Nye dyre rådhuse - og digitaliseringen...

Her i Folketingets sommerferie genudsender Folketingskanalen taler inde fra Folketinget. I dag gav det således et indblik i digitaliseringen set i forhold til Natur- og Miljøklagenævnet, L62.

Så var det jeg midt i denne agurketid kom i tanke om det da var rigtig genialt, at de nye storkommuner fik brugt en masse penge på nye, større og dyrere rådhuse. For digitaliseringen spredes jo også lokalt. Nu er der ikke brug for at møde op i borgerservice, medmindre man skal have nyt pas eller kørekort. Det fjernede man jo fra politistationerne, og således har man rykket en hulens masse opgaver rundt på en måde hvor man til syvende og sidst kan have sin tvivl om der overhovedet HAR været nogen egentlig besparelse ved denne store øvelse.

Faktisk kunne vi borgere godt få den tanke, at politikerne - uanset farve - mangler en samlet plan og strategi for hvad man egentlig VIL med vores velfærdssamfund. Der er nemlig ikke ret mange indikationer på, at dette foregår særligt fornuftigt. Flere it-systemer har i offentligt regi lidt skibbrud - altsammen betalt af skatteborgerne.

Mon ikke det var på tide, at man gik bort fra forligskredse og den traditionelle måde at drive politik på, og begyndte at drive samfundet som hvis det var en virksomhed. På dén måde kunne man også rykke rundt på relevante ting på en samlet måde og ud fra en samlet strategi i stedet for, at vi poster pengene ind på de forkerte område.

Blot en tanke. :-)

Lars Barfoed trækker sig som formand for de Konservative

Nyheden om at Lars Barfoed trækker sig som formand for de Konservative kom meget pludseligt. Midt i en tid hvor Socialdemokraterne hetzer lidt mod Dansk Folkeparti og Liberal Alliance udnyttede agurketiden til at få både stoffer og påstand om at være de svages vogter på programmet, så må dette kaldes lidt af en overraskelse.

Det er meget nobelt ikke at ville være en klods om benet på partiet, og det bliver spændende at se hvad den nye mand på posten kan udrette. Fornyelse er svær i mange etablerede partier, men det skal da hilses velkomment.

Liberal Alliance som de svages advokat?

Liberal Alliance vil på sit sommergruppemøde markedsføre sig som de svages advokat. Nu har Joachim B Olsen gennem flere år trådt i spinaten når det gjaldt sociale spørgsmål, og så vil man være de svages advokat? Det er da i hvert fald lidt af en nyhed...

Liberalismen vil ingen ende tage, og nu har man opdaget, at man skal til at forberede sig til et folketingsvalg, og vil tydeligvis øge sin målgruppe.

Men det er vist ret sikkert at kunne konstatere, at 'de svage' næppe lader sig lokke af billig tale og overfladisk smiger. Man har for længst gennemskuet Liberal Alliance som elitens parti, så det vil kræve lidt mere end et socialt frikort at få dem til at sætte krydset på LA ved et folketingsvalg... :-)

Inger Støjberg har jo ret

Det skabte en del debat, at Inger Støjberg tog bladet fra munden. Beskyldninger om racisme, diskrimination og uanstændighed fløj om ørerne. Nu havde hun rørt ved noget, der var farligt for nogle mennesker at røre ved.

Hvorfor er det mon en 'hvepserede'?

Der er en meget væsentlig forskel i det hun sagde, som de fleste overså. Det handler nemlig slet ikke om at diskriminere mod muslimer.

Det handler om at sige det, som ingen tør sige. Nemlig at nogle holder deres koner tilbage i forhold til reel integration i det danske samfund. Faktisk kunne man undre sig over hvorfor de nogensinde fandt Danmark på verdenskortet, for den slags søger slet ingen fælles grund med danskerne overhovedet.

Det var dét som var pointen, og det kan ingen have spor imod. Integration virker begge veje (kræver noget af BÅDE dem og os!), men virker kun en vej når nogle ikke gider...

Helle Thorning-Schmidt - Kandidat til EU?

Hvis ikke du allerede har set programmet på DR2 onsdag, så vil jeg anbefale, at du klikker på linket til Helle Thorning-Schmidt - Kvinden, magten og Europa. Det program fortæller nemlig historien bag Helle Thorning-Schmidt med interessante vinkler fra dem som kender hende bedst, nemlig fra hendes studietid i Brugge.

Det er svært at sige noget kvalificeret om sagen så længe hun selv afviser, at hun skulle være i spil til en toppost i EU. Ikke desto mindre må man konstatere, at det er en post, der næppe bliver tilbudt to gange.

For sikkert er det, at vores statsminister befinder sig i stor modvind i dansk politik, og det ved udenlandske journalister godt. Det må hendes europæiske kolleger også vide, og det vil være ret typisk at give tilbuddet til en veninde i nød, som man vist roligt kan kalde det politisk.

Anyway, held og lykke til hende hvis hun smutter. :-)

Totale rygeforbud

Det står klart for enhver, at rygeloven forbyder indendørs rygning. Så langt så godt, og ingen uenighed dér.

Til gengæld er et lokalt totalt rygefobud i Helsingør blevet ophævet på rekordtid, og det har fået sindene i kog. Læs selv om sagen herfra: http://www.180grader.dk/Politik/ups-kommunalt-rygeforbud-i-arbejdstiden-ophaevet-igen-p-rekordtid.

Mange forhandlere kender selv taktikken. Når tingene går i hårdknude, tager man en strække-ben-pause, og får hentet lidt kaffe. Det er mindre 'åbenbart' tidsspilde end rygningen. Tror mange.

Faktum er bare, at hvor vi, der er ex-rygere, har vores holdninger til selve rygningen, så er der en KÆMPE forskel mellem selv at tage afstand fra rygning, og så at ville pådutte andre den samme holdning.

Jeg fristes faktisk til at sige, at tvang er mindre nyttig end information. For alle ved efterhånden, at det er usundt at fortsætte rygningen. Men hvorfor ikke give dem en fremstrakt hånd frem for, at forbyde deres handling?

Jeg kunne derfor forestille mig, at man ville nå meget længere hvis man vendte debatten de steder hvor dette er årsag til konflikter mellem rygere og ikke-rygere. Hvorfor eskalere en konflikt, når man kan mindske denne i stedet?

Derfor kunne det godt betale sig at finde fælles grundlag for hvordan man implementerer den slags, og i stedet for at kalde det forbud, kunne man 'vejlede' og motivere i en fælles retning, så alle forstår vi alle gør nogle ting på måder som kan effektiviseres - uanset om der ryges eller ej.

God weekend til alle. :-)

PS: Sådan et indlæg må da kunne give grundlag for en kommentar eller to. Husk en positiv tone. På forhånd tak. :-)

Christian Friis Bach - Ja til topjob i FN

Jeg forstår så ganske vel, at Christian Friis Bach vælger at takke ja til topjob i FN, for der er ikke mange muligheder herhjemme efter et valg.

Vi ved alle hvor det bærer henad med den førte politik, så det har nok ikke krævet ret mange overvejelser før der blev sagt ja tak til dét tilbud.

God vind, Christian. Håber du vil repræsentere os stolt i dit nye job. :-)

Interessant analyse af topjob i EU

Det hænder, at det er spændende at følge politikere på Facebook. I dag var ingen undtagelse, for der kom disse vise ord fra MEP Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti:

Stor ståhej for ingenting – og dog…
Der tales meget om navne disse dage. Vores statsminister nævnes som kandidat til EU-topjob. Men der er tilsyneladende ikke mange, som reelt har forstået, hvad dette spil handler om. Man taler om at finde de rette personer til EUs centrale topposter. At finde dem med de rette kvaliteter. Men et blot minimalt spadestik dybere vil afsløre, at de igangværende forhandlinger intet har med personlige kvalifikationer at gøre. Det handler alene om magt. Og vel at mærke et magtspil mellem EU og medlemslandene (!), der afgør, hvem der fremadrettet skal udpege EUs øverste embedsmand, Kommissionens formand. Navnene, der nævnes, er blot brikker i magtens spil.

Spillet om magten begyndte med udgangen af 2009, hvor Lissabontraktaten trådte i kraft. Den medførte to fundamentale ændringer i EUs magtpolitiske struktur. For det første fjernede man vetoretten ved udnævnelsen af EU-kommissionens formand. Det sker nu med kvalificeret flertal. For det andet indføjedes en passus om, at den nyvalgte kommission skal afspejle udkommet af EU-parlamentsvalget. Det hele er opsummeret i TEU art. 17, stk. 7: ” Under hensyntagen til valget til Europa-Parlamentet og efter passende høringer foreslår Det Europæiske Råd med kvalificeret flertal Europa-Parlamentet en kandidat til posten som formand for Kommissionen”.

Med stor fanfare fik denne passus de føderale partier i EU til at udnævne deres foretrukne kandidater. I Dublin udnævntes – med premierminister Kenny som vært og Kansler Merkel som bivåner – Jens Claude Juncker som det konservative partis spidskandidat (EPP). Og under tilsvarende festivitas udnævnte Europas socialister den siddende formand for EU-parlamentet, Martin Schulz, ligesom mindre grupper (ALDE, De Grønne mv.) også meldte sig med kandidater.

Alt dette gik relativt ubeskrevet hen i de fleste lande. De færreste uden for EU-parlamentets fanatiske skare af revolutionære så den store værdi i de nye kandidater. Herregud, det var jo kendte – og slidte – ansigter. Gammel vin på nye flasker. I særligt eet land blev processen dog fulgt med stor interesse. Det mest markante fællestræk for alle spidskandidaterne – eller spitzenkandidaten, som de siden skulle blive kendt – var nemlig, at de alle havde tysk som hovedsprog. Gradvist blev processen derfor stadig større i de tyske medier og tysktalende lande. Mens det formodentligt er de færreste danske vælgere, der har tænkt på ”Præsident Schulz” eller ”Præsident Juncker”, da de stemte på socialdemokraterne eller De Konservative, spillede disse kandidater faktisk en rolle i den tyske debat. Ja, tyske medier har endda kaldt det forræderi over for vælgerne, hvis Merkel ikke kan levere Juncker som EU-kommissionsformand. EPP blev jo netop størst ved valget og syd for grænsen har man for længst lært at læse Lissabontraktaten, som Bruxelles ønsker det.

Dette skal imidlertid ikke forstås sådan, at Merkel er vild med Juncker som person eller anser hans politiske kvalifikationer som uundværlige i fremtidens EU. Nej, tværtimod. Den eneste grund til, at Merkel støtter Juncker, er, at EPP har valgt ham og at hun presses til at støtte EU-parlamentets nye og selv-definerede kompetence. Hvordan er Europas nye Jern-lady da endt med at være underlagt mediernes lune? Her skal svaret findes i Junckers modkandidat – Martin Schulz. Udover at have været formand for SD-gruppen i EU-parlamentet og formand for EU-parlamentet de seneste 2½ år, er Schulz nemlig tysk og har med succes bearbejdet Siegfried Gabriel til at støtte sig som kommissionsformandskandidat. Det er nemlig den eneste måde, hvorpå SPD kan komme i nærheden af som koalitionspartner med Merkel at få kommissionsposten.

Stod det til tyskerne, kunne sagen således løses enkelt. Bruxelles og medierne får Juncker. Og Merkel får fred. Men så nemt er det ikke. På den anden side af Kanalen er en anden premierminister nemlig under tilsvarende stort pres. Her har man ingen nedskreven forfatning, men besinder sig på praksis, erfaring og præcedens. Man er sig derfor meget bevidst, at har man først én gang givet sig for EU-parlamentets ret til at udpege Kommissionsformanden, da vil den ret for altid være overdraget fra medlemslandene. Endnu en pinefuld suverænitetsoverdragelse, som naturligvis er helt uspiselig for David Cameron, der i øvrigt støttes fra flere statsminister-kollegaer, herunder Rütte, Orban og Reinfeldt.

Det store spørgsmål er derfor, om Merkel har viljen til på denne uges topmøde simpelthen at køre Cameron over for at gennemtvinge Juncker. Det morsomme er bare, at det intet har med Juncker at gøre. Det handler alene om magt-kampen mellem EUs føderale institutioner (EU-parlamentet) og medlemslandene. Hvem skal afgøre navnet på EUs mest magtfulde embede? Som så ofte før, er de institutionelle magtopgør vigtigere end den førte politik. Og så undrer man siger, at det går skidt…?

For Cameron minder sagen faretruende om topmødet i november 2011, hvor Tyskland havde brug for at stramme styringen af eurolandenes finanspolitik og derfor blev enige om finanspagten. Her tog den britiske regering til topmødet i forvisning om, at det ville kræve en traktatændring og at man derfor havde veto-ret. Det sendte følgelig chokbølger gennem London, da Merkel kørte hen over Cameron og blot gennemførte sit strammergreb i en mellemstatslig aftale. Er Merkel villig til at ydmyge Cameron igen?

Ja, hvis nødvendigt. Men helst ikke. Det kan nemlig yderligere styrke den britiske eu-modstand. Og hvis der er noget, Merkel ikke ønsker, så er det at presse Storbritannien ud af EU. Dette er Camerons eneste forhandlingspunkt. Og det er i dette lys, at andre kandidater for tiden diskuteres. Ikke for deres personlige kvalifikationer, holdninger eller politiske præstationer. Men som brikker i et spil, der skal tilfredsstille de implicerede parter i trekantsdramaet: Merkel – Juncker – Cameron.

Og hvem kan så det?

De tyske medier har været meget optaget af Helle Thorning Schmidt. Mest fordi hun – paradoksalt nok – anses som en mulig appel til UK. De tyske medier plejer at være særdeles godt underrettet og det er da også rimeligt at antage, at Thorning har opbakning fra ikke bare Merkel, men også flere andre, herunder også Cameron. I London ses hun nemlig ikke som den ”european by heart”, hun ellers beskriver sig selv som. Her ses hun som repræsentant for et nordisk, eu-kritisk land. Det kan nærmest virke ironisk, at Thornings karrieremuligheder hviler på den sindige, danske eu-kritik…men sådan er livet jo så underfuldt.

I Frankrig har IMFs magtfulde formand, Christine Legarde, været diskuteret. Men det synes urealistisk af mindst to grunde. Dels fordi hun tilhører et andet parti end Hollande, som i givet fald skal udpege hende. Og dels fordi hun som IMF-formand gang på gang i løbet af euro-krisen har vist sig som den realist, der talte Sydeuropas problemer op, mens Bruxelles forsøgte at lægge låg på. Imidlertid er det tvivlsomt, om Hollande vil acceptere en råds-formand fra et ikke-euroland (Thorning), så længe euromøderne føres her. En løsning kan være, at man formaliserer euro-gruppen og udpeger en stærkere person til at lede møderne. Quindos fra Spanien nævnes i krogene… Det ændrer dog ikke noget for Hollande vis a vis en post Kommissionen, som han allerede har lovet sin tidligere finansminister, Muscovici, der går benhårdt efter at afløse finsk Rehn som økonomikommissær.

Det er generelt anerkendt, at Østeuropa nu har krav på én af top-posterne. Som et bud nævnes Lithauens præsident Grybauskaite. Hun har tidligere været budgetkommissær, men kan udenrigspolitisk være svær at håndtere på grund af sin hårde retorik mod Rusland. Indtil for nyligt var polske Sikorski derfor et stærkt bud. Men nylige afsløringer af hemmelige USA-kritiske samtaler kan også bringe hans kandidatur i fare.

Kabalen skal som minimum indeholde en østeuropæer, en kvinde og én fra EPP. Og af andre dark horses, som kunne trækkes ud af stalden, nævnes irske Kenny, som imidlertid tabte EP-valget stort, samt finske Katainen, der allerede har meldt sig klar. Men reelt er der ingen, der ved det. For som sagt handler kabalen slet ikke om personer, men om en armlægning mellem EU og medlemslandene. I det lys er det ikke underligt, at Thorning har meldt sin klare støtte til Juncker. Naturligvis støtter hun, at EU-parlamentet får styrket sin magt. Allerede af den årsag burde alarm-klokkerne bimle over London…

Fortsat god dag til alle. :-)

Når kritikken ikke VIL forstumme

Der er mange stemmer i kritik. Protestpartier har det glimrende med at være uenige med stort set resten af Folketinget. Sådan startede flere partier. Nogle af dem er ikke længere i Folketinget, mens andre har ændret kurs.

Det kunne jo være tegn på, at politikerne var blevet klogere, når de skifter mening. Jeg er dog i tvivl ind imellem, for nogle gange er det som om det alene handler om at mele egen kage når folk går ind i politik.

Når folk således diskuterer hvorvidt Lars Løkke Rasmussen kunne have solgt sig dyrere, så er det samme opskrift. Kritikken vil bare ikke forstumme, og det er nu engang nemmere at skyde med skarpt når formanden i forvejen står i strid modvind.

Uden for Folketinget har man princippet, at man ikke træder på folk der ligger ned... :-)

Inden for Borgens mure er det ganske anderledes. Her handler det om profilering, og blæse være med resultaterne. Kan man score et par points, så er det vigtigere end noget andet.

Havde den borgerlige lejr stået stærkere, kunne de jo gå efter et valg, men netop nu er det faktisk - af uransagelige grunde - lykkedes for rød blok at befinde sig i en situation hvor de MÅSKE kunne vinde et valg hvis det blev udskrevet i morgen.

Det bliver det naturligvis ikke, for der sker intet før Folketingets formelle åbning i oktober, men principielt forklarer det jo hvorfor Venstre måtte gå efter et forlig. Man stod slet ikke stærkt nok til at forsøge at afprøve et flertal ved at nægte at samarbejde med Socialdemokraterne og de Radikale.

Utroligt folk ikke for længst har gennemskuet denne sammenhæng...

God søndag til alle. :-)

Vi mangler politikere med visioner

Vi mangler politikere med visioner. Så enkelt kan det siges...

Det er tankevækkende, at så meget taletid på Folketingets talerstol handler om, at folk klandrer HINANDEN for DERES politik i stedet for at præsentere sine EGNE holdninger og ideer, for derefter at indgå i konstruktive diskussioner.

Det ender alt for ofte i pæle-tisseri og fluekn*pperi om detaljer som skal få modparten til at virke latterlig -- og INGEN kommentatorer har endnu forklaret hvor meget disse politikere SELV bliver til grin.

Måske fordi alt for mange kommentatorer lefler for selv en dag at få en rolle i dansk politik, men det er bare ikke i orden. Hvis du har ansat en kvalitetskontrollør, skal han ikke varetage egne interesser, men sørge for kvaliteten i de produkter jeres virksomhed producerer.

Sådan burde det også være i medieverdenen. Når der skal gives en skideballe, så må den gives, ganske som det også ville klæde flere at turde ROSE hinanden når de gør noget virkelig godt.

Det sidste kan man sige fødevareminister, Dan Jørgensen, fik lejlighed til da han satte alle sager om aflivning i bero under hensyntagen til den nye lovgivning der træder i kraft 1. juli 2014. En lille detalje er dog, at magtens tredeling nu officielt er brudt når en minister kan blande sig direkte i enkeltsager, men han gjorde det dog i en god sags tjeneste.

God weekend til alle. :-)

Lukningsdebatter ender i drillerier

Man må konkludere, at lukningsdebatter ender i drillerier, for der er ikke meget substans i at følge debatten fra Folketingssalen.

Når man så oplever privatister gå på talerstolen for at angribe hinandens politik, ja, så ender det altså i det rene teater og skuespil...

Jeg savner ganske enkelt ord for debatten, og glæder mig over jeg kun fulgte den her til aften efter jeg kom hjem fra job - indtil jeg nu lukker ned, og ønsker alle en god nattesøvn. :-)

Når statens virksomheder driver social dumping

Jeg forstår godt de røder kinder hos politikerne når vi under en rød regering kan konstatere, at PostDanmark bryder alle retningslinjer ved at drive social dumping. Det er jo præcis det befolkningen har pointeret ved flere lejligheder.

Først når dette åbenlyst dokumenteres på prime time på TV2 tages der skridt til handling, og det er bare ikke godt nok!

Politikerne er så forelskede i alt der bare minder om EU, og det er på høje tid, at befolkningens indsigelser bliver taget alvorligt. Men politikerne VIL ikke forstå det før begmanden serveres så tydeligt at jordskredsvalget i 70'erne kommer til at minde om et 'almindeligt' valg - og set i dét lys kan det hurtigt blive ganske interessant når danskerne får nok.

Uffe Ellemann-Jensen lærte det i sin tid på den hårde måde, og historien vil uden tvivl gentage sig...

Grænsen mellem videnskab og politik

Vi kender alle situationen hvor en økonomisk ekspert kommer i studiet, og meget af det der bliver sagt, lyder ganske fornuftigt. Pludselig sker der et skift, og uanset hvor lille, så kan der være tale om, at eksperten bevæger sig fra videnskab over i politik...

Vi ser det meget tydeligt når vismænd udtaler sig meget kategorisk om nationaløkonomien. Når tallene skal konkretiseres, siges der gerne 'vi har ikke tid til at fordybe os i tallene, men...' eller en variant af samme forklaring.

Økonomen véd det godt selv, inderst inde.

Det kan være svært for mange, at tydeliggøre hvornår man bevæger sig fra det man véd over i det man føler eller tænker om et emne.

Vi ser lignende situationer når politiske kommentatorer skifter holdning afhængig af hvem de repræsenterer. Det er fair nok at ændre mening gennem livet, men objektiviteten ryger hvis ikke man forholder sig analytisk til situationen.

Jeg har selv måtte vurdere fra sag til sag når jeg har skrevet på denne blog, for den handler jo ikke 'kun' om hvad jeg tænker om politik, men om at gøre svære ting nemmere at forstå for dem, som endnu ikke har bevæget sig op på nørd-niveauet i politik, og/eller ikke har tid til at fordybe sig i politik.

Min ambition er at jeg altid selv gør opmærksom på hvornår jeg bevæger mig fra analysen over i holdninger til begivenhederne...

God weekend. :-)

Lars Løkke Rasmussen overlever hovedbestyrelsesmødet

Lars Løkke Rasmussen gjorde det ingen troede muligt. Han overlevede hovedbestyrelsesmødet. Så tæt på, og så alligevel et videre mandat.

Der er næppe nogen der tvivler på, der er kommet hul på bylden. Oprøret er i gang, og processen er startet - men alligevel temmelig godt klaret af Lars Løkke, der før mødet, så ud som en slagen mand...

God grundlovsdag til alle i morgen. :-)

Nøglerne kun til låns...

Når Lars Løkke Rasmussen senere i dag bliver fhv formand for Venstre, vil man kunne huske ham for sin exit-replik da han overdrog nøglerne til statsministeriet.

Nøglerne var kun til låns i politik, fordi magtbalancerne skifter. Det blev nærmest profetisk efter nyhederne om overforbrug og bilagsrod...

Europaparlamentsvalget - det endelige resultat

Fintællingen pågår endnu, så det endelige resultat i Europaparlamentsvalget må lige vente et øjeblik.

Dog er det indtil videre ret tydeligt, at:

• Dansk Folkeparti får 4 mandater ud af 13 i EU-parlamentet
• Socialdemokratiet får 3 mandater
• Venstre får 2 mandater
• De Radikale får 1 mandat
• De Konservative får 1 mandat
• SF får 1 mandat
• Folkebevægelsen mod EU får 1 mandat
• Liberal Alliance fik ved 2. deltagelse ikke nok stemmer til deres første mandat

Fortsat god dag. :-)

Nu nærmer EU-parlamentsvalget sig...

Søndag skal vi vælger 13 kandidater til EU-parlamentet, og tage stilling til den europæiske patentdomstol.

Vi har mange veltalende kandidater. Faktisk stiller hele 100 personer op som kandidater til disse 13 pladser. Så stensikkert er det, at 87% af kandidaterne bliver skuffede.

Ingen kan være i tvivl om, at valget søndag også bruges som ventil for de øvrige frustrationer med den nye regering - hvilket jeg også har været inde på tidligere her på bloggen.

Uanset hvad DU stemmer, ønsker jeg alle bloggens læsere en rigtig god weekend, og en rigtig god valgdag søndag.

De gamle dyder...

De gamle dyder som rettidig omhu, respekten for skatteborgernes penge, troværdighed og anstændighed er forsvundet. Når magten erobres, forsvinder elementerne ganske stille og roligt.

Der indtræder tydeligvis en tro på evnen til at 'kunne gå på vandet'...

I hvert fald hos Lars Løkke Rasmussen, som gradvis afsløres i ikke helt at have styr på proportionerne. Det handler ikke kun om 8 par boxershorts, men ganske enkelt hvordan bilag administreres, og hvornår inderkredsen bør sige nej.

Det er nemlig endnu værre end, at Lars Løkke forsøgte at få godkendt store bilag. Inderkredsen burde have sagt fra, og det er dén pointe mange kommentatorer glemmer når de 'alene' rister partiformanden for Venstre...

Repræsentationskontoen kan nemlig sagtens være endnu større hos direktører for kreative firmaer. Det skal man ikke have læst ret mange bøger for at vide. :-)

Men velkendt er det, at hvis man alene omgiver sig med ja-mennesker, som aldrig siger fra, så ender man med det fænomen, at "går den, så går den." Respekten for skatteborgernes penge flyver ud af vinduet, og er den respekt først væk, så er det en lang og sej kamp, at komme tilbage til et normalt niveau...

Helle Thorning Schmidts egne ord i juni 2010

Jeg fandt forleden et gammelt nummer af Socialdemokraten frem. Det var fra juni 2010, og statsminister Helle Thorning Schmidts leder var tydelig før valget i september 2011. Hun skrev:

Vi ønsker ikke at tørre regning af på de ældre, efterlønnere, sygehusene, skolerne og børnehaverne. Vi ønsker 'En Fair Løsning'. Vi skal arbejde os ud af krisen.
...
Vi kan enten få en løsning med nedskæringer og skattelettelser til de absolut rigeste, eller vi kan få 'En Fair Løsning'. Vi socialdemokrater vælger uden tøven det sidste.

De ord står i skærende kontrast til regeringens gennemførte reformer.

Det handler ikke om raketvidenskab. Enten ville man nedskæringer, eller også ville man "arbejde os ud af krisen", og det beskyldte Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og de Radikale blå blok for kun at overveje det første - nedskæringerne... Da rød stue så kom til gjorde man PRÆCIS som man kan citere dem for, at de ville det modsatte.

Man VIL gerne frigøre sig fra ord som "løftebrud" og "skuffede vælgere", og selv her et par uger før et parlamentsvalg taler alle udenom når meningsmålingerne taler deres tydelige sprog.

Hvis du gætter på der kommer flere citater hvis jeg finder flere af de gamle blade frem fra gemmerne, gætter du ikke helt forkert... :-)

Ville Mette Frederiksen være en bedre formand?

Spørgsmålet melder sig: Ville Mette Frederiksen være en bedre formand?

Der er flere svar på det spørgsmål. Hvis du havde spurgt mig den aften hun græd for åben skærm, da Mogens Lykketoft reagerede efter et dårligt valg ved at meddele han trådte tilbage som formand for Socialdemokraterne, ville jeg have sagt ubetinget JA.

Hvis du spurgte mig op til det seneste valg, så var der dynamik hos både hende og kollegerne. De var kampklar, og ordene faldt hurtigt i debatterne, for hér var virkelig noget at kæmpe for. Da valget var vundet valgte Helle Thorning-Schmidt at allierede sig meget tæt med Bjarne Corydon, og dét var nok en mindre overraskelse. I hvert fald ud fra et rent doktrinært synspunkt...

Så kom Crowne Plaza, og historien var vigtigere end holdningerne, for så kom løftebrud efter løftebrud. Alle kender historien - på både godt, men mest ondt...

Alle véd, at mange har forladt Socialdemokraterne. Både medlemmer, men også folk der tidligere ville have stemt på Socialdemokraterne. Det vil blive tydeligt for enhver ved det kommende valg, og ALLE ved det.

Alle, undtagen de få, der forsøger at holde fast ved stævnen mens resten af skibet ligger under vand...

Jeg tror faktisk inderst inde, at Mette Frederiksen har et hjerte der bløder for den socialdemokratiske doktrin. Det er dog yderst begrænset hvor meget man kan sige i den nuværende situation, for alle tænker straks på den anonyme bog, Den hemmelige socialdemokrat, og dét er noget der skræmmer.

Kritik af partiet kan lynhurtigt tolkes som sympati for forfatteren, og lige så hurtigt risikerer folk der løfter nogle af de pointer bogen kom med, at komme i samme bås som den anonyme forfatter - og der findes kun én opskrift på en socialdemokratisk optur. Find tilbage til rødderne. Om det bliver Mette der får mulighed for at overtage må historien vise. Det er i hvert fald et spændende emne at følge...

Dyresex

Der er netop nu en større diskussion om hvorvidt der skal laves en lov for at forbyde dyresex. Sex med dyr er afskyelig - under enhver form. Det hører ganske enkelt ikke hjemme i et civiliseret samfund.

Det var yderst kvalmende at læse det anonyme interview da MetroXPress her til morgen havde talt med en mand som havde dyrket sex med deres hanhund. Hun havde også engageret sig i at blive 'taget' af hunden...

Der er sket et kæmpe skred i samfundet, og sex er i dag ikke lig med kærlighed for en del mennesker, men nærmer sig det dyriske niveau. Forskellen er bare, at dyr er sammen for at forplante sig - ikke af kærlighedshensyn.

Vi mennesker burde være klogere...

Socialdemokraternes selvmål

Man må konstatere Socialdemokraterne begik et af deres største selvmål da de gik til frontalangreb på Dansk Folkeparti.

Partiet bløder både stemmer og medlemmer netop til DF, og i dét perspektiv er det særdeles tåbeligt at køre en strategi der så direkte afslører egen desperation...

Et parti kendes på dets holdninger - ikke til andre partier... Egne mærkesager bør være værd at kæmpe for. Her dumpede Henrik Dam Kristensen da han gik på skærmen med påstanden om ufinansierede løfter, for hvor står Socialdemokraterne selv - i befolkningens øjne - når det gælder løfter før, under og efter valget i 2011?

Socialdemokraterne må gentænke deres rolle i dansk politik hvis derouten skal stoppes. Det skrev jeg om i den tidligere artikel...

Måske er sandheden at dem der tør udfordre partitoppen på dens holdninger for længst er smutter. Således er politik ikke længere hjerteblod, men blot en semi-akademisk øvelse, og så bliver det først farligt, for når fornuften ikke længere følges af iver og engagement så mistes forbindelsen til vælgerne.

God Påske

Strategien ved et kommende valg

Strategien ved et kommende valg bliver unægteligt noget speciel. Oppositionen kan dårligt kalde regeringen uansvarlig, for den har nærmest vedtaget dens politik, og regeringen vil have noget svært ved at sælge et projekt på ny når de rent faktisk ændrede 95% af forudsætningerne efter seneste valg i september 2011.

Jeg er i hvert fald glad for, at det ikke er mig der skal stå for ideudviklingen op til det kommende valg, for det bliver en ganske svær opgave.

Man kan selvfølgelig altid konkurrere på det at være såkaldt "ansvarlig", men det sælger ikke ret mange billetter, og i særdeleshed ikke i en tid hvor alle ved, at jobs ikke hænger på træerne. Slet ikke i en tid hvor mange reformordninger først skal nå at fase ind for, at vi ser den fulde effekt.

Så strategien ved et kommende valg bliver spændende. Det at Møger skal i tænkeboks er i hvert fald stensikkert. Der skal udtænkes noget helt specielt hvis regeringen vil genvinde magten efter næste valg.

Tidligere havde de borgerlige eneret på at være ansvarlige, og de røde blev anset for at være det modsatte. Dét billede har rykket sig en del i befolkningens bevidsthed. Mange er sikkert begyndt at mene, at hvis de alligevel får borgerlig politik kan de lige så godt stemme blåt... :-)

Forsoningskommission? Relationen til Grønland...

Jeg blev noget overrasket da jeg i dag hørte om man har etableret en såkaldt forsoningskommission på Grønland for at se på relationen til Danmark. Det kan til tider godt være en smule anstrengt at tænke på Grønland, for vi skal altid høre om hvordan dette drukfældige folk har det så slemt, og når kassen så er lukket op, og der er kommet endnu et tilskud, så er der ro på bagsmækken - for en alt for kort stund.

Jeg beklager hvis jeg udtrykker mig for direkte. Jeg har STOR sympati for situationen med Thule, stor sympati for at et folk som lever i en så yderlig ramme af vejr- og vindskalaen naturligvis godt kan blive ramt af depressionslignende tilstande.

Når alt kommer til alt må vi dog kræve, at Grønland også begynder at erkende hvor stor en hjælp de har fået. Danmark har IKKE været et herrenvolk i den forstand vi kender det fra andre kolonimagter - og hvis ikke man vil erkende det, så er der ikke meget grundlag at bygge forsoning på.

Det jeg blev mest overrasket over var, at jeg rent faktisk var enig med vores statsmoinister, Helle Thorning Schmidt. Hun har ganske fornuftigt sagt hun ikke ser grund til at smide danske midler i en forsoningskommission, for 'vi har ikke brug for forsoning.'

Jeg er fuldkommen enig.

Hvad tænker du? Kommentarfeltet bider ikke. :-)

Retfærdighed i politik

Når det gælder retfærdighed i politik, så er politikernes hukommelse kort. Straks diskussionen drejer sig om rockere, så vil man have samråd.
Alle glemmer at skiftende regeringer allerede har kigget på lovpakker og ingen har kunne komme rockerne til livs...
Få jer dog et liv, kære politikere, og begynd at tage fat på det som bekymrer danskerne...

Børnechecks og EU-direktiver

Det er egentlig ret tankevækkende, at sagen om børnechecks kan være så farlig for regeringen - ja, faktisk for hele folketinget. Alle ved nemlig godt hvad der er på spil her ved EU-parlamentsvalget i maj.

Og endnu sjovere er det faktisk at notere sig, at valgkampen er nærmest tavs. Der er nogle enkelte kandidater der får øffet et læserbrev, men egentlige debatter er der ikke meget af. For politikerne ved godt hvad befolkningen mener om EU.

Faktisk ville rigtig mange danskere ud af dette vanvittige projekt. I 1972 da befolkningen skulle lokkes, talte man om afgiftsharmoniseringer - noget som skiftende regeringer ganske belejligt 'glemte' at gøre noget ved. Så blev EU et 'fredens projekt', for nu var vi jo for længst kommet forbi den kolde krig da Berlinmuren faldt i 1989...

Nu er krisen også det store værn, selvom økonomer [i hvert fald dem UDEN politiske interesser] lejlighedsvis bekræfter vi faktisk har TJENT på at stå uden for Euro'en. Altimens regeringen har brug for nu at tale om konkurrencefonde og mange andre ting for at forvirre begreberne helt.

For at sige det ligeud: den varme kartoffel kunne blive meget varmere hvis politikerne gad GØRE noget ved EU frem for alene at sikre sig små ben, så de bagefter kan opføre sig præcis som de fat cats vi andre bliver så forargede over i udlandet...

Ukraine og Krim

Vi ser, endnu engang, at regeringen ikke rigtig forstår ret meget af historien eller virkeligheden. Vi lægger os i kølvandet på USA, og så er kursen sat...

Hvad blev der af anerkendelsen af, at borgerne på Krim VILLE tilbage under russisk flag? Hvorfor er DERES måde at afholde en folkeafstemning mindre god end vores når resultatet burde tale for sig selv?

Vi vil så gerne eksportere demokratiet til flere lande, men dybest set har vi det lidt som maleren der sværger til et firmas produkter og afviser ethvert andet produkt. Han er til grin blandt andre malere som måske har fundet andre malervarer af lignende kvalitet. Den snobbede maler vil tjene mindre på sit arbejde eller ende med at være langt dyrere end andre malere - og dybest set bider dette sig selv i halen...

For vi vil jo gerne have demokrati i alle lande, men er vi ikke en smule snobbede?

Det er så dejligt nemt at lægge sig i kølvandet på USA. Så har vi ryggen fri. Men det var måske på tide, at vi i Europa begyndte at danne os vore egne meninger. Det er, trods alt, her begivenhederne sker, ikke sandt?

Hvorfor ikke overveje en bedre vej? Diplomatiets vej, hvor man godt kan komme med skarpe bemærkninger, men tager hensyn over for den historie der ligger bag Krim? Vi så jo i går hvor stolte følelser der ligger i sagen hos russerne.

Vi glemmer alt for hurtigt her i Vesten hvordan den kolde krig rent faktisk var. Det var en skræmmende tidsalder, og folk uden historisk erindring vil lynhurtigt drive os i samme retning hvis vi glemmer historien - og glemmer den gensidige respekt som bør være fundamentet for enhver forhandling.

Det er kun hulemænd som viser muskler FØR de har været ved forhandlingsbordet, og hér viser selv Obama, der i 2008 kom ind i Det hvide hus i Washington, at han er en hardliner når alt virkelig begynder at blive hedt. Det kan han historisk tillade sig, fordi han ved, at han ikke skal genvælges. Men han skaber problemer for den næste præsident hvis denne skal være fra Demokraterne.

Stilen er republikansk og desværre alt for velkendt, fordi vi har valgt at reagere pr. autopilot i stedet for lige at tænke os om en ekstra gang. Jeg håber virkelig vi begynder at tænke selv, før det er for sent...

Lokalpolitikere der malker systemet...

MetroXpress havde i går en større artikel om fusk med begrebet 'tabt arbejdsfortjeneste', og der blev lovet, at man i dag ville sætte fokus på de 29 kommuner hvor den slags foregik. Det var kun Struer der blev nævnt i dag, så jeg ved ikke om planen er, at køre en hel serie om emnet.

Det BURDE slet ikke være nødvendigt at have den slags nyheder, for hvis lokalpolitikere var forankret i holdninger i stedet for penge, så ville den slags aldrig ske.

Det VAR jo meningen, at man gik ind i politik fordi man ville forbedre samfundet - både lokalt, på regionsplan eller nationalt. Det er selvsagt blandt dem som interesserer sig for politik. Desværre er det så bare ikke fundamental viden for dem som går ind i erhvervet.

Det er så dybt skuffende, at man tager sig til hovedet. Man ønsker, at vælgerne ville huske den slags, og straffe adfærden - hårdt og kontant. Den ER bare IKKE længere, vel?

For min egen del er motivationen for at skrive altid at der er et FORMÅL med at skrive. Der skal være en baggrund for at fare i blækhuset. Ellers er det ligegyldigt. Sådan burde det også være i forhold til at gå ind i politik.

Verdensfred

Jeg har tidligere kommenteret på min private blog om, at det var smartere at satse på at få orden på planeten frem for ak den dyre rumforskning...

Så var det da ret sjovt at Storm P kalenderen indeholdt et par visdomsord om emnet. "Med det humør, jeg er i besiddelse af, ser det ikke meget ud til verdensfred."

Uanset hvilke krumspring politikerne vedtager, så handler politik også om, at vi hver især tager ansvar her i livet. Ansvar både over for os selv og hinanden...

Hvis bare politikere ville erkende deres ansvar

Hvis bare politikere ville erkende deres ansvar var vi nået langt. Hundreder af par kan ikke stå ved deres kærlighed fordi flertallet blandt politikerne har vedtaget en lovgivning som rammer ekstra hårdt i en krisetid.

Selv det åbenlyst uretfærdige i at unge mennesker betaler fuld skat, men kun får halv ydelse går også over deres forstand...

Man må, med historisk viden, sige det er forbavsende vi ikke snart får et virkeligt oprør. I hvert fald i det mindste ved stemmeurnerne....

Alle elementer i det man normalt ville kalde den overformynderiske nation er til stede. Politikerne alene vide!!

Jeg troede aldrig jeg ville sige disse ord, men jeg er pissed på de folks vegne som reformerne rammer. Og jeg mener det skyldes jeg netop har forstået den sociale - og medmenneskelige - dimension, hvilket flertallet af medlemmerne på Borgen så altså tydeligvis ikke har...

Sidste regeringsrokade før nyt valg...

Nyheden om SFs exit af regeringen medfører som bekendt en regeringsrokade hvor en del ministre skal skiftes ud efter SF meddelte, de ikke længere ønskede at tage del i regeringen.

Den nye ministerliste forventes at være helt færdig og kendt i morgen, mandag.

Det sidste halvår har budt på en del af den slags ændringer, men nu kan regeringen nok forvente, at det var sidste regeringsrokade før nyt valg. Det burde i hvert fald være muligt, at nå til enighed når det nu kun er to forkvinder som skal blive enige, nemlig Helle Thorning-Schmidt (Socialdemokraterne) og Margrethe Vestager (det Radikale Venstre).

Man skal naturligvis ikke pelse bjørnen før den er skudt, men allerede nu skal der da lyde et varmt velkommen til de varme ministersæder til de nye, samt held og lykke til dem der skifter ministerium.

Intet er kendt før det er endeligt annonceret, men der tegner sig spændende perspektiver hvis TV2 News har ret i de navne der allerede her til aften er blevet nævnt.

Det koster at sidde i regering...

Det præcis ventede skete i går. SF måtte til sidst erkende, at det koster at sidde i regering. En advarsel mange udtalte allerede da forliget fra Crown Plaza var på plads. Ingen i SF ville lytte, og det kunne synes som om det var den historiske situation hvor de endelig fik andel i ministerbilflåden, der lokkede mest.

Forliget som blev vedtaget allerede i 2010 om frasalg kostede her i 2013-14 så meget på troværdigheden, at fru Vilhelmsen måtte kaste håndklædet i ringen.

Der forestår nu en ørkenvandring af de helt store for SF, for nu skal de kappes om at hente de folk hjem, der for længst er gået over til Enhedslisten...

Den helt store vinder i det her show er, ret naturlig, blå blok. De har god grund til at more sig i denne sag. Et stort flertal i Folketinget er tilhængere af den foreslåede model med Goldman Sachs som købere, og hele skuespillet handler mindst af alt om DONG.

Det handler, når alt kommer til alt, om at finansminister Bjarne Corydon er præcis lige så arrogant som Claus Hjort Frederiksen var da han var finansminister - og det hele er lykkedes på lidt over et par år. Hvem kunne have forudset dette cirkus?

Nu kommer den spændende ministerrokade. Mindst 6 ministerier får nye ministre, og dén sag bliver rigtig spændende.

God weekend til alle. :-)

Kun to partier imod salget til Goldman Sachs?

Danmarks troværdighed er på vippen hvis man skal tro tidligere statsminister, Lars Løkke Rasmussen, hvis vi sætter salget af DONG på pause.

Måske hos Goldman Sachs, men da i hvert fald ikke blandt befolkningen... :-)

I øjeblikket spiller man meget højt spil med befolkningens sympati. Venstre vil gerne være ansvarlige når det gælder Togfonden, når det gælder skatten, men altså ikke når det gælder risikoen for skattely ved et frasalg til Goldman Sachs.

Det skal man vist være Venstremand for at kunne følge. Enigheden er håbløst stor blandt partierne, og det er kun Enhedslisten og Dansk Folkeparti der melder klart ud, mens det kun er enkelte medlemmer hos Socialdemokraterne og SF der har luftet en vis kritik, og efterfølgende er blevet sat på plads.

Det kan godt undre, at de alle er SÅ enige...

Salget af DONG-aktier

Nyheden her til morgen om at enkelte kritiske medlemmer af Socialdemokraterne er 'blevet banket på plads af Corydon' kan have yderst vidtrækkende konsekvenser for demokratiet.

Lad os lige slå fast, at medlemmerne af Folketinget alene er bundet af Grundloven. Partidisciplin er et partibegreb.

Derudover burde det være vigtigt, at erkende, at udenlandske spekulanter måske KAN få for stor indflydelse i forhold til den pris de skal betale for andelen af aktier i DONG. Debatten bør tages åbent når det gælder et frasalg af guldet på kistebunden.

Socialdemokraterne var selv blandt kritikerne af frasalg af offentlig ejendom da de selv sad i opposition, så måske ER debatten sund for at få sat fokus på det er en fragmenteret regering med tydelige modstandere i to af regeringspartierne (Socialdemokraterne og SF), og at støttepartiet, Enhedslisten, heller ikke ligefrem er begejstrede for dette frasalg.

God weekend til alle. :-)

Om at have "styr på sine ministre"...

Jeg så her i nat en optaget udgave af fredagens politiske magasin 1240K på TV2 News hvor Venstres Claus Hjort Frederiksen duellerede med Socialdemokraternes Magnus Heunicke sammen med de to politiske kommentatorer.

Et udtryk vakte min store opmærksomhed, nemlig spørgsmålet om at have "styr på sine ministre" som Claus Hjort udtrykte det.

Det undrede mig, at Magnus Heunicke ikke straks greb bolden. Der var nemlig en replik som kunne have sat blå blok tydeligt på plads, og det er hvorvidt blå blok helt har adopteret Dansk Folkepartis topstyring?

Hvis tiden i opposition (læs: politisk eksil) kun har lært Venstre, at de ved næste magtovertagelse vil topstyre sine ministre, så er det da rart at befolkningen ved hvad der er i vente. For er der én ting som Lars Løkke Rasmussen ikke ligefrem er kendt for, så er det da at have styr på detaljer. Detaljer som datterens rejser på GGGIs regning indtil pressen får nys om rod i bilag er jo ingen skøn sag, vel?

Det er klart at en god leder altid vil erkende sit ansvar for hvor sager stopper, og også tager del i sit ansvar når der sker fejl. Det har jeg allerede beskrevet i gårsdagens indlæg Næser til ministre, og ingen tvivl om, at man må erkende, at hvis man 'har magten' har man også det fulde ansvar. Men perspektiverne ændrer sig tydeligvis mellem HVEM der har magten. Venstre vil gerne finde detaljer, og kan de skamridde disse detaljer gør de det gerne. Men det er så lidt af en gratis omgang når ikke man går i kødet på selve argumentationen - synes jeg...