lørdag den 26. marts 2016

Rejsekort-bedrageri er bare IKKE i orden!

Glæd dig til læsningen af denne uges Søndagsavisen. Hvis du har et Rejsekort, og har brugt Movia meget, så er der store chancer for, at du er blevet taget ved næsen.
Man undres. Man skulle tro, det ville vække til eftertanke når der er risiko for, at kunderne var blevet snydt. Det burde kunne efterregnes, og særligt slemt bliver det når transportministeren oven i købet er den samme - med en lille pause mens Helle Thorning-Schmidt var statsminister, hvor Magnus Heunicke så var på posten...

Jeg skrev straks dette læserbrev til Ekstra Bladet:
Rejsekort-bedrageri

Når man i denne uges Søndagsavisen kan læse, at Movia har været bekendt med rejsekort-fejlen, og endda har løjet om den, så er der tale om et kriminelt forhold. Det nytter ikke noget at Transport- og Byggeminister Hans Chr Schmidt ikke vil forholde sig til selv at have siddet for bordenden - det bør være ansvarspådragende som minister at ville sidde en bedragerisk handling overhørig.
Vi er mange borgere, der gennem årene har lagt flere tusinde kroner i Rejsekortet, og hvis der netop kan være fejl på Movias net, så kan der for nogle af os være tale om store beløb vi har mistet fordi man således bevidst har malket os - og nu forventer man, at vi skal forholde os tavst til dette?
Det er ganske enkelt uanstændigt og uacceptabelt, og man burde i disse IT-tider kunne beregne hvor stor beløb vi hver især er gået glip af, så disse straks kan tilbageføres!

Henrik V Blunck
Skibbrovænget 25, Kalundborg


Det må bare ikke ske. Det handler ikke kun om tilliden til Rejsekortet, men om hele projektet. Med den ene hånd fortalte man, at det var gps-styret, og med den anden handler det pludselig om at indsætte det rigtige busnummer, idet systemet ellers ikke kunne 'se' hvor folk var ved af- og påstigning.

Fortsat god påske herfra. :-)

Ingen kommentarer: