onsdag den 3. februar 2016

Intolerancens grimme ansigt

Det er sørgeligt at se hvorledes intolerancens grimme ansigt har spredt sig her i samfundet. I aftes talte jeg med det jeg troede var en kammerat, og hans ord var, for at sige det pænt, noget af en skuffelse. Hvordan han nogensinde kan være blevet ramt af intolerancens tanker er mig en gåde. Han har i hvert fald brugt dobbelttale for indtil nu at 'skjule' sine egentlige holdninger, og hadets gift spreder sig desværre, så længe vi ikke tager fat på integrationen.

Nu kan jeg jo kun håbe, han bliver klogere efter mine saglige argumenter imod hans forkerte argumenter, men jeg kan ikke gøre så meget ved det, for nogle gange er det bedre bare at være enige om at være uenige. Dog lettere rystet over, at folk man tror godt kan tænke selvstændige tanker, pludselig også rammes af fejlslutninger, som yderligere forstærker behovet for en mere sober debat på området her i landet.

Da Ugebrevet A4 her til morgen havde en artikel med titlen Dansk politik mangler indvandrer-stemmer, kunne jeg ikke lægge en kommentar, da A4 forlanger Facebook-profil for at man kan kommentar, men jeg ville have skrevet følgende:
Højrefløjen er jo faktaresistente når det kommer til at tale løsninger på integrationen, så det bliver næppe under denne regering vi får startet undervisning i demokrati op. Just sayin' Det kan ikke helt undre, når man tager i betragtning hvor useriøst mange har taget undervisningen i demokrati. Når man ikke accepterer ligestilling mellem kønnene, har man allerede tabt halvdelen på gulvet, og når man derefter aldrig rigtig har taget gruppen alvorligt, så er der kun ganske få, der tør stille op, og så er der endnu færre der kan komme ind, for det kræver nu engang en kandidat for, at man kan stemme på vedkommende.
Jeg køber ganske enkelt ikke, at danskerne ikke stemmer på folk med andet efternavn, hvis det også var en tanke hos nogle. Hvem kan ikke straks nævne en del positive mennesker, som enten er eller har været politikere med anden etnisk oprindelse? Ozlem Cekic, Naser Khader, Hamid el Mousti, Yildiz Akdogan m.fl. er blot nogle få eksempler blandt mange - fra hver sine partier.

Der ER en plads i demokratiets forskellige råd for dem, der er villige til at stille op. Det er nu engang en forudsætning, før man kan blive valgt...

Ingen kommentarer: