Forskellen mellem skarp og grov

Når vi ser diverse debatprogrammer, så er der en skarp forskel mellem skarp og grov. Den er ikke altid tydelig, for nogle yngre debattører kan godt være engagerede i et omfang som nærmest virker grov, men måske bare er udtryk for emnet er vigtigt for dem.

Med fare for at lyde lidt gammeldags, er jeg godt klar over hvordan unge mennesker vil tolke disse ord. Jeg har nemlig selv været der. Man er så ophedet og motiveret, og vil gerne inspirere andre. Imidlertid kan der være situationer, hvor det er vigtigt, at trække vejret, inden man afbryder.

Her tænker jeg naturligvis konkret på aftenens udgave af Debatten på DR2, hvor en folketingskandidat fra Venstre, og landsformand for VU, Morten Dahlin, VAR grov i munden i sit angreb på det konservative folketingsmedlem, Rasmus Jarlov. Han var som mange VU'ere og DSU'ere og andre ungdomspolitikere før dem, engageret i et omfang, så mange nok ikke lige har fortalt dem, at det er en god ide, at huske at trække vejret.

Der er nemlig ingen tvivl om, at Morten med tiden vil blive en meget dygtig politiker. Han er velformuleret, intelligent og på mange måder en kandidat, som nok skal finde plads i det landspolitiske landskab.

Det er forskellen på de små ord 'altid', 'aldrig', 'alle' og 'ingen' man skal have helt styr på. Hvis man gerne vil fremstå i et martyrium, så skal man bare bruge ordene forkert. Så opildner man modstanderen, og det virker fint i ungdomsdebatter, for så mister ens modpart besindelsen ud fra falske beskyldninger, og så kører møllen. Problemet er bare, at når en ung debattør møder en erfaren hund, så fremstår vedkommende nærmest harcelerende.

Så der er mange sjove ting at bemærke når man ser debatprogrammer. Selvom det kan være svært at vejlede sagligt, så er der ingen tvivl om, at der er meget at vinde ved at lære den gode tone i politiske debatter.