onsdag den 28. september 2016

Europol - en udfordring for det europæiske samarbejde

Billedkilde: b.dk
Vi havde, som bekendt, en folkeafstemning 3. december 2015 om retsforbeholdet. Allerede dengang begik man den store fejl at tro det var en formsag at få et JA til fjernelse af retsforbeholdet under påstande om en tilvalgsordning. Det blev et NEJ. EU-modstanderne havde lovet en parallelaftale, og det er EU ikke helt så indstillet på, kan vi forstå på Frans Timmermanns udtalelse om, at man ikke kan være 'halvt gravid'...

Det var ikke uventet at vi igen skal høre en negativ retorik fra EU-systemet. Det er præcis her EU-tilhængerne bliver så pokkers irriterende, for de nægter ganske enkelt at indse HVORFOR danskerne bliver endnu mere skeptiske når dette sker.

Det var præcis det samme, der irriterede den daværende udenrigsminister, Uffe Ellemann-Jensen, som dog valgte at tage ja-hatten på, og sige de berømte ord: "If you can't join them, beat them!" :-)

Hvad sker der så lige nu?

Jo, nu har man travlt med at hakke på Dansk Folkeparti og Enhedslisten.

Jeg indrømmer gerne, at DF fortjener tæsk for en hel del i dansk politik, men det er bare ikke den fulde historie. Det hele startede da man var så tåbelige, at man krøllede 22 begreber ind i afstemningen, som gjorde det uigennemskueligt, og så tabte danskerne tråden. Når danskerne taber tråden, stemmer de nej.

Capiche?

Det er derfor, at en Europol-afstemning KUN bør handle om Europol. Ingen skjulte agendaer, og ingen tillæg.

Når man hører EU-tilhængere tale om, at en entre i Eurozonen handler om at spare vekselgebyrer, så er man jo tæt på at brække sig af grin. Hvis man kigger på Eurokursen, så kan man diskutere hvorvidt den valuta er så stabil som EU-tilhængerne er så vilde med at gøre den til. Og det uanset ens eget standpunkt på området, vil jeg gerne lige tilføje.

Det er på høje tid at man anerkender, at landene arbejder i forskellige tempi. Polakkerne er ivrige EU-tilhængere, men har beholdt zlotyen, vi har beholdt kronen, tjekkerne deres valuta...

Vi mangler en regeringschef som tør banke i bordet én gang for alle, og gøre det fuldkommen lysende klart, at vi tager en afstemning i stil med den britiske hvis tonen fortsætter. Så må vi én gang for alle få afgjort dét spørgsmål. Vi er ikke dér, men vi ender derude, hvis man fortsætter den elitære tone i EU-samarbejdet, og det ville saftsuseme være en skam hvis en rigtig god ide går til grunde alene fordi man tror, at flertallet altid har ret. De FÅR ret i et demokrati, men hvis ikke det skal ende i demokratur, så må det være tilladt at påpege, at et europæisk samarbejde kræver gensidig respekt mellem ALLE 27 lande, der ønsker at forblive i EU.

Ingen kommentarer: