur som overhovedet muligt. Hvorfor overhovedet regulere dette område?
Jeg tror de fleste af os godt kender sandheden, og det har ikke spor med miljø at gøre, desværre...
God søndag herfra. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar