torsdag den 11. maj 2017

Nyheden om at staten forbereder TV2-salg

Jeg blev noget overrasket her til aften, da jeg læste på Børsen Online, at Staten forbereder TV2-salg ved udløbet af medieforliget, og ifølge samme kilde allerede har hyret Danske Bank til opgaven.


Det undrede mig faktisk så meget, at jeg for få minutter siden afsendte dette åbne brev til landets finansminister, Kristian Jensen:
Åbent brev til Kristian Jensen
Det er forbavsende at se nyheden i Børsen 11. maj om, at Finansministeriet vil hyre Danske Bank til at stå for både værdiansættelsen og salget af TV2. Historisk kyndige vil straks mindes hvordan man også tidligere har frasolgt KTAS/JTAS (i dag kendt som TDC), DONG og flere andre dele af arvesølvet til spotpriser.
I en tid hvor man ikke betænker sig spor ved at bruge uafhængige konsulenthuse til alskens opgaver, kan det godt undre en smule, at man i denne sag går direkte til Danske Bank for både at få lavet værdiansættelsen og salget. Kilder Børsen havde talt med synes det var naturligt, at Danske Bank står for opgaven. Det burde få alarmklokkerne til at ringe hos alle!
Værdiansættelser er ikke nogen præcis analyse, og man kan frygte at en konservativ vurdering af den goodwill TV2 har oparbejdet gennem flere årtier kunne være direkte i et købende selskabs interesse. Jeg vil faktisk gå så langt som til at sige, at alene mistanken burde være nok til, at man ikke anbefalede dette.
Det er nemlig ikke kun i eventyr man ikke lade ræven vogte gæs...
Jeg er noget spændt på om der kommer et svar i denne sag, og i særdeleshed hvordan partierne stiller sig til dette emne.

Har man virkelig intet lært af historierne fra tidligere frasalg?

Ingen kommentarer: