JA eller NEJ torsdag?

Meningerne er meget delte når det gælder torsdagens afstemning om retsforbeholdet. Det vækker store følelser, og mest bemærkelsesværdigt har været, at mange har valgt, at gøre det hele til et spørgsmål for eller imod hele EU. Dét kort har været spillet før, og det kan være, at nej-siden forregner sig, for fakta taler imod dette syn på afstemningen.

Hvad man IKKE har fortalt i debatten
Journalisten Staffan Dahllöf har for eksempel allerede i 2013 fortalt hvordan USAs aflytninger af europæiske borgere blev bekæmpet af EU. Hvis du læser artiklen EU-lov kan ikke stoppe USA's aflytning, så vil du opdage følgende:

"Kravet om at bremse NSA's adgang til europæiske persondata blev vedtaget med et stort flertal, 51 stemmer mod 1, i parlamentets udvalg for borgerrettigheder den 20. september. [...] Politisk er det en klar besked, fordi alle partigrupper - på nær Dansk Folkepartis gruppe EFD (Europe of Freedom and Democracy) - stemte for."

Hvorfor stemte Dansk Folkepartis gruppe egentlig imod dette?

Hvis man skal tale om at bevare danskhed, så ville det vel være logisk at bakke op om EUs krav om at standse USAs aflytning? Vi havde vel ikke forestillet os, at en dansk statsminister - i dag Lars Løkke Rasmussen, og dengang Helle Thorning-Schmidt - kunne få nogen indflydelse over for NSAs ønsker om at lytte med, hvis vi kun kom som repræsentanter for 5½ million borgere? USA har over 245 millioner indbyggere...

På samme måde var der på et tidspunkt også en påstand fremme om at vi kunne risikere, at dansk politi skulle til at efterforske forbrydelser, som ikke var ulovlige her i landet. Når man gennemlæste bilag D med oversigten over forbrydelser var alle i forvejen ulovlige her i landet, så det er en lidt søgt forklaring.

Hvad ligger der bag retorikken?
Nej-siden vil gerne så skepsis om, at politikerne er en slags ondskabsfulde mennesker som vil danskerne det værste. Der er intet bud på hvad man hellere vil have, også selvom man fuldt ud er klar over, at det meste hænger sammen med den flygtningestrøm, der kom i kølvandet på Syrien-krigen.

Der er brug for et ja i morgen, og materialet kan ses direkte på Justitsministeriets hjemmeside hvor PDF-dokumentet Samarbejdet om retlige og indre anliggender kan tilgås af alle. Det er et dokument på 155 sider, som koger alt det komplicerede sammen på mere forståeligt dansk.

De forskellige høringssvar kan læses fra og med side 139, så det med at tingene er fejet ind under gulvtæppet er fuldkommen ude i skoven. Afstemningen er bilagt med en musketér-ed, som går ud på, at der skal en folkeafstemning til, hvis man vil udvide de retlige kompetencer for EU. Det er simpelthen ikke seriøst, at tilskrive folk nogle motiver, som slet ikke stemmer overens med dette, som nu har ligget frit tilgængeligt i flere måneder.

God valgdag den 3. december. :-)