Der er flere der, med varierende mellemrum, gerne vil diskutere omskæring af drengebørn. I USA har man gjort det i årtier ved fødslen, i jødedommen har man gjort dette på 8.-dagen efter barnets fødsel, og jeg er ikke helt bekendt med hvornår muslimer får dette gjort.
Dybest set er jeg overrasket over, at debattørerne ikke selv kan se hvilken agenda de plejer. Under totalitære regimer er alt der er synonymt med religion eller tradition under angreb. For diktatorer og deres sympatisører har ingen hæmninger i forhold til at blande sig i andre folks personlige frihed.
Hvorfor kan vi ikke bare lade os nøje med, at folk selv kan vælge? Der er forældre, der fravælger omskæringen - også i religiøse kredse. Jeg er ikke selv blevet det, og begge mine sønner heller ikke. Men et personligt valg får mig da ikke til at søge at påvirke alle andre menneskers valg.
Omskæring af piger er forfærdelig fordi det frarøver kvinder muligheden for seksuel nydelse. Bemærk, at når jeg siger muligheden, så er det fordi man i forvejen har italesat en diskurs om, at der er folk, som slet ikke bekymrer sig om kvinders seksuelle nydelse. Jeg kan sagtens få øje på grupperinger, som jeg undrer mig over frasiger sig seksualundervisning, fordi det kunne mistænkes, at man var bange for at vække en liderlighed. Underligt nok må drengebørn i nogle af disse kulturer godt medvirke, hvilket er kønsdiskriminerende. I mine øjne totalt forvirret, og fuldkommen forskruet, men det får mig altså ikke til at protestere med skilte på Rådhuspladsen over at nogen vil fratage kvinder deres ret til at nyde sex, for det vil være dem der protesterer som vil blive beskyldt for racisme, selvom det er folkene som begår disse overgreb som burde straffes.
For nogle religiøse mennesker er sex kun egnet til forplantning. Ægtepar i sådanne grupperinger dyrker kun sex når der er en biologisk sandsynlighed for befrugtning - altså midt mellem to menstruationer. Jeg kan blive helt overrasket over nogen vil leve i et ægteskab hvor sex ikke er en naturlig del af relationen. Hvis ikke man har gensidig 'lyst' til hinanden, hvorfor så være gift?
Alle disse ønsker om at ensrette samfundet bunder dybest set i både en jalousi- og jantelovstankegang, som jeg finder dybt usympatisk. Der er forskel på os alle. Hvad naboen gør med sit hus får ikke mig til at ønske at gøre det samme, og således vil jeg hellere hylde individet. Jeg vil til enhver tid være uenig med dem som KRÆVER omskæring, præcis ligesom jeg vil være UENIG med dem som vil forbyde det.
Hvis samfundet en dag bliver så smålig at vi ligefrem skal lovgive om et stykke forhud, så er jeg glad for jeg kan engelsk, fransk og tysk, for så kan jeg i det mindste finde mig et andet sted at leve. Jeg synes danskhed er større end at ville sætte lighed over alt bare fordi nogle enkelte vil italesætte en doktrin hvor man opfinder egne ligheder mellem noget fornuftigt og noget absurd.
God weekend. :-)
2 kommentarer:
Forældrene vælger omskæringen ja. Men det gør barnet ikke. Det er ikke barnet, som vælger et irreversibelt indgreb, der fjerner dele af det mest følsomme væv på penis (https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23374102).
Det er ikke barnet, som skal risikere konsekvenser fra mindskning i følsomhed til decideret seksuel invaliditet.
På den måde er der ikke den store forskel på pige og drenge omskæring. Faktisk er den mest gængse pigeomskæring mindre invasiv end den mest almindelig form for drengeomskæring https://aeon.co/essays/are-male-and-female-circumcision-morally-equivalent.
Individet skal have ret til at vælge, men individet har ikke ret til at vælge skade mod andre individers kønsorganer. Lige meget om det så er drenge eller piger.
Tak for din kommentar, Søren.
På ét punkt bliver vi to næppe enige, og det er når du skriver: "Faktisk er den mest gængse pigeomskæring mindre invasiv end den mest almindelig form for drengeomskæring https://aeon.co/essays/are-male-and-female-circumcision-morally-equivalent."
Først og fremmest er artiklen i sin nuværende form alenlang, og når der til slut står, at den har været endnu længere, så bemærker jeg hvor meget 'vi taler ikke om', 'misforståelser' m.v. En artikel som i hvert fald mangler en tydelig beskrivelse af det du kalder 'den mest gængse pigeomskæring'...
Desuden er det slet ikke min mission at LOVGIVE om emnet. Jeg har ikke selv praktiseret det, og mine børn har selv deres valg, hvis de nogensinde får lyst til den slags. Længere er den ikke. Jeg finder hele diskussionen er enerverende i den forstand, at vi i vores alvidenhed på andres vegne snart vil lovgive om hvad som helst. De 87% gør ikke indtryk, for meget afhænger af hvordan man spørger..
Anyway god weekend, og tak fordi du udtrykte din holdning - dét er positivt. Gid flere læsere gjorde det. :-)
Send en kommentar