onsdag den 13. oktober 2010

Madspild ER et fælles problem

De seneste par dage har TV2 Øst - der sender i det vi tidligere kendte som Vestsjællands og Storstrøms amt - sat fokus på madspild. Det blev bl.a. nævnt, at der var lavet en Fødevarebank, som sørgede for at omfordele varer som butikkerne ikke kunne sælge pga for kort holdbarhed. Et værdigt initiativ, særligt med tanke på, at der er tale om naturlige ressourcer som bare bortkastes.

Faktisk er der tale om et LUKSUSproblem, for vi er blevet for sjuskede i forhold til at værdsætte de ting vi får på bordet. Da jeg var barn fik vi den gode opdragelse, at vi blev gjort opmærksomme på, at der var lande som IKKE havde de samme ting vi bare tager for givet. SOS Børnebyerne er i den forbindelse ofte blevet nævnt, og der er mange flere organisationer som arbejder for det fælles mål, at der ikke skal være sult og nød. Det gælder alt fra UNICEF til Folkekirkens Nødhjælp, og mange andre organisationer, som netop prøver at gøre en forskel.

Den lille forskel starter med at lære sine børn, at man husker at lukke for vandhanen. Vand er ikke noget der er nogen selvfølge i mange lande - og det har vi tydeligvis glemt.

Når vi ikke værdsætter naturressourcerne sker der et forfald, og det er absolut en skam. "Køb stort" ender ofte med spild fordi mange ikke lige gider gøre den indsats at fryse ned når der er overskud - eller for den sags skyld er biksemad vist også blevet en glemt ret i en tid hvor alting tages for givet.

Krisen vi er ved at være igennem skulle ellers gerne have skabt respekt for tingene omkring os, men der er tydeligvis langt igen før det er indset alle steder.

Tænk på fællesskabet. Det er uanset politisk observans et faktum, at vi alle skal leve her på planeten, og det starter med den måde vi hver især håndterer de ting vi køber, og altså også smider væk.

tirsdag den 12. oktober 2010

Lars Løkkes tøsesure stil

Det er nærmest tragisk at høre statsministeren komme med sine kommentarer efter udspillet fra oppositionen med hensyn til ghettoer. Kommentarer i stil med at "man sagtens kan regne ud hvordan SF havde reageret hvis regeringen var kommet med samme forslag for 3 år siden" er jo det rene vås ud fra flere betragtninger.


  • Vi havde ikke samme situation med ghettoer for 3 år siden

  • Regeringen har kun ganske sjældent kunne præsentere et etnisk neutralt oplæg når det har handlet om ghettoer, kriminalitet og den slags emner. Forslagene garneres alt for tit med etniske spydigheder for at gøre kuren mere spiselig for deres publikum/målgruppe

  • Forsøget på at kalde forslaget borgerligt er rent medietrick



Alene ud fra ovenstående er det morsomt at se Lars Løkkes tøsesure stil, for han er tydeligt påvirket af at flertallet for Finansloven også smuldrer, og at han på flere fronter er kørt sur i det samarbejde som tærer på hele den borgerlige fløj.

Men langt mere tankevækkende er, at det nu skal se ud som overbudspolitik alene fordi regeringen slet ikke kan overskue tingene nær så objektivt som oppositionen kan. Det er jo tydeligt for enhver, og følgelig er meningsmålingerne også klare med hensyn til hvem befolkningen helst så indtage Statsministeriet.

Lars Løkke kommer ikke ret langt med den nuværende retorik, for den er så nem at gennemskue at enhver med blot en smule sans for hvad der menes kan se igennem hans tynde snak.

Mon vi behøver at vælge til foråret 2011 før et evt. valg, eller kan statsministeren blive tvunget - af indre "omstændigheder" - til at udskrive valget hurtigere end ventet? Jeg ser frem til den dag der bliver trykket på valgknappen. Så vil bloggen stille mange gode spørgsmål DU bør huske før du sætter dit kryds. :-)

onsdag den 6. oktober 2010

Spændende topmøde på TV2

Uanset ens eget politiske ståsted, så var den første politiske duel mellem Helle Thorning Schmidt og Lars Løkke Rasmussen særdeles spændende.

Det var dog mindre kønt at se en statsminister benægte tallet på de 100 millioner vi andre tydeligt hørte han selv nævnte i et interview forleden... Lars Løkke henfalder til småperfide kommentarer før han svarer på spørgsmålene, og det klæder ikke en regeringsleder.

Der er ingen tvivl om at hans pressefolk arbejder på højtryk for at skabe en positiv omtale af dét møde. Men Lars Løkke er bestemt ikke af samme kaliber som Anders Fogh Rasmussen var. Med Anders vidste vi, at der lå en holdning bag, hvorimod Lars Løkke bare må forlade sig på sin ringe charme og negative stil.

Men eksperterne er tydeligvis uenige, og enkelte mener han vandt debatten. Sådan ser jeg det bestemt ikke, men vi kan da håbe dén tro kunne få ham til at trykke på valgknappen. Så bliver det første bevis på, at man ikke altid kan regne med at eksperter altid har ret. ;-)

Aftenens Topmøde på TV2 kl. 20

Her i aften kommer den store duel mellem Venstres statsminister, Lars Løkke Rasmussen, og udfordreren, Socialdemokraternes formand, Helle Thorning Schmidt. Duellen fyres af kl. 20:00 på TV2, og jeg har allerede natten til tirsdag skrevet følgende to spændende spørgsmål:

Til Lars Løkke Rasmussen:
Efter Børsen mandag afslørede at vælgere der støtter Dansk Folkeparti er de mest negative overfor særstandpunkter, hvornår er det så slut med tålmodigheden over for forsøgene på topstyring fra DFs side?
Er der en grænse for hvornår "nok er nok" som Gitte Seeberg indså for mange år siden?


Til Helle Thorning Schmidt:
Hvornår tager vi fløjlshandskerne af? Er det ikke slut med at være bundet af forlig med regeringen når forslagene fra blå stue bliver mere og mere vanvittige? Når vi er imod regeringens politik må vi også stemme NEJ frem for "ved ikke"


Jeg er spændt på om spørgsmålene bliver besvaret i aftenens duel... :-)

mandag den 4. oktober 2010

En mudret situation

Det er en noget mudret situation for de borgerlige hvis du læste mandagens udgave af Børsen (side 14).

Tre spørgsmål (udtaget blandt flere) i en større undersøgelse blandt vælgere der stemmer på Venstre, Konservative eller Dansk Folkeparti viser med al tydelighed følgende væsentlige hovedpunkter:


  • Vælgere der stemmer på Dansk Folkeparti mener de Konservative tager for lidt hensyn til regeringens støtteparti - 64% faktisk.

  • 94% af de Konservative vælgere og 69% af Venstres vælgere mener de Konservative er en loyal regeringspartner for Venstre. Kun 47% af Dansk Folkepartis vælgere er enige i dette.

  • 63% af Dansk Folkepartis vælgere mener, de Konservative svækker regeringen med egne standpunkter.



Der er faktisk to væsentlige ting at konkludere ud fra ovenstående:


  1. Topstyringen passer dem der stemmer på Dansk Folkeparti glimrende

  2. Vælgere der stemmer på Dansk Folkeparti bryder sig ikke om særstandpunkter



Topstyringen passer dem der stemmer på Dansk Folkeparti glimrende
Tredie spørgsmål viser med al tydelighed, at der er flere som sætter mere pris på at bevare magten end at diskutere de visioner der skal ligge til grund for at profilere hvordan denne magt skal forvaltes.

Tiltroen til egen fuldkommenhed har for længst gjort støttepartiet immune over for begreber som frihed til selvstændig tankegang og det at man BØR kunne diskutere særstandpunkter uden det nødvendigvis er tegn på "slinger i valsen" som visse kalder det at gøre opmærksom på sin politik.

I sidste ende kan det undre hvad topstyringens fortalere egentlig er bange for? Er risikoen for at kunne tage fejl virkelig så skrækkelig at det end ikke må diskuteres?

Vælgere der stemmer på Dansk Folkeparti bryder sig ikke om særstandpunkter
Der er ingen tvivl om, at Dansk Folkeparti fik større "succes" med deres projekt end det hedengangne Fremskridtspartiet fordi de ryddede op i egne rækker. Men ligefrem antyde, at de Konservative kommer med deres synspunkter for at svække hele regeringen -- det er altså en noget underlig tankegang.

Konklusion
Det som skulle styrke Lene Espersens platform har, som jeg allerede har skrevet, svækket den borgerlige regerings sammenhold.

Hvornår mon det brister? Hvornår mon vi får et valg?

Skal der virkelig et nej fra hele oppositionen til? Eller måske en rigsretssag før endnu en borgerlig regering kan acceptere, at det er på tide at få renset luften med et valg?

Der er flere spørgsmål end svar i den nuværende situation, og dansk politik bliver mere og mere spændende efterhånden som virkeligheden overgår fiktionen vi ellers ser i tv-serien Borgen... :-)

søndag den 3. oktober 2010

Kommentatorernes berettigelse

Det var sjovt her til aften at se nyhederne på TV2, for dér blev det diskuteret hvordan politikerne reagerer i forhold til politiske kommentatorer. De Konservatives Henriette Kjær ville både krølle aviser, smadre tv'et - eller som hun til sidst sagde, "i hvert fald slukke for det".

Hans Engell sagde det mest fornuftige, nemlig at "kommentatorernes berettigelse ligger i at politikerne har pakket sig ind i spindoktorer"...

Jeg må erklære mig enig med dem som påpeger, at det må være eksponeringen som irriterer politikerne. Men samtidig med enigheden opstår der også en undren, for kan det være nogen overraskelse at internet er kommet for at blive, og at medierne ikke længere kan styres på samme måde som regeringen havde håbet på?

Kan det undre nogen at befolkningen tager sig den frihed at skrive det de mener på blogs - og flere andre steder - når avisernes debatspalter efterhånden er blevet studier i politisk korrekthed, og at indlæg med lix-tal der ligger blot en smule over "almindeligt" niveau eller der fordrer et minimum af kendskab til politik frasorteres? De frasorteres jo ikke alene på grund af manglende kvalitet, men i mindst lige så høj grad fordi aviserne er begyndt at nedprioritere debatten...

Nu sætter man praktikanter til at styre debatsiderne, og i et enkelt tilfælde forsøgte en redaktør at forsvare sin leder med at det ikke var ham selv der havde skrevet den. Dovenskaben i de bestående medier har NØDVENDIGGJORT en opvågnen, og den kommer netop de steder hvor folk kan få ordet - uden censur, jvfr. Grundlovens §77.

I Grundlovens §77 står der:
Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.


Så hvis politikerne ikke kan lide kommentatorer må det bero på, at de ikke kan lide befolkningens mening. Selv den bold evnede politikerne ikke at fange. Det ville jo være en gave til oppositionen at fange den underliggende mulighed for et serve-es, så måske er det også fordi vi har fået de politikere vi fortjener???

Flere af dem er ikke de hurtigste (eller skarpeste) knive i skuffen når det gælder at se muligheden for at hæve sig over det almindelige spin. Alt for tydeligt, og alt for kedeligt...

Regeringen kørt fast

Ganske som det var forventet, blev støttepartiet Dansk Folkeparti vækket af udmeldingen fra Lene Espersen. Nu viser det sig, at regeringen virkelig er kørt fast, for nu begynder meldingerne at komme: "det opdager hun når den politiske hverdag starter i den nye uge"....

Oversat til rent dansk betyder det, at Dansk Folkeparti forventer behørig respekt, og udmeldinger i stil med hvem der skal med i en regering (med ministerposter) har rystet hjemmehjælperen fra Gentofte. Hun er, mildt sagt, tøsesur og fornærmet.

Udmeldingen fra Lene Espersen er IKKE stemmefangst i Liberal Alliances rækker, men derimod et frontalangreb på de konservative medlemmer som, midlertidigt, fandt en protest-platform i Dansk Folkeparti. Når de Konservatives profil skærpes genfinder de medlemmer som tidligere følte at konservative værdier blev solgt i samarbejdet med både Venstre og Dansk Folkeparti.

Så mon ikke landsmødet har vækket de borgerlige stemmer? Det er i hvert fald bedre for retorikken hvis de Konservative bliver større, og Dansk Folkeparti kommer tilbage til en mere "naturlig" størrelse. Det er jo gået op for de fleste hvordan menneskesynet er blevet under den VKO-regering vi har måtte leve med alt for længe her i landet...

fredag den 1. oktober 2010

Lene Espersen i strid modvind

Lene Espersen må erkende, at hun er kommet i strid modvind. Det har flere årsager, og der er både styrker og svagheder i den nuværende situation.

Set fra et konservativt perspektiv
Set fra et konservativt perspektiv er der INGEN tvivl om, at det er gavnligt at markere holdningen til Dansk Folkeparti. Der er ingen der er i tvivl om, at de Konservative har det temmelig skidt med Dansk Folkepartis sejrsgang rent mandatmæssigt. De Konservative ender i en telefonboks hvis ikke de begynder at markere sig selvstændigt - og dén strategi har været nævnt talrige gange i flere medier.

Hvad der til gengæld ikke nævnes så tit er den situation hvor Lene Espersen rent faktisk er begyndt at vise tegn på levebrødspolitiker-ambitioner frem for reelle politiske udmeldinger. Hun venter til sidste øjeblik før hun giver en selvstændig udmelding - velvidende, at baglandet er trætte af den laissez-faire situation regeringen har befundet sig i, hvor Dansk Folkeparti med en nærmest veto-lignende situation har fået lov til at sætte den politiske dagsorden i flere år.

De Konservative er nok temmelig trætte af de godkendelsesfaser hvor alt skal forbi støttepartiet før det kommer som regeringsforslag. Når der er mærkesager der går imod Dansk Folkepartis ønsker når forslagene ikke videre, for så meldes der hus forbi - og så koster det ofte på indvandrings- og andre centrale spørgsmål hvor Dansk Folkeparti får væsentlige indrømmelser imod det modkrav at de derefter stemmer for regeringens forslag.

Magtbalancen rykket
Der er store omvæltninger på vej i forhold til hvem der reelt får magten i fremtiden. De Konservative må indse, at et snarligt valg bliver meget svært at vinde i den nuværende situation. De Konservative nærmer sig spærregrænsen, og den ventede himmelflugt efter Bendtsen blev vraget er ikke kommet. Tværtimod.

Med et Dansk Folkeparti der er blevet større end de Konservative ER der grund til bekymring i de Konservatives lejr. Traditionerne om at de små partier skal være støttepartier, som man bl.a. kendte dengang de Radikale var støtteparti for Schlüters firkløver-regering, er ved at forandre sig nu hvor magtbalancen rykkes.

Det er tankevækkende, at der er så stor uro i den borgerlige lejr - men glædeligt at det sender stemmerne i retning af oppositionen fordi folk er trætte af det menneskesyn vi har set de seneste år komme frem i medierne.

Hvorfor skal folk sendes til velfærdssamtale i virksomheden efter kun 4 uger når en medarbejder går 6 uger sygemeldt efter et brækket ben, som tager 6 uger før gipsen kan pilles af?
Hvorfor skal vi have et angiversamfund hvor folk begynder at lege dyneløftere fordi nogle enkelte får ondt i r*ven?

Spørgsmålene er mange, og det er regeringen stensikkert også godt klar over. Den vil med garanti forsøge at sætte en ny dagsorden når den nuværende storm har lagt sig, for charmeoffensiven med statsministeren der rejser rundt for at vise sig som statsmand har ikke endnu den ønskede effekt på meningsmålingerne. Den positive effekt overskygges tydeligvis af den gøende puddel, Venstres politiske ordfører Peter Christensen, der med nærmest Claus Hjort-lignende mangel på charme, evner at skabe så stor modstand mod hans frådende vrede i talrige sager, at vi andre kun kan grine af de selvmål regeringen laver i øjeblikket.

God weekend til alle læserne. :-)

lørdag den 25. september 2010

Yngre knallertkørere?

Forslaget om at nedsætte alderen for at erhverve knallertkort er et tveægget sværd. Dels er der mange 15-årige som sagtens kunne administrere reglerne, og opføre sig rigtigt i trafikken, men der er tydeligvis også en del som ikke kan administrere friheden på to hjul. Selv unge på både 17 og opefter kan engang imellem henfalde til at være både to eller tre på samme knallert - og det er absolut ikke optimalt.

Jeg har flere gange standset unge mennesker for at forklare dem hvor galt det kan gå, men enten får du fingeren - eller også lytter de, hvorefter de bare kører når man selv er kørt videre. Det synker ikke ind, desværre.

Forældrene er ikke interesserede i deres unger, så begrebet "friheden under ansvar" har meget ringe kår hvis der skal appelleres til de unge menneskers bedre jeg...

Ideen med at sammenblande det med, at der er kommet længere til aktiviteterne efter kommunalreformen er det rene vås. Hvis unge mennesker får licens til at køre på noget de alligevel ikke kan styre bliver det nærmest anarki.

Vi bør kunne stille skærpede krav til opmærksomheden blandt de unge, og i yderste konsekvens udsætte deres ret til at erhverve det almindelige kørekort hvis de ikke administrerer knallertkørslen ordentligt.

Hvem kan nemlig forestille sig at de får spor mere respekt for spiritus, når de i forvejen har vist manglende omtanke med det at køre flere på samme knallert? Henvisningen til motorcykler duer ikke, for motorcykler er konstrueret helt anderledes end de billige knallerter der slet ikke har støddæmpere til at håndtere den forkerte vægt.

Så forslaget får nok støtte fra Venstre og DF, men er det rene valgflæsk for at tækkes unge vælgere. De fleste unge mennesker er fornuftige, og kan sagtens se fornuften i at man kun kører én på en knallert. Men unge mennesker har svært ved at sige fra over for kammerater som opfører sig tumpet, og derfor bør vi voksne være vores opgaver voksne. Først da kan vi begynde at lempe reglerne - når alle viser tegn på modenhed. Ellers risikerer de at få frihed til at begå dumheder der kan få særdeles fatale konsekvenser, også selvom det sker i kådhed.

fredag den 24. september 2010

Godt udspil fra 3F

Der er afgjort tale om et godt udspil fra 3F i forslaget om valgfrie helligdage, som kan ses hér på TV2 News: http://nyhederne.tv2.dk/article/33799101/. Fleksibiliteten er helt i top når folk selv kan vælge om de vil følge muslimske, jødiske eller kristne helligdage, og det vil stensikkert løse mange problemer de steder hvor vi traditionelt har svært ved at besætte arbejdsopgaverne.

Ganske mange ønsker jo ikke at komme på arbejde den 24. december - men med dette forslag kan det formaliseres, at folk sagtens kunne få deres julefridage i f.eks. august hvor muslimerne i år holdt deres ramadan. Det er stadig et lovkrav, at overenskomsten overholdes. Arbejdsgiveren bør ikke kunne bruge dette som løftestang til billig arbejdskraft i juletiden, men kan så altså alligevel nyde fleksibiliten ved at have personale på en dag hvor det ellers kniber. Så forslaget sparer ikke noget rent omkostningsmæssigt, men vil altså gøre arbejdsmarkedet langt mere fleksibelt.

Godt gået, 3F. Sådan skal den ged barberes. :-)

God weekend.

mandag den 20. september 2010

Demokratiets vilkår

Nogle har på det seneste diskuteret demokratiets vilkår set i lyset af det svenske valg. Det at begge fløje hårdnakket nægter at samarbejde med Sverigesdemokraterne har enkelte omskrevet til manglende respekt for de mange vælgere der netop har stemt for Sverigesdemokraterne.

Hvad synes du selv?

Det er vigtigt at indse, at begge fløje for længst har meldt ud, at de ikke ønskede at samarbejde med dem. Det ved de borgere godt på det tidspunkt hvor de sætter krydset.

Ganske som en EU-afstemning kan ende med 51% for og 49% imod, så er der jo ikke i disse situationer en forventning om, at de 51% skal "respektere" de 49% der er uenige, vel? Det er jo demokratiets vilkår, siges der.

Hvordan ændres dette så af at Sverigesdemokraterne får f.eks. 20 mandater? Ændrer det overhovedet noget, eller er det ikke netop et signal om stemmeSPILD at folk overhovedet gad stemme på et parti som placerede sig så yderligt som tilfældet var - og er?

Hvis du tager familien med på en restaurant, så vælger I en ret fra menuen, eller finder en anden restaurant. I begynder vel ikke at spørge til en ikke-eksisterende ret, vel? I opretter heller ikke jeres egen menu, for derved at foreslå, at den lokale kineser skal til at lave mexicanske tortillas, vel?

Politik er et menukort. Menuerne er forskellige holdninger. Der er normalt noget for enhver smag, omend vi også her i Dannevang engang imellem godt kunne bruge et parti hver især. Der ER sager hvor vi ikke er enige, men det gør da ikke at vi afviser hele pakken.

Jeg mener, helt alvorligt, at det er på tide, at finde sin rette hylde, og så arbejde for forandringen indefra frem for disse stridigheder som dansk politik har været præget af de seneste mange år. Alle med blot en smule politisk hukommelse kan huske 1980'erne hvor der var UFATTELIGT mange små partier. Flere af dem lærte, langt om længe, at forene sig i Enhedslisten. Andre forsvandt. Havde elementerne i Enhedslisten ikke fusioneret var også de endt på listen over hedengangne partier: Fremskridtspartiet, CD, Retsforbundet, Kristeligt Folkeparti (nu Kristendemokraterne, som midlertidig har et mandat efter en udmelding af de Konservative) m.fl.

Hvad mener du om demokratiets vilkår?

tirsdag den 14. september 2010

Terrorloven - virker den efter hensigten?

Når det betænkes hvor meget overvågning der efterhånden er kommet op over alt, så er det nærliggende at stille spørgsmålet: "Virker terrorloven efter hensigten?" Vi hører så tit påstanden: "Dem med rent mel i posen behøver ikke frygte overvågning", men er det mon sandt?

Hvor er retssikkerheden hvis du en dag bliver registreret for noget forkert? Du har ikke en jordisk chance for aktindsigt for nogle ting er hævet over den almindelige befolknings indsigtsret. I den såkaldte terrorbekæmpelses hellige navn...

Nu viser det sig nemlig at der pludselig er en bombemand som præger nyhedsbilledet. Til trods for Interpol-samarbejdet kan ingen finde ud af hvem denne mand er. Alle indikationer peger i retning af at vedkommende ikke er kendt af nogen politimyndighed.

Det vækker så til den nærliggende tanke at mange så pludselig vil foreslå at vi, ved fødslen, får registreret alle - uden den normale skelnen til at fingeraftryk kun tages på kriminelle. Men så tænker de fleste nok også straks på Nettet og Nettet 2.0 med den kønne skuespillerinde Sandra Bullock.

For hvor er retssikkerheden henne hvis der går ged i de digitale registreringer?

Før du afviser tanken, så tænk lige over konsekvensen hvis du selv kom i den situation som i filmen Nettet. Før vi nogensinde accepterer den overdrevne registrering alene på grund af en enkeltstående begivenhed, så er det vigtigt at tænke sig GRUNDIGT om.

Vi har intet at frygte når vi har rent mel i posen. Det er korrekt.

Men den dag systemerne ikke fungerer, så er der en tendens til vi stoler på computeren uanset hvad. Det gælder jo både når en betjent tjekker kørekort via "centralen" som vi ser i politi-serien Anna Pihl, men så sandelig også når et lille bogholderi stoler på de digitale tal der kommer ind fra banken.

Det er vigtigt at vi stiller os selv spørgsmålene om metoderne er de rigtige, eller der er behov for justeringer. Historien har for længst valideret, at historien præges af folk der tør stille de rigtige spørgsmål - og ikke teoretikerne der tror alt er i den skønneste orden.

Dén lektion er der vist ikke ret mange journalister der har fået med i perspektiveringen af nyheden om denne ukendte bombemand.

søndag den 12. september 2010

Kronprinsen i Dansk Folkeparti - en anmeldelse

Bogen "Kristian - Kronprinsen" fra Forlaget Broe om Dansk Folkepartis ukronede kronprins, Kristian Thulesen Dahl er interessant for enhver der interesserer sig for politik. Det står hævet over enhver tvivl at Dansk Folkeparti på mange måder er en succeshistorie - i hvert fald set i forhold til det hedengangne Fremskridtspartiet. Dog konstateres det også, at lakken har ridser, og selvom det er Kristians fætter der er forfatteren er det en meget ærlig beskrivelse af manden du finder i bogen.

Kristian Thulesen Dahl er historien om lojalitet og trofasthed. Hans iver efter at forsvare partilederen, Pia Kjærsgaard, er demonstreret igennem mange år. Lige siden han som 13-årig mødte forgængeren (og grundlæggeren) af Fremskridtspartiet, Mogens Glistrup, så anes der en kærlighed og respekt for det Dansk Folkeparti anser for kerneværdier.

Jeg synes biografien var værdifuld for at se perspektivet i mange af de hændelser der er sket, hvoraf enkelte også har været mindre diskuteret i pressen. Der er flere steder hvor de mere præcise detaljer godt kunne have været omskrevet med mere indlevelse i stoffet - men det afhænger naturligvis altid af til- og fravalg når en historie skal beskrives. De ting der er vigtige for den ene person er måske mindre vigtige for andre. Der skulle trods alt også være en grænse for hvor stor bogen endte med at blive.

De 318 sider er hurtigt læst, og selvom korrekturen lod en del tilbage at ønske flere steder, så er det en værdifuld bog at læse. Et eksempel på fejl i bogen er, at det på side 285 siges, at Birthe Rønn Hornbeck skulle være Dansk Folkepartis gruppeformand. En titel den tidligere integrationsminister nok gerne vil have sig frabedt. [Omend flere vil mene, at Birthe Rønn Hornbeck var mindre populistisk end Dansk Folkeparti, fordi hun har stået fast ved de juridiske betragtninger der lå til grund for hendes meninger - også selvom hun til tider har haft hele Venstres folketingsgruppe imod sig når hun er kommet med soloudmeldinger om enkelte emner... ;-)]

En biografi som fortjener fire flotte stjerner ud af fem mulige for at have leveret varen. Dog ville det klæde Forlaget Broe at gennemarbejde sine bøger noget bedre hvis vi læsere i fremtiden skal lokkes til at give 299,- for bøger fra dem.

onsdag den 8. september 2010

Fejlskud fra Dansk Folkeparti

Det må betegnes som et fejlskud fra Dansk Folkeparti når de sidestiller afvisningen af en annonce i FOAs medlemsblad med manglende ret til at ytre sin mening. Nyheden kan læses på TV2 i artiklen "Afviser DF-annonce i medlemsblad".

Jeg erkender gerne, at anstændigheden stadig er et subjektivt vurderingsspørgsmål. Jeg mener ikke Dansk Folkeparti bliver et almindeligt parti af at komme ind som regeringens støtteparti, og enhver der læser bogen Kronprinsen kan ved selvsyn konstatere, at der er rigtig mange steder hvor Dansk Folkeparti stadigvæk er et levn fra ballademagernes tidsalder i Fremskridtspartiets skygge. At de selvsagt gerne vil promovere sig under et andet brand er en anden sag, men der er mange steder hvor Dansk Folkeparti har en offentlig profil, og så en ganske anden stil som ligger lige under topstyringens radar.

Hvis de absolut gerne vil have offentlighed om den slags sager så skal de gerne få det som ønsket. En konkret sag om kriteriet for valgbarhed der blev syltet kort efter etableringen af Dansk Folkeparti handlede om at der ikke var stemmer i forslaget, og dette er også inden for rammerne af teksten i Kronprinsen som netop tager både Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl under behandling, og netop viser at der i opstartsfasen af partiet skete en sortering i hvad man ville tage op, og hvad man ikke "gad" arbejde med fordi det ikke var energien værd.

På samme måde som Dansk Folkeparti nu gerne vil insistere på at få lov til at komme med i en forenings medlemsblad så er der kun én ting at sige: det er ikke nogen ret at kunne komme i avisen med sine annoncer. Det kræver redaktionens accept, og det nytter ikke at henvise til hverken Menneskerettighedskonventionen, grundloven eller nogen anden lov i et forsøg på at gribe en stråmand for at promovere sig selv.

Den slags skal nok komme frem når statsministeren ringer med valgklokken, så det er da glædeligt hvis det er første signal om at partiet nu vil åbne sin avis for alle annoncører uden hensyntagen til politisk ståsted. Det er jo det samme de forventer af FOA, så hvorfor skulle det ikke gælde den anden vej?

Den opmærksomme læser vil nok have gennemskuet tricket for længst - og mon ikke denne sag ender med at komme på bordet også i debatprogrammet "Mogensen & Kristiansen" på TV2 News? Der er mange spændende perspektiver i det i hvert fald...

lørdag den 4. september 2010

Mette Frederiksen har så ganske ret

Under titlen "Alle i beskæftigelse" kunne vi forleden læse følgende tekst:


Knap 700.000. Så mange danskere i den erhvervsdygtige alder står uden for arbejdsmarkedet. Årsagerne er mange og mangfoldige. Mennesker rammes af arbejdsløshed, sociale problemer, sygdom, handicap eller de træder ud af arbejdsmarkedet.

Sociale overførselsindkomster er – hvad enten de er passive eller aktive – et afgørende trygheds-element i velfærdssamfundet. Men tallet er højt! Og har været det længe. Højkonjunktur eller lavkonjunktur som nu. Konsekvenserne er mange. Økonomisk og samfundsmæssigt. Men mest af alt menneskeligt. Ligeså vigtigt det er at skabe tryghed i svære livssituationer – ligeså vigtigt er det at bruge socialpolitikken til at understøtte tilknytning til arbejdsmarkedet. Eller sagt med andre ord; det er forkert, at kontanthjælp for mange mennesker er blevet en langvarig ydelse. Det er forkert, at vi fortsat førtidspensionerer meget unge mennesker i Danmark. Og det er forkert, at mange kvinder med etnisk minoritetsbaggrund ikke går på arbejde og dermed forsøger sig selv og deres børn. Vi har derfor behov for et skifte i socialpolitikken. Passivitet skal erstattes af aktivitet. Ikke aktivitet på den omsorgsforladte og brutale facon som eksempelvis starthjælp og tvungen aktivering for kræftsyge patienter er udtryk for. Men en aktiv socialpolitik, der udspringer dels af princippet om ret og pligt og dels af en grundlæggende tiltro til, at mennesker ønsker at bidrage og gøre nytte. Så længe jeg kan huske, har vi snakket om det rummelige arbejdsmarked. Der er sket ting. Blandt andet har mange fået foden indenfor på arbejdsmarkedet eller kunne fastholde job via flexjob-ordningen. Men reel rummelighed kan man vel ikke påstå, at vi har?

Det er derfor tid til at tænke nyt.

Sociale virksomheder skaber fremdrift for marginaliserede Især gruppen af kontanthjælpsmodtagere skal sikres tilknytning til arbejdsmarkedet. Er man ledig på kontanthjælp uden andre problemer end ledighed, skal man selvfølgelig i ordinær beskæftigelse. Og den aktive indsats omkring borgeren skal have netop det formål. Men har man andre problemer end ledighed – misbrug, psykiatriske lidelser, manglende danskkundskaber eller andre sociale problemer – kan sociale virksomheder være rammen for en mere aktiv indsats. En del aktiveringskurser har været omgivet af kritik for manglende fokus og seriøsitet. Beskæftigelse i sociale virksomheder har den enorme fordel i forhold til aktivering, at der er tale om et reelt arbejde. Man er en del af produktion eller arbejdsgang. Man har kollegaer. Man skal møde på en arbejdsplads. Man mangler, hvis man ikke møder til tiden. Derfor har tilknytningen til sociale virksomheder nogle vigtige menneskelige perspektiver. Sociale virksomheder har nogle spændende udviklingsperspektiver. Tænk blot på alle de funktioner, der i dag ikke bliver opfyldt. Vedligehold af fællesarealer, madlavning i skoler eller i udsatte boligområder, istandsættelse af stjålne cykler. Måske vil mange forbrugere hellere købe produkter af sociale virksomheder, hvor man ved, at der er taget hensyn til både medarbejdere og måske miljøet? Sociale virksomheder er mangfoldige i deres mål og forankring. Og sådan bør det blive ved med at være. Sociale virksomheder kan være private, selvejende, forankret i offentlige/private partnerskaber og offentlige. Det civile samfund vil i de fleste tilfælde være omdrejningspunktet. Vi må ikke ensrette. Men vi kan skabe fremdrift i den sociale indsats ved at få slået fast, at modtagelse af kontanthjælp som udgangspunkt hænger sammen med beskæftigelse. Enten ordinær eller via en social virksomhed. Fordi den sociale virksomhed tilbagefører eventuelt overskud til den almindelige drift af virksomheden, er der plads til den rummelighed, tolerance, omsorg og den tålmodighed, som er nødvendig, hvis den gamle socialdemokratiske parole om plads til alle skal endeligt realiseres.

Det supplerende arbejdsmarked

Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvordan tankerne omsættes til virkelighed. Let bliver det ikke. Der vil blive råbt konkurrenceforvridning fra dele af det private erhvervsliv. Og andre vil være bange for, at sociale virksomheder ”tager” job fra andre sektorer. Indsigelser vil der være mange af. Men det er alligevel en overkommelig opgave. En række sociale virksomheder er allerede etableret. Nogle fungerer på markedsvilkår. En del har forpligtende aftaler med kommunerne. Udviklingen kan fremmes med sociale klausuler og indkøbsaftaler. Igangsættelsen kan understøttes med særlige iværksætterpuljer til sociale virksomheder, og offentlige myndigheder skal i højere grad tilpasse konkurrencesituationen, så mindre sociale virksomheder får mulighed for at byde ind på offentlige opgaver og indkøb. I et samfund, hvor alle ved, at den igangværende økonomiske krise erstattes af en enorm mangel på arbejdskraft, burde det være muligt at lave et slags supplerende arbejdsmarked. Under alle omstændigheder blive alle nødt til at spørge sig selv, om vi har råd til at lade være. Har vi råd til at overlade mennesker til en passiv og måske dårlig hverdag? Og ønsker vi, at der er børn, der vokser op i udsatte boligområder, hvor det er almindeligt at se voksne og måske ens egne forældre aldrig gå på arbejde? Lad os komme i gang!

fredag den 3. september 2010

Gæsteartikel på PolitikNYT.dk

Jeg har lige skrevet en gæsteartikel på PolitikNYT.dk, som du kan læse herfra:

http://www.politiknyt.dk/politik/klumme-mona-sahlin-har-jo-ret

God weekend til alle bloggens læsere. :-)

Egns- eller landsudvikling?

Det er tankevækkende, at vi taler egnsudvikling som om det er vejen frem, men vi glemmer en meget vigtig ting, som faktisk kunne udvikle hele landet. I skolerne er det nemlig således at der stadig mange steder kun tilbydes engelsk og tysk på skoleskemaet.

I flere jyske skoler er fransk så nedprioriteret at det skriger til himlen. Vi vil gerne hjælpe med eksport og udvikling af landet, men det synes som om amerikanismen og tanken om nabolandet Tyskland er det eneste skolesystemet kan finde ud af.

På flere skoler i det jyske rynkes der på næsen når der spørges efter fransk på skoleskemaet, og det undrer mig voldsomt at høre, at man slet ikke forbereder de unge mennesker til gymnasiet hvor spansk og fransk til gengæld ER på programmet.

Det giver et kæmpe sprogligt underskud at folk ikke får en bedre skoling i sprog, og det er ikke nok at Danmarks Lærerforening kommer frem med påstande om at der mange linjefag, for det gælder også om at skabe en efterspørgsel fra skolernes side. En idrætslærer kunne sagtens undervise i fransk - også selvom han ikke har fransk som linjefag. Nytænkning ville forny folkeskolen så den kommer til at leve op til de lovkrav der stilles.

Men fra centralt hold [læs: Folketinget :-)] lukkes øjnene for den manglende sprogundervisning. Som om man slet ikke kender problemet...

Udkantsdanmark

Det er ganske morsomt at se, at regeringen pludselig, efter en fejlslagen kommunalreform, skal til at fokusere på de små kommuner. Efter Fælleslisten blev meldt ud er der pludselig kommet særlig interesse for at diskutere de små pakkeløsninger.

Denne debat var irrelevant da kommunalreformen skulle indføres, og oppositionens udmeldinger derom blev overhørt. Nu er kommunerne lagt sammen, og regionerne er etableret. Med efterfølgende besparelser, som regeringen velsagtens også vil benægte.

For der er jo ikke sparet spor. Når plejehjemsassistenterne kan se, at antallet af kolleger er faldet så er det bare erindringsforskydelse, når du spørger regeringen. For regeringen viderefører jo kreativ bogføring.

Når du tager et par milliarder det ene år, og så "opretter" nye poster, så mener de at investeringerne er øget - uanset hvad netto-forskydningen måtte være.

Ærlighed er meget savnet i den politiske debat her i landet.

God weekend til alle.

torsdag den 26. august 2010

Naturligvis bevarer vi flertallet

Det er da så ganske naturligt at oppositionen bevarer flertallet. Befolkningen kan da sagtens gennemskue det mediespin der har kørt de seneste uger imod S, SF og Enhedslisten.

Faktum er jo, at regeringen har præsteret et kæmpe UNDERSKUD i denne krisetid. I stedet for at lytte til Fair Forandring har man tilsidesat enhver fornuft, og standset de hjul der trods alt har kunne køre rundt, hvis man netop havde bevaret fokus på at få de anlægsarbejder som står lige foran os gjort færdige nu. Det valgte man ikke, og derfor er mange tusinde mennesker ude i arbejdsløshed, og ordrebøgerne har længe været tomme hos elektrikere, tømrere, VVS-firmaer m.v.

Velvidende at det, set i et helt samfunds perspektiv, var billigere at fremrykke investeringerne, så har man alligevel stukket blår i øjnene på befolkningen. Ord som "økonomisk ansvarlighed" har været det borgerlige mantra, og når statistikkerne har været kastet rundt på skærmen er det hele tiden undgået regeringens opmærksomhed at vi rent faktisk taler om MENNESKER og FAMILIER - ikke bare små tal i en statistik.

Så de liberale og borgerlige må skamme sig noget så grusomt over det misbrug der er sket. De har lige nøjagtig ikke forvaltet deres gryn rigtigt, og NOK ER NOK. Vi finder os ikke i det, og det budskab er nu bøjet i neon, og vi håber derfor på et valg når det går op for statsministeren at han ikke har flertal for sin uduelige finansministers Finanslovsforslag.

Jeg er ked af at det går ud over en masse MENNESKER og FAMILIER mens vi venter på at få lov til at overtage regeringsmagten. Vi vil en anden kurs, og vi ser frem til at få lov til at vise befolkningen at det ER muligt at vende kursen. Fair Forandring er det Danmark har brug for, og vi har brug for DIN stemme når valget udskrives.

Hvad er din holdning til regeringens politik? Skriv gerne en kommentar.

tirsdag den 24. august 2010

Konvergenskrav og Euroen

Det er tankevækkende med de små spydigheder som finansministeren kom med ved præsentationen af Finansloven. Konvergenskrav og Euro-diskussion er yderst relevant al den stund vi har klaret os BEDRE end Eurozonen og samtidig slet ikke er underlagt noget krav om konvergens da vi er UDEN for Euro-samarbejdet.

Det hellige mantra om at vi følger Euroen er jo det rene vås når den danske krone har klaret sig bedre end den europæiske Euro.

Det har så også kostet, og før krisen VAR der et godt argument i at indmelde sig i Euro-samarbejdet. Men når de store lande får dispensationer med samme lethed som elastikkerne giver sig når der trækkes i dem, så er der ikke nogen særlig grund til at give skylden på de små, og traditionelt fattige, lande som har meldt sig ind i Euroen fordi det gav en glimrende måde at undgå konsekvenserne af egne dårlige økonomier.

Men den slags snak handler jo om hele grundlaget ved at etablere en Union før de reelle samarbejdsregler er defineret helt fast, og skulle jo være taget længe før der overhovedet blev talt unionsplaner.

Et lynvalg?

Mon det trækker op til en lille storm med et lynvalg for enden af tunnellen? Tanken er nærliggende, særlig fordi det måske netop nu er blevet attraktivt for regeringen, som måske er begyndt at tro på de kan snige en sejr igennem - når nu de alligevel har regeringsmagten...

Nu skal vi jo bestemt ikke forsøge på det umulige, nemlig at gøre statsministeren klogere, men der er ingen tvivl om, at samtlige basuner nok skal blive blæst den dag valgknappen bliver trykket på. Der er talrige sager at tage fat på, og når der skal diskuteres politik, så er det også på sin plads at måle og veje det ministerhold som statsministeren har valgt.

Ingen af dem er på nogen måde værd at anbefale. Den ene minister mere inkompetent og ude af trit med befolkningen end den næste - og listen vil ingen ende tage når det gælder hovsa-løsninger, løfter om eftersyn/undersøgelser m.v.

Retsfølelsen har aldrig lidt så stort et knæk som under den borgerlige regeringstid. Beskæftigelsen har aldrig haft det dårligere, og alligevel spildes der en masse krudt på folk som allerede har fundet nye jobs, fordi der lige skal "aktiveres" de sidste par uger før et nyt job (eller studie) tiltrædes. Finanserne har aldrig haft det dårligere i en tid hvor chef-indpiskeren, den tidligere beskæftigelsesminister, Claus Hjort Frederiksen viser sin absolutte despekt for alt det han ikke forstår...

Jo, sandelig en køn liste af fjollede personager, som på hver sin måde forbistret godt ved, at de skal ud og finde nyt arbejde, for ministre bliver de ikke ved med at være. Ingen af dem kan sige sig fri fra at være en del af en talentløs og fastkørt regering. Ganske som en leopard-kampvogn har det svært i kviksand, således er det også alene blevet kunsten at tælle til 90, som tæller for regeringen.

Lad os se hvad regeringen vil. De får INGEN støtte fra oppositionen, for ingen vil nogensinde medvirke til at støtte regeringens kurs. Nok ER nok!

søndag den 22. august 2010

Opmuntrende nyt: LO er med på vognen

Jeg læste i dag artiklen "LO's forslag beviser, at 'Fair Løsning' holder" på Socialdemokraternes hjemmeside.

I artiklen kunne jeg læse:

LO vil bl.a. skaffe pengene ved, at flere deltidsansatte kommer på fuldtid i det offentlige; at lønmodtagere bliver betalt for at arbejde i deres femte ferieuge; at færre går på efterløn og førtidspension; samt ved at forbedre aktiveringen, mindske sygefraværet og få flere på efteruddannelse.
- "Alle påstande om, at 'Fair Løsning' ikke hænger sammen, har ikke noget på sig. Fagbevægelsen har nu illustreret, at det er muligt at finde 15 milliarder kroner - endda så rigeligt", siger Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen.


Det er jo opmuntrende takter, og i særdeleshed fordi vi er mange i min alder, der for længst har læst tallene - og har frasagt os efterlønnen. Det konstante hakkeri på efterlønnen har vi hørt på i et helt årti, og der er ingen tvivl om at mange iblandt os foretrækker indskud på kapitalpension, hvor vi trods alt kan styre udviklingen i opsparingen, frem for at skulle stole på politikerne...

Det er jo nye toner på en politisk blog, men jeg fornyr gerne begreberne. Den ordning der hed efterløn havde sin klare berettigelse mens folk blev nedslidt, men vi - der er ved godt helbred - kan jo planlægge os frem til vores pensionering, og i det spil er kapitalpension så absolut en attraktiv ordning.

Kombineret med huskøb, og afledt friværdi, er det pt. de to eneste investeringstyper der kan lade sig gøre at bevare uden nogen frygt for hvad skiftende regeringer måtte beslutte frem til jeg i hvert fald takker af.

Men der er lang tid endnu, men jeg planlægger i hvert fald fremadrettet - og det tror jeg også mange andre gør.

Endelig gik det op for de Konservative...

I fortsættelse af artiklen "De Konservatives krise" (15. august 2010) kan jeg da kun glæde mig over, at sandheden er gået op for flere hos de Konservative.

I artiklen skrev jeg:

Det gamle Højre er under opløsning - og det måtte jo ske når man så tydeligt som i det seneste årti har gjort alt hvad man kunne for at afmontere hver eneste doktrin i partiprogrammet under den såkaldte hensyntagen til flertallet.
Når det handler om at tælle til 90 frem for at stå fast ved sine holdninger, så smuldrer og opløses politikken - og det er der vist ikke ret mange konservative vælgere som vil være spor uenige i.


I Politiken kan du i dag læse:

»Når man sidder i regering, så laver man kompromis efter kompromis. Vi har gjort meget for, at samarbejdet i regeringen skal fungere, og dermed har vi også vinket farvel til noget af det, som har betydet meget for os. Det har slidt på os, og det er klart, at nogle af vores vælgere er skuffede over det. Grænsen er ved at være nået«, siger partiets politiske ordfører, Henriette Kjær.


Det er jo tankevækkende, at det skulle gå så galt før topfolkene kom i tanke om hvad der engang var deres holdning. Omvendt kan vi andre jo så glæde os over, at vi er enige om, at kursen er forkert - og at der er givet alt for meget køb på anstændigheden i et forsøg på at bevare regeringsmagten...

lørdag den 21. august 2010

Regeringens effekt på de socialt udsatte

Regeringens effekt på de socialt udsatte har været voldsom. Startydelser for immigranter, loft over kontanthjælp, loft over boligsikring m.v. er altsammen udtryk der er blevet indført efter den nuværende regering har kunne udfolde sig med absolut magt pga deres 90 mandater sammen med støttepartiet, Dansk Folkeparti, og så løsgængere som enten melder sig ind i helt andre partier, men i hvert fald ikke mere løsgængere end de bevarer limen på taburetterne.

De ved jo allesammen hvordan det kommer til at gå ved det næste Folketingsvalg. Selv de mest kapitalistiske kan da ikke sidde det overhørigt at folk ikke kan få en ambulance når de kommer til skade, eller nærmest tvinges ud i kriminalitet for at brødføde deres familier.

Uanset ens egen økonomiske formåen kan ingen af os da tillade os alene at støtte en politik der støtter vores egne skattelettelser, vel?

Derfor skal enhver som er utilfreds sørge for at møde op den dag vores statsminister trykker på valgknappen, for de svageste har brug for DIN stemme hvis du heller ikke er tilfreds med den kurs regeringen fører.

torsdag den 19. august 2010

JP er åbenbart holdt op med at berigtige oplysninger

Det er tragisk, men selv det hæderkronede JP er åbenbart holdt op med at berigtige oplysninger. Det er sørgeligt, for tidligere kunne vi forvente at JP var parate til at korrigere når de begik en fejl.

Jeg reagerede på en kommentar fra Socialdemokraternes medlem af EU-parlamentet, Christel Schaldemose, fordi hendes udtalelse virkede fuldstændig underlig i forhold til den politik vi normalt står for. Du kan se JPs artikel her: http://jp.dk/udland/mideast/article2155315.ece

Jeg skrev tidligere i dag:

Hej Christel

Din kommentar citeret i artiklen "Terror-tv sender frit til Europa" udgivet online på http://jp.dk/udland/mideast/article2155315.ece i går aftes må siges at være et kæmpe selvmål.
Hvordan kan du påstå, at det ikke er noget problem når terrorist-sponserede kanaler tydeligvis gør alt hvad de kan for at omgå europæiske holdninger og lovgivning når selv Frankrig tog handling mod signalet?
Jeg mistænker, at journalisten har nævnt DFs holdning over for dig i det pågældende interview, hvilket så evt. fik dig til at påstå "araber-fobi", men jeg hører gerne hvordan denne kommentar er kommet.
Det er vældigt irriterende at vi forsøger at kæmpe en kamp mod en regering som er kørt fast, hvorefter der så pludselig skal komme sådanne selvmål, som gør kampen væsentligt sværere fordi det sender konfliktende signaler om hvordan vi som parti anskuer den arabiske udfordring. Hvis vi accepterer antisemitisme i tolerancens hellige navn vil denne skabe langt mere ubehagelige konsekvenser end nogen af os bryder os om, så jeg håber der er en logisk forklaring på din holdning da jeg også kunne se af hjemmesiden at du har en baggrund som historiker, og derfor bør kende til den arabiske aggression som ligger bag de budskaber som Al Aqsa tv-stationen giver udtryk for.
På forhånd tak for svar.


Jeg fik for ganske få minutter siden dette svar:

Kære Henrik
tak for din mail. Journalistpraktikanten der har skrevet artiklen, har IKKE været fair. Jeg sagde at den kanal og de udsendelser de sender bestemt er et kæmpe problem. Så spørger han videre om jeg så synes at vi skal overvåge arabiske kanaler mere. Så siger jeg at vi ikke alene skal følge arabiske kanaler, men alle der sender og sikre de overholder reglerne. Han har simpelthen taget mit citat om en generel snak om følge hvad der sker og sat ind i artiklens kontekst, der er helt forkert. Det beklager jeg og det har jeg også gjort JP opmærksom på.
Håber det giver lidt opklaring.


Det er jeg MEGET glad for at høre, for vi skal ikke have nogen tvivl om, at Socialdemokraterne fastholder, at antisemitisme IKKE er nogen løsning. Når man i artiklen kan læse, at Frankrig har taget afstand - og EU generelt mener, at had ikke er acceptabel - så må det også være fuldkommen klart, at vi ikke accepterer den slags hadske tv-stationer.

Vi lever i et frit og demokratisk land, hvor folk gerne må være uenige med hinanden. Men vi har også et krav om civiliseret kommunikation, og vi vil ikke have at samfundet skal opdeles i stærke og svage grupper hvor enkelte dele af befolkningen pludselig skal opfattes som pariaer. Det ville ikke være et socialt ansvarligt land hvis der blev drevet had mod nogen enten på grund af religion, race, handicap, seksuel orientering eller andre forhold som i nogle menneskers øjne gør dem "anderledes" end normen.

Der er således ingen slinger i valsen. Vi ønsker et land hvor fælleskabet kommer i centrum, og hvor alle igen kan leve fælles sammen uden nogen form for intolerance.

Det ville klæde JP at berigtige informationen, men nu kan interesserede i hvert fald se sagens rette sammenhæng.

Lider de Radikale?

TV2News har i Lautrup-Larsens "analyse" en påstand om at de Radikale "lider" sammen med den røde stue som følge af den famøse skattesag...

Definer venligst "lider", for hvordan kunne det være nogen lidelse at vide, at regeringens politik er USPISELIG for de Radikale mens der er nye bud fra oppositionen? Hvordan kan det være en lidelse at pressen kører fælles strategi om at bringe nyheder som handler om alt andet end politik?

Problemet, for pressen, er jo at folk KAN tænke selv, og de ukritiske journalister som i mange år har kørt regeringens politik frem med kun meget lille kritik udfordres jo netop af det faktum, at pressen nu næsten over hele linjen vil stå fuldkommen afklædt når/hvis det viser sig, at der slet ikke VAR noget at komme efter.

Folk der har læst denne blog ved jeg normalt ikke har helt den samme glæde ved programmet "Mogensen & Kristiansen", men Peter Mogensen havde dog modet til at sige sin mening om den sag.

Der er ingen der er specielt glade for sammenkædningen mellem privatliv og politik, men vilkårene er tydeligvis blevet anderledes. Som jeg skrev i artiklen "Politiske realiteter" den 9. august så har vi fået en helt ny måde at køre valgkampe på. Det bliver amerikanske tilstande, og derfor vil mange afholde sig fra at stille op.

Faktum er:

- Hvem vil stille op, hvis deres kandidatur går ud over familien?
- Hvem vil stille op, hvis alle mulige irrelevante sager skal graves frem alene for at tilfredsstille navlepillende journalister som skal hente et par points ved at cementere en politiker alene fordi de ikke kan finde noget politisk at kritisere vedkommende på?
- Hvem vil stille op til en lavere løn når de bagefter forventes at skulle stå til rådighed når som helst, hvis de opnår et ordførerskab?

Det er fint at være politisk aktiv, og vi har brug for flere af dem. Men ved ukritisk at lade journalister fremføre regeringens kritik går de et ærinde som slet ikke var tiltænkt dem dengang de lærte om kildekritik.

Men så BLIVER det sandt, at vi får de politikere vi fortjener, for ingen vil nogensinde udsætte deres familier for den slags behandling - og den demokratiske ånd er den som "lider" langt mere end nogen anden.

Så hvis ordet "lider" skal bruges rigtigt skal man vist bevare overblikket for at se hvor skoen virkelig trykker...

De bedste ønsker for et rigtig godt møde til de Radikale.
Vi håber I får godt vejr. :-)

onsdag den 18. august 2010

Behov for kommunikationskursus...

Der er åbenbart brug for et kommunikationskursus iblandt flere ledende politikere, og denne gang var det - sørgeligt nok - Socialdemokraternes formand, Helle Thorning Schmidt, som dummede sig.

Hun sagde ganske fornuftigt vi alle gerne vil have svar på om Dansk Folkeparti kommer med i en ny regering. Det er vi alle nysgerrige efter, særligt fordi vi - som bekendt - allerede ved valget før Anders Fogh Rasmussen vandt regeringsmagten fik en god advarsel om konsekvensen af en borgerlig regering.

Hvis ikke du har set Poul Nyrup Rasmussens advarsel aftenen før valgdagen den 20.11.2001, så kan du lige se den her:





Poul Nyrup Rasmussens advarsel er desværre sørgelig korrekt. Han fik ret. Årtiet der er gået siden dengang har været sørgeligt korrekt set i forhold til den skade Dansk Folkeparti har gjort - og har fået lov til at gøre fordi man prioriterede det at kunne tælle til 90, og bevare regeringsmagten, højere end at holde fast ved egne principper.

Det er faktisk den primære årsag til at Liberal Alliance har succes, for flere konservative og Venstre-folk har større sympati for LA end for deres egne partier. Det selvom LA er med til at støtte regeringen.

Dér hvor kommunikationen gik galt for Helle Thorning Schmidt var i omtalen af Liberal Alliance når hun siger: "VOK-regering med Saxo Bank-partiet som støtteparti" for Saxo Banks direktør sagde allerede da sponsoratet blev bekendtgjort, at han IKKE købte sig til indflydelse i partiets udformning af partiprogrammet, men støttede formålet bag partiet og dets ledelse.

Det kunne også siges på en anden måde dengang, for der var faktisk ikke ret mange der troede på Liberal Alliances overlevelsesmuligheder efter navneforandringer, folk der forlod partiet m.v.

Alle de etablerede partier har i årtier haft skiftende sponsorater, hvilket bl.a. også er anledningen til at beløb på 10.000 eller derover skulle angives ved navn. Mange partier har efterfølgende fået flere tilskud på 9.999,- af samme grund. Så det er næppe dér at man skulle bruge krudtet, vel?

Kommunikation handler om at vise lederevner, og der er ingen grund til at lave selvmål som giver modstanderen sympati alene fordi man ikke selv evner at bruge det sprog som forventes af en person, der gerne vil lede en kommende regering.

Så jeg kan kun anbefale at omtale Liberal Alliance ved dets navn, ganske som der også fra Folketingets talerstol findes retningslinjer for hvordan alle taler fra den plads. Hvis det er for svært at følge kan vi alle med rette forvente at det vil være noget svært at overbevise tvivlerne om at de skal lade rød stue lede landet efter næste valg.

Et møde Lene Espersen HAR tid til...

Det var da glædeligt at konstatere der endelig er et møde udenrigsminister Lene Espersen har tid til. Nødhjælpen til oversvømmede områder er da bestemt vigtig, og der er ingen tvivl om at det er en sag for både udviklingsministeren og udenrigsministeren at nødhjælp ikke lander i de forkerte hænder.

Når menigmand konfronteres med krav om leje af både fordi spekulanter udnytter situationen, så er det bestemt på tide at råbe vagt i gevær. Det ville svare til at tillade to priser på paraplyer - den ene i tørvejr og den anden i regnvejr... :-)

Så i en tid hvor alle snakker om ferier kan vi nu altså også glæde os over det er så stor en nyhed at vores udenrigsminister kommer til møderne, at det får pressetid når hun ikke holder ferie.

Kunne ikke lade være med at drille med dette lille indlæg. ;-)

søndag den 15. august 2010

De Konservatives krise

Det smerter nok de fleste, at de Konservatives ledelse ikke formår at holde debatten internt i partiet. Sådan går det når man er fastlåst i et paradigme mellem hvorvidt "nok er nok" og så bevarelse af regeringsmagten. De konservative værdier har IKKE fået mere plads - hverken i folks bevidsthed eller i regeringens gennemførte politik - efter blokpolitikken er blevet så markant som den er i dag.

Når der diskuteres hvorfor Jakob Axel Nielsen forlader partiet, så er det kun en del af det overfladiske som diskuteres. Langt mere alvorligt er det at det snart kun er Helge Adam Møller der kunne signalere blot en smule cojones...

Retspolitikken er præget af inkonsekvens, og politiet er magtesløse efter rets- og politireformen, samtidig med at alle andre enheder som skulle understøtte f.eks. SSP-samarbejdet er præget af egen krise, så er der ikke meget tilbage af det som skulle kendetegne konservativ politik.

I sådan et perspektiv er der ikke nogen tvivl om at krisen bliver længere end ventet, særligt når man bagefter søge bortforklaringer frem for at erkende egne fejl. I den slags situationer kan det hele ende med at smuldre, og så er der nok mange konservative som begynder at søge efter nye græsgange.

Det gamle Højre er under opløsning - og det måtte jo ske når man så tydeligt som i det seneste årti har gjort alt hvad man kunne for at afmontere hver eneste doktrin i partiprogrammet under den såkaldte hensyntagen til flertallet.

Når det handler om at tælle til 90 frem for at stå fast ved sine holdninger, så smuldrer og opløses politikken - og det er der vist ikke ret mange konservative vælgere som vil være spor uenige i.

Så det kan godt være du ikke hører de politiske kommentatorer udtrykke sig helt så klart, men det er jo blot endnu en god grund til at følge denne blog. Her får du den klare forklaring på tingenes tilstand frem for at folk skal pleje egne interesser, uanset hvor neutrale andre påstår at være...

onsdag den 11. august 2010

Vil du holde dig opdateret om politik?

Hvis du gerne vil holde dig opdateret om politik, så vil jeg ganske afgjort anbefale, at du følger min Twitter-profil, henrikblunck_dk.

På nuværende tidspunkt har jeg en 44.-plads på listen over Twitter-brugere inden for emnet Politik på domænet Kvidr.dk. Det må kunne gøres meget bedre med så mange læsere som denne blog efterhånden har fået... :-)

Min ambition med bloggen er at være inden for top-10 i forhold til seriøse kommentarer til de begivenheder der sker inden for det politiske områder. Men ikke for enhver pris. Du vil IKKE finde artikler som går ind på politikernes private sfære.

Uanset om jeg er enig eller uenig med en politiker, så handler denne blog om politik - og det SKAL den blive véd med at gøre. Hvis denne blog nogensinde begyndte at handle om personangreb på grund af en eller anden fobi eller hungren efter popularitet, så ville den miste sit formål.

Derfor handler denne blog ene og alene om det politiske. Det sker i et klart og tydeligt sprog, og det håber jeg du vil være med til at støtte ved at følge mig på Twitter så endnu flere bliver opmærksomme på denne politiske blogs eksistens.

På forhånd tak. :-)

tirsdag den 10. august 2010

Helge Adam Møllers syn på arbejdsmoral

Helge Adam Møller har tydeligvis forsøgt at score lidt billige pressepoints når han skal kaste med skyts over for de "yngre" folketingsmedlemmer. Jeg kan nævne talrige politikere som bestemt ikke er blandt de yngste, som ikke medvirker til de politiske møder i salen. Den slags er foregået i mange år.

Den såkaldte clearing er jo også et symptom på at politikerne ikke passer deres arbejde, for der afpasses jo hvor mange der skal møde fra hver fløj for at det politiske skuespil kan fortsætte.

Hvis alle passede deres arbejde var den slags ikke nødvendigt.

Men det kunne jo være at politikerne kunne slutte borgfreden så virkeligheden kan komme frem i lyset. I så fald vil det være et selvmål af dimensioner. Nok ikke lige det som var ambitionen for et medlem af regeringsfløjen... ;-)

fredag den 6. august 2010

Skulle kommuner ikke overholde reglerne?

Det er tankevækkende, at Sorø kommune åbenbart gerne må gøre hvad andre ikke må. Når en grund ikke må bebygges er der jo en vis grund til at lade området være "grønt" og rekreativt. Men når kommunen skal bruge grunden, så bliver alt åbenbart muligt.

Det synes lige at være sket ved børnehaven i Ruds Vedby, for dér manglede man en del pladser, og vupti, så kom der en kæmpe grå klods midt på den grund som ellers normalt ikke kunne bebygges...

Det er naturligvis nemmere end at skulle grave sig gennem en græshøj før man kunne have etableret samme bygning inden for rammerne af den eksisterende børnehavegrund, og derefter udvidet legepladsen på det grønne område. Så laver man da bare den nemmeste løsning, nemlig at etablere den løsning at lægge en masse firkantede stem hvorpå der placeres en kæmpe grå barak med samme yndige charme som dengang der skulle bygges oppe ved Holbæk sygehus. I håbet om at ingen reagerer, for hvis der endelig skulle være nogen som gjorde, så straffer vi da bare dem som insisterer på princippet om at "med lov skal land bygges" som vi ser på byrettens bygning inde i København...

Bagefter kan ingen forstå, at flere synes vi er ved at udvikle os til en bananrepublik hvor staten må gøre hvad den lyster uden hensyntagen til regler - og hvis reglerne endelig går imod det ønskede så laver man da bare en "Bilka-løsning" som vi så ovre i det jyske.

torsdag den 5. august 2010

VKO-regeringens fallit

Det er ganske morsomt at tale med folk nu om stunder om politik. Selv de mest borgerlige synes ikke der er ret meget at grine af netop nu. Det er så ganske forståeligt...

Faktisk er regeringen også konfronteret med nogle rigtig dårlige odds. I sin tid var doktrinen at fusioner intet løste i sig selv. Så kom diverse reformer (retsreform, politireformen og kommunalreformen), og nu tror de pludselig på velsignelserne i central styring i større enheder.

Forsøgt i firserne med ganske ringe succes, og dengang fandt man ud af de kulturelle betingelser som skulle være til stede for at man kunne fusionere to virksomheder. Den slags har politikerne ikke lært endnu, for nu skulle man absolut ned under 100 kommuner. 275 blev til 100...

Så kom Fælleslisten med Udkants-Danmark som tema, og landede netop som en issyl i en kold blok af oldgammel xenofobisk beton - og kvaste den illusion, for folk lytter netop til partiets politik, uanset folks politiske standpunkt ellers.

På samme måde har Liberal Alliance nu også kastet en bombe i turbanen på støttepartiet, for nu skal det undersøges om ikke netop Dansk Folkeparti har kostet samfundet en masse penge fordi der har været sat så meget fokus på etnisk baggrund i den måde man har håndteret tingene i snart et årti. Ikke just noget hverken de Konservative eller Venstre bryder sig specielt meget om, men ganske forfriskende at få testet argumentet, faktisk.

På samme måde har man udhulet alle velfærdsordninger de seneste mange år. Nu skal folk til en samtale i virksomheden - også selvom det "kun" er en sygemelding på 6 uger pga en arm i gips. Ligesom de arbejdsløse skal i meningsløs aktivering for at få refusion fra statskassen...

Jo, der var rigeligt at fremhæve, og så diskuterer flertallet den lille ligegyldige skattesag hvor Skats folk ikke har gjort deres arbejde. Dansk politik er sandelig ved at udvikle sig til en børnehave - og de politiske kommentatorer står i kø for at komme med dagens politisk korrekte menu af begavede "analyser" som tandløst gennemgår en eller anden version som vedkommende synes lyder tilpas genial til at den bliver gentaget på TV2 News ad nauseum...

Jo, vi har de politikere vi fortjener, for vi kan jo bare lære at møde op den dag valgklokken ringer.

Alle ønskes en snarlig god weekend. :-)

søndag den 1. august 2010

Politiske holdninger - hvordan du får dem frem...

Der er intet galt med politiske holdninger, men det er mindst lige så vigtigt at vide hvordan du præsenterer disse holdninger. Du kan enten gøre det i blogs, læserbreve, kommentarer, i indlæg på nyhedsgrupper og måske i podcasts eller videocasts.

Hvert medie har sit publikum, og det kræver ikke nødvendigvis noget fancy studie at få sit budskab frem gennem en god video... Men du skal tænke din idé grundigt igennem, for nogle gange er små slides med hver sit punkt måske bedst - evt. med farveadskillelse mellem det gode og det dårlige. I andre situationer kan interviews kortvarigt gengives med efterfølgende kommentarer. Hver ting til sin tid.

Men uanset hvor godt almindelige medlemmer arbejder for at få et budskab igennem, så kan det ej heller benægtes, at politikerne skal bakke op om de grundholdninger som kommer frem. Med andre ord: når betalende medlemmer forsøger at sprede et positivt budskab, så er der pludselig soloudmeldinger (ofte i form af populisme) fra politikerne der går i direkte modstrid med partiets principprogram og interesser.

Den slags ses i alle partier. Bedst som alle er enige om f.eks. efterlønnen så er der et enkelt medlem, som skal gøre sig interessant i en agurketid. Så handler det ej mere om politiske holdninger, men derimod om profilering af sig selv.

Hvis et politisk budskab skal vinde, både på kort og langt sigt, så er det vigtigt at det er holdninger der gengives i interviews, læserbreve, artikler m.v. Ikke kun døgnfluer, som alene er optrådt af et øjebliks populisme...

Jeg tænker ikke på nogen konkrete sager når jeg siger dette, men må helt klart anbefale at alle tænker sig grundigt om før de gengiver en idé eller tanke som om den var politisk vedtaget når/hvis den reelt kun er en strøtanke. Strøtanker kan testes i mange fora - helst lokale. Derimod bør nye ideer testes før de gøres til genstand for en regerings nedsabling af forslagene.

Det sidste har vi nemlig set mange gange. I en konkret sag var det en økonomisk plan. Først bebrejdede regeringen oppositionen at den først senere på året ville komme med sin plan. Da planen kom var regeringen endnu ikke færdig med sin egen plan, men havde mere travlt med at nedsable de holdninger og ideer som blev præsenteret frem for reelt at overveje om der VAR grundlag for forligsmuligheder.

Den slags gavner IKKE befolkningen. Faktisk vil jeg gå så langt som at sige, at skulle selv et parti som Dansk Folkeparti en dag stille et fornuftigt forslag, så må det være selve indholdet i forslaget, der skal diskuteres frem for alene at kritisere indlægget fordi det ikke kom fra ens egen fløj i Folketinget. Så ville politik igen komme til at handle om holdninger i stedet for hvorvidt der kan scores billige pressepoints på en sag.

Anyway, alle ønskes en rigtig god søndag. :-)

torsdag den 29. juli 2010

Skattediskussion - igen igen...

Som jeg skrev den 1. juli i artiklen "Skattebetaling - Skats rolle i sagen" så er der primært en begmand at give til Skats folk. Hvorfor har de ikke reageret, hvis der var en sag?

Dernæst er der heller ingen tvivl om, at sagen blev løst allerede dengang der blev indgivet en skattemelding. At hige og søge i gamle bøger efter en lille flig af diskussion om troværdighed er ikke spor kønt for en regering som helst skal dække over sit menneskesyn, som jeg beskrev i lørdagens indlæg "Det borgerlige livssyn".

Det er smart når regeringen bagefter kan få visse kommentatorer til bagefter at komme med modsatrettede kommentarer alt efter om de lefler for en spindoktor-stilling i regeringen eller oppositionen.

Holdningen på DENNE blog er klar og tydelig: jeg står ved vores formand, Helle Thorning Schmidt, og ser ingen grund til alt det zig-zag i hvordan der ses på sagen. Når hun klokkeklart erkender at have begået en fejl i forhold til låneansøgning til sin bolig mener jeg IKKE dette har spor med hendes politik at gøre, at forsøge at drage hendes person i tvivl.

Men, igen, er det glædeligt, at politikken tydeligvis ikke kan modsiges, for disse forsøg på at miskreditere vores formand taler sit eget klare sprog.

PS: Hvis der er kritik der skal gives, så gives den slags internt, og ikke i pressen. Det kunne regeringen lære meget af. :-)