En engageret statsminister

I denne tid siges der meget grimt om Lars Løkke Rasmussen. Spekulationerne om hans fremtid vil bare ingen ende tage. Dels fodret af kommentatorer, men også af den ubehagelige sandhed, at nogle bare ikke bryder sig om manden. Sådan har vi nok alle haft det med forskellige statsministre gennem livet.

Da Poul Schlüter var statsminister, var han heller ikke altid populær. Kartoffelkuren gjorde ham endog særdeles udskældt, og det er først længe efter hans embedstid - og efter blokpolitikkens æra - man har måtte erkende, at han havde et unikt talent for samarbejdets kunst.

Sådan kan mange ting flytte sig, og jeg skal da også gerne selv erkende, at jeg gerne skriver både direkte og præcist om de ting, der foregår i politik. Sådan er det at være politisk blogger. Der skal ske noget, og læserne vil sikkert hellere have en debattør, som tør sige sin mening frem for, at læse noget der kunne være skrevet af hvem som helst.

Den skarpe pen ER bare noget der rammer bedre, og som potentielt kan forandre samfundet, hvis politikerne altså lytter efter. Det sætter en vis byrde på begge parters skuldre, for kommentatorer skal dels være læseværdige, men politikerne skal også være lydhøre over for de ting, der fortælles.

I weekenden var Lars Løkke Rasmussen til stede ved DM i Skills ovre i Fredericia, og det var et stolt øjeblik for mig som onkel, for min niece vandt sammen med sin kollega i kategorien Social- og Sundhedsassistent i denne konkurrence.

Jeg synes det var superfedt, at statsministeren tog sig tiden til, at vise et engagement for de unge mennesker. Der siges meget grimt om politikernes fremmøde på Christiansborg, men lige på dette punkt er det da særdeles flot, at statsministeren tager tid ud af kalenderen i weekenden for netop at motivere unge mennesker ved at takke dem for deres vilje til at tage en uddannelse, som ikke nødvendigvis har den store blærerøvsfaktor, men rent faktisk er med til at forandre vores land.

Det er så nemt at se ned på håndværkere, men forestil jer lige at være boligejere, hvis ikke der fandtes anlægsgartnere... Når der skal ændres gennemgribende i en have, så er det altså rigtig hårdt arbejde - og i særdeleshed hvis man ikke aner spor om hvilke genveje man kan tage for at få det bedste resultat. Hvis vi andre skal holde styr på sæsonerne for blomstringer og farver, så er der rigeligt at gøre. Præcis som når der opstår en K2 eller en K3 på en skorsten. Så er det også bare meget nemmere at få fat på en murer, frem for at prøve sig frem med løsninger, som ikke holder.

I det perspektiv skal politikerne have ros for at have set lyset. Vi skal ikke alle sidde på skolebænken for at erhverve os en kandidatgrad i alting. Der skal være præcis den rigtige blanding af akademikere og håndværkere for, at hjulene kan køre rundt...