Sjove debatter - så længe vi diskuterer emnet

Det er næppe ukendt, at jeg nyder gode debatter. Det sker såvel på Twitter som på Google +. Jeg har intet imod en god diskussion, og for min skyld handler det bestemt ikke om, at jeg får ret. Nogle gange kan det være særdeles befriende, at tale med folk, som er uenige med mig. De rigtig gode debatter lærer mig noget nyt.

Det misforstår nogle mennesker.

Jeg gider ikke diskutere med personer, som bruger ufine tricks. Det med formuleringer som "behøver man ikke være økonomiprofessor for at regne ud" eller "i stedet for velfærd", eller for den sags skyld "ked af at sige det, men..." Det er alt sammen udenomssnak!

Jeg vil ikke diskutere med hverken racister eller folk, som ikke evner den seriøse debat. De folk, som på forhånd forestiller sig, at politik skal være, at vi alle sidder i en social rundkreds og bliver enige før vi kan træffe en beslutning - som vi bagefter skal have fuld konsensus om - eller, som gerne vil vende situationen med alle mulige hypotetiske hvis'er, driver mig, for at sige det pænt, til vanvid.

Så handler det nemlig ikke om, at komme videre, eller lære noget af hinanden. Så er det et forsøg på forvridning af debatten.

Jeg kan godt se, at det for nogle bare er en 'realitet' at de har ret. MEN: jeg har hørt denne sætning så mange gange som barn, at jeg som voksen har truffet et bevidst valg om, at jeg ikke gider høre på den slags. Så bliver vi ganske enkelt enige om at være uenige...

Hvis jeg var i en tv-debat, eller på en Youtube-video med personen skulle vi gerne tage diskussionen, men dén slags egner sig ikke til 140 tegn på Twitter. Det er ikke muligt at diskutere med en person, som skifter mening som vinden skifter, og som alene skifter modus hver gang en strategi ikke virker.

Til dem som tror jeg ikke kan svare for mig selv, så kan de jo bare tage imod udfordringen. Jeg elsker seriøse debatter. I sin tid havde jeg en rigtig god veninde, der var SFer, og selvom jeg på daværende tidspunkt nok var i nærheden af Venstre, så var vi begge klar over, at kaffekanderne var lavet til, at vi kunne sidde og hygge til langt ud på natten i lange diskussioner. Der var da områder hvor vi allerede dengang var enige - længe før man på nationalt niveau kunne blive enige på tværs af skellet mellem 'rød' og 'blå' blok, og sådan vil det være når folk MØDES.

Så har de nemlig både kropssprog, smil, tanker, humor, velvilje og forståelse for hinanden, i stedet for at ville vinde debatter på ufine tricks. Dét kalder jeg en god debat - og de kan vare ganske længe, bare vi diskuterer emnet som voksne mennesker.

God weekend til alle. :-)