Når man hører nyheden om massive udflytninger fra Thisted her til aften, så er min første tanke naturligvis, at det er rigtig synd for de mange medarbejdere, som har givet mange år af deres liv. De får bare et los i rumpetten, fordi det nu bedre kan betale sig at producere i Polen - og andre firmaer har prøvet lignende ting. En del har måtte hjemtage produktionen fordi kvaliteten i f.eks. Kina var en del lavere end forventet af regnedrengene, som udskrev dyre fakturaer for konsulentrådgivning, der var mere værd på papiret end i virkeligheden.
Det får mig samtidig til at tænke på Alternativets snak om de tre bundlinjer slet ikke er nær så tosset som man først kunne antage.
For ét er om produktionen er billigere i Kina. Er produktionen også mere rentabel ud fra et miljømæssigt perspektiv når ALLE faktorer regnes ind?
Og er den sociale balance til stede?
Forestil dig lige hvor store protester folket KUNNE tage, når en virksomhed flytter produktionen til udlandet. Hvis salget pludselig falder til et stort fedt nul her i landet fordi folk så finder en danskproduceret vare, så er du lige vidt, ikke sandt?
Derfor er der mere end én faktor at tage med i betragtning når man skal udtale sig om disse problematikker. Virksomheden har lov til at flytte. Bevares. Men de efterlader et stort hul i den sociale balance, når flere hundrede pludselig skal over på dagpenge eller kontanthjælp. Ligesom der kommer nogle bygninger, som ikke kan bruges til ret meget.
Giver det så egentlig mening at vi bare fortsætter vores økonomiske tænkning som om ingenting var hændt?
Det gavner kun konsulenterne, som bestemt ikke holder sig tilbage med timepriser som får selv advokater til at rødme...
Hvad er dine tanker? Kommentarfeltet bider ikke. :-)
2 kommentarer:
Lad være med at pege fingrer af "regnedrenge" og konsulenter. De har et job at passe på lige fod med slagterimedarbejderen, sosuen osv.
Årsagsforklaring og pegen fingre er to forskellige ting. :-)
Slagterimedarbejderen skader ikke andre med sit arbejde, hvorimod konsulenten kan konkludere hvad som helst til en timeløn, som ligger langt over de to personalegrupper du nævner. UDEN ansvar. For uanset hvilken konklusion der gives, og hvor fejlagtig den end må være, så vil jeg da udfordre dig til at vise bare én situation hvor en bestyrelse bagefter har sagsøgt konsulentvirksomheden, og vundet. Jeg tvivler på du vil finde en sådan sag.
Derfor er der opstået en kultur hvor regnedrenge kan påstå hvad som helst i en såkaldt business case eller rapport, som har indflydelse på mange menneskers job uden der bagefter tænkes i hvad konsekvenserne er ved at gennemføre det foreslåede.
Fortsat god søndag herfra. :-)
Send en kommentar