Der er sagt meget i Kundby-sagen - både seriøst, men også mindre seriøst. Nogle har undret sig over hvorfor kommunen ikke greb ind tidligere i processen, andre har talt om skolen kan gøre mere i forhold til at opdage radikalisering - og alt i alt virker det som spredt fægtning. Ingen vil rigtig tage et ansvar, og det har nu kostet en ung pige en dom på 6 år, udover, at hun i meget ung alder nu har været igennem 1½ års isolation og varetægtsfængsling.
Man skal være en temmelig kold skid for ikke at mene, at denne sag ER principiel. :-)
Selv efter så lang tid med undersøgelser og efterforskning så fik anklagemyndigheden lov til at inddrage beviser til allersidst i sagen. Indrømmet kan ingen fortænke retten i at ønske at inddrage disse beviser, for de var fældende på ganske mange måder. HVIS denne Kundby-pige virkelig har spillet et skuespil undervejs i processen som hun gav udtryk for i sine breve, så har hun jo været lige til en Oscar-nominering.
Alle havde en vis medlidenhed med situationen, og i særdeleshed familien. Udsigten til at ens datter kunne finde på, at blive selvmordsterrorist kan umuligt være spor morsom.
Og alligevel behandler nogle medier denne sag som om den var reality-tv. Det er det bestemt ikke.
Det handler faktisk også om hvordan vi håndterer dette fremadrettet.
Da moren til den dømte fortalte, at der havde været afholdt et tværfagligt møde mellem politi/efterretningstjeneste, kommune, skole og moren i forhold til mistanken om radikalisering, og man bagefter overlader det til kommunen at håndtere dette, så er alt jo tabt på forhånd.
Kommunerne skal spare, og i dét perspektiv vil det jo ligge meget fjernt at bruge store beløb på en sådan sag. Man tager det lidt rolig, for hun er 'nok bare' - tillæg selv: "en ung forvirret teenager" og hvad der ellers er blevet sagt.
Hvis der skal ligge værdi bag PPR og andre koncepter, så er der noget der skal HELT på plads i det system som skal håndtere radikaliseringsproblematikker.
Det første, der halter er, at politikerne, som skal vurdere projekter i forvejen ikke ved ret meget om religion.
Det er komplet vanvittigt når en integrationsminister kan stille sig op på live-tv med forventningen om, at en menig muslim skulle rejse sig og udvandre under en prædiken i fredagsforsamlingen i den lokale moské når der prædikes noget de opfatter som 'forkert'. Sådan er traditionen hverken i islam eller i sekter for den sags skyld.
I islam kommer mange med analfabetisme. De lytter til det den lokale imam siger, og for dem er hans ord lov. Det så vi allerede under dokumentaren Moskeerne bag sløret på TV2. Selv journalisterne, som skulle medvirke i produktionen af den serie, var tydeligvis også ret forvirrede, for de blev bagefter beskyldt for at have klippet flere klip for at skabe yderligere sensation. Dette blev ikke behandlet særligt intensivt, fordi man mener, at 70% (eller flere) er negativt indstillede over for den pågældende befolkningsgruppe.
Vi kan ikke løse problemerne ved udenomssnak, og de folk, der arbejder med anti-radikalisering har jo råbt op om den forkerte kurs i mange dele af samfundet, men INGEN lytter efter...
Det må vi kunne gøre bedre i et samfund hvor man ellers gerne blander sig i indholdet i børnenes madpakker, og gerne vil øge statskontrollen i forhold til at fjerne muligheden for straks-skilsmisser for voksne mennesker, som ikke længere kan sammen. Hvis ikke man kan se inkongruensen mellem den ligegyldighed på vigtige områder og så den overdrevne tendens til at klientgøre individerne her i samfundet, så står det dæleme skidt til...
God weekend til alle herfra.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar