fredag den 10. maj 2019

Valgkommentar 3: Den faste og fair udlændingepolitik

Der er mange, der har en holdning til den faste og fair udlændingepolitik. Ifølge næsten 20% af befolkningen har dette emne været så utilfredsstillende, at de ved seneste valg, i 2015, satte deres kryds ved Dansk Folkeparti. De blev tungen på vægtskålen for de borgerlige - og den rolle har de haft det ganske godt med.

Nu hvor et nyt folketingsvalg er udråbt, så er der en del, som spørger sig selv, hvorfor de er løbet lige så stærkt som en hest kan rende fra muligheden for at tage regeringsansvar. En af grundene har naturligvis været, at det er nemmere at skræppe ovre i et hjørne efter flere stramninger, når man ikke selv er en del af regeringen. Så er man nemlig ikke 'låst' til at skulle stemme for regeringens lovforslag, men står friere i debatterne...

Når det er sagt, så er der ingen tvivl om, at de fleste er fuldkommen enige om, at kriminelle mennesker ikke er velkomne. Kunne vi have smidt nøglen væk, var der såmænd mange bandekriminelle, som vi gerne isolerede på livstid. Problemet med at være et retssamfund er dog, at vi må forholde os til tingene ud fra jura, og ikke personlig hævntørst.

Det må aldrig være sådan, at velfærden udnyttes af folk med skumle bagtanker - og det gælder uanset etnicitet.

Der hvor kæden dog hopper helt af er, når danskere råber højt om udlændingene, samtidig med, at de skal have en kebab på vej hjem fra byen. For så er kebabpusheren god nok. Med andre ord, den stedbestemte racisme, som har præget alt for meget snak om udlændinge.

Jeg deler til fulde de forfulgtes ønske om et bedre liv andetsteds, og da enhver humanist her på planeten må anerkende, at ingen har eneret på nogen bestemt zone her på planeten, så er der en udfordring. En udfordring for et fællesskab, som gerne praler med hvor åbne og imødekommende vi er, samtidig med, at vi bliver tøsefornærmede, når frikadellen de laver er af kylling, og ikke af kalv/flæsk...

Jeg kan ikke acceptere integrationsministerens kage-fejringer (over antallet af stramninger), og løgn(e) om sin ageren i sagen populært kendt som 'barnebrudesagen', som har sikret hende talrige samråd, fordi hun ikke vil indrømme sine fejl, Tamilsagen fra 80'erne BURDE for længst være lært, ligesom den seneste krigsudredning burde give stof til eftertanke om korrekt information til de folkevalgte FØR der træffes beslutninger om militær intervention.

Der er mange konkrete ting, man kunne tage fat på. Den generelle vedtagelse om, at man fra år 3 selv skal betale for sin tolk har til dels sin berettigelse, men sandelig fornærmende over for dem, som i forvejen er enten ordblinde, svagthørende m.v. Ingen har nogensinde tænkt den tanke, at folk fra krigshærgede områder kan have voldsomme problemer med hørelsen, som kan gøre det sværere at lære et nyt sprog. Alt sammen fordi medierne har haft væsentligt mere travlt med, at holde mikrofonen end benytte sig af den tillærte viden om, at stille kritiske spørgsmål, når politikerne gerne vil kloge sig på områder, de ikke ved ret meget om.

Politikerne sidder jo eksperternes råd overhørig. Så uanset hvad vi som borgere mener, tænker og tror, så kommer vi ikke videre, for ingen lytter.

Jeg kan jo sagtens synes tre år er lang tid, når jeg selv har et godt sprogøre, men jeg har jo også erkendt, at tegnblindhed - som fx kan forhindre en person i at lære hebraisk - er mit handicap. Det er ikke sådan, at det er alle tegn, for alle sprog er forskellige. Jeg var blot interesseret i sproget, fordi jeg kender nogle jødiske venner, og egentlig synes det er ret fascinerende at tilføje nye sprog. Ny viden er aldrig skadelig.

Så for at opsummere, så KAN tre år lyde af lang tid i manges perspektiv, men det er ikke alle der lærer dansk lige så hurtigt som HKH Kronprinsessen gjorde, da hun kom hertil, vel? :-)

Udlændingepolitik bør være fair, og det bør tages under fornyet granskning, at mange af de stramninger, V-LA-K regeringen praler af, slet ikke har bund i fornuft, men har været ren populisme.

Det kan du, kære læser, sikre bliver lavet om, ved dels at undlade at være sofavælger, men samtidig stemme anderledes end hidtil. Jo flere, der vil stemme på partier med humanistisk grundsyn, jo bedre er chancen for, at vi igen kan få et samfund hvor udgangspunktet er tillid frem for mistillid og skyttegravskrig...

Rigtig god dag til alle - og god weekend. :-)

Ingen kommentarer: