Jeg har ikke lagt skjul på, at jeg tidligere så potentiale i integrationsminister Inger Støjberg. Meget kan nå at ændre sig på ganske kort tid i dansk politik. Når først man som minister bevidst vælger at gå imod de råd man får fra embedsværket, så er al fornuft forsvundet!
At Dansk Folkeparti vælger at vende det blinde øje til ulovligheden, fordi hendes forbrydelse stemmer overens med deres politiske mål og ønsker, viser blot hvor ligegyldigt det hele ender med at blive.
Hvis dansk politik skal ende som en bøllernes klub hvor man 'bare kan gøre som det passer én', så er der ingen grund til hverken retsplejelov, ministeransvarslov eller andre demokratiske elementer, for så handler det bare om at have flertallet - præcis som det i gamle dage handlede om at have den største kølle, så man kunne banke modstanderne...
Jeg er rystet over ulovlighederne accepteres, og har egentlig ventet ganske længe for at se hvem der om muligt tog afstand. Det har været meget tavst i den blå blok på dette område, så man tier og samtykker.
Der er brug for at revurdere hvor du sætter dit kryds ved næste valg, for politikerne har ikke forstået deres ansvar i demokratiets tjeneste.
God weekend - og godt landsmøde til Alternativet, der holder landsmøde denne weekend i Odense. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar