I dag skal alle de, som ikke senest torsdag havde brevstemt, til valgurnerne. Det er den dag, hvor vi alle fejrer den demokratiske tradition, at vi giver vores mening til kende. Der er stadig en stor del sofavælgere, og hvis DE først lettede måsen, kunne meget ændres...
Du skal naturligvis selv afgøre dels HVOR du stemmer samt OM du stemmer. På en politisk blog kan jeg kun tale FOR, at så mange som mulig deltager i vores demokratiske handlinger, men jeg kan ikke ærgre mig over de af jer, der vælger at blive hjemme. Det er jeres valg. I skal så bare leve med jer selv, når I bagefter får lyst til at brokke jer, for I var selv dovne da I kunne gøre en forskel.
I dag handler det om valg til Europaparlamentet, og det er der nogle, der mener er mindre vigtig end valg til Folketinget, omend det står klart for de fleste at over tre fjerdedele af al lovgivning rent faktisk kommer fra Bruxelles. Det implementeres helt uden om Folketinget, og det står ikke til diskussion.
Når det først er vedtaget i Bruxelles, ER det lov. :-)
Alle stemmer tæller, og hver eneste sofavælger, der bliver en aktiv vælger kan rykke ved de meningsmålinger, som analyseinstitutterne forsøger at lave. Det er både på godt og ondt, afhængig af ens eget ståsted. Dog vil jeg hellere se et lille parti, der var tæt på at ryge helt ud, bevare sin plads, hvis deres indhentede stemmer er udtryk for, at flere viste deres mening.
Sagt på en anden måde: jeg kan være uenig med hvem som helst, men jeg vil til enhver tid forsvare deres ret til deres mening - også selvom de måtte tage fejl. Det kaldes gensidig respekt, og det skal vi huske på valgdagen.
Valg til Europaparlamentet handler ikke om FOR eller IMOD EU, men om hvilken kurs EU skal tage de næste fem år.
Rigtig god valgdag til alle. :-)
Den socialliberale politiske blog behandler mange emner inden for politik. Her tales klart dansk, for at gøre politik spændende. Vi trænger alle til, at blive udfordret på vores holdninger. Bloggen kan læses af alle - uanset egen observans. Husk at du er meget velkommen til at kommentere. Det eneste krav er, at du husker at bruge en ordentlig tone i enhver kommentar.
Interesseret i global politik?
Så tjek min engelske blog om international politik
World Politics 101

Ingen kommentarer:
Send en kommentar