Man er nødt til at grine en smule over det nærmest tragikomiske i den nuværende situation, hvor #gyllegate tydeligt præger alle nyheder. Lars Løkke Rasmussen har som statsminister startet optrapningen af konflikten da han ville undersøge om regeringen havde flertal. Samme aften blev han lovet, at der var et flertal bag regeringen, og alligevel smuttede han ud af bagdøren.
Først 17 timer efter sit tweet var der pressemøde hvor der blev orienteret om møde kl. 16. Derefter en doorstep hvor partilederne på skift redegjorde for deres holdninger, og nu skulle man så til Marienborg efter vedtagelsen af landbrugspakken.
Konservative holdt ord. De stod bad landbrugspakken, fordi landmændene ikke skulle straffes for inkompetencen hos Eva Kjer Hansen.
Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har været endog meget barske i deres retorik imod Søren Pape Poulsen, og man kan godt undre sig over hvorfor, for hvis de selv stod i samme situation, og en sag var vigtig for dem, ville de selv blive sure over omtalen. LA er selv ganske insisterende på skattenedsættelser og DF er det på grænsekontrollen...
Det var et sørgeligt skuespil i salen i går da partierne med flere repræsentanter stillede de samme spørgsmål, og derefter gik klart til miljø- og fødevareministeren. Det var en ydmygelse for åbent tæppe. Meget lidt elegant, og kunne være gjort bedre. Man kan håbe, det var på grund af statsministerens optrapning og arrogance, at dette endte så hårdt...
Dog er der noget der godt kan undre: alle ved, hvordan drejebogen ser ud, men ingen vil tage stilling til situationen. Menige Venstre-medlemmer bakker op, men jeg tror ikke det er helt forkert, at sige, at man håber på en løsning.
Hvorvidt denne løsning kommer før weekenden er uvist, men spændende er det i hvert fald, og jeg tror mange beundrer at Søren Pape Poulsen og Konservative holder fast. Man kan ikke genfinde tilliden til ministeren når hun intet gør for at motivere en sådan tillid...
God weekend. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar