tirsdag den 21. juni 2016

EU-skepsis - hvor stor er den egentlig?

Det forlyder på TV2 News her til morgen, at Dansk Folkepartis formand foreslår en folkeafstemning om EU-medlemskabet, hvis EU vælger Brexit torsdag. Man kan undre sig over hvorfor en dansk folkeafstemning skal afhænge af hvorvidt briterne stemmer nej, men lad os lige tage debatten.

mandag den 20. juni 2016

Jeg ville ikke ødelægge folkemøde-stemningen

Billedkilde: Telegraph.co.uk
Angrebet i sidste uge på den engelske parlamentariker Jo Cox, som kostede hende livet var et blandt mange tragiske nyheder inden for de sidste par uger. Tragedien i Orlando en anden. Man kan ikke helt undgå, at føle sig en smule vemodig ved alle de ting, der sker netop nu.

torsdag den 16. juni 2016

Rigtig godt folkemøde til alle!

Jeg håber virkelig, at alle får et rigtig godt folkemøde ovre på Bornholm. Det er en super ide, at politikere og græsrødder møder hinanden, og der er da håb om, at vores folkestyre får ny inspiration på sådan en event.

onsdag den 15. juni 2016

Vold er uacceptabelt

Det er yderst chokerende at se, at landets tidligere justitsminister Morten Bødskov (A) er blevet overfaldet. Politisk motiveret vold er bare ikke i orden, og vi finder os ikke i det. Det glæder mig, at politiet naturligvis også tager sagen alvorligt.

søndag den 12. juni 2016

Når prøven bliver for svær

Der kan siges meget om den indfødsretsprøve, som man netop nu diskuterer. En af de urovækkende punkter var, hvornår første Olsen Banden-film udkom, og det var nok et af de både pinligste, men også dummeste spørgsmål, man kunne stille, for selv mange indfødte danskere kunne have endog særdeles svært ved at besvare dét spørgsmål.

fredag den 10. juni 2016

Nogle mennesker!

I aftes havde jeg et par interessante debatter med et par stykker på Twitter. Efter Søren Pind, landets justitsminister, var på Deadline på DR2, så var der nogle, der fandt anledning til at diskutere det, at de var blevet blokeret af SP.

torsdag den 9. juni 2016

Socialdemokraterne glemte hvor de kom fra

Socialdemokraterne glemte hvor de kom fra. Det må være konklusionen på den slingrekurs, der i den seneste tid har været i frontalangrebene mellem navngivne socialdemokrater og partier i den røde blok. Slagsmålene har ikke været kønne.

tirsdag den 7. juni 2016

Unfair behandling af kongehuset

Der er noget rivende galt i dansk politik, når man kritiserer et kommende besøg hos præsident Erdogan i Tyrkiet. Alle kritiske politikere ved ganske udmærket, at vores kongehus IKKE er politiske, og det er ved at blive lidt trættende, at visse partier fortsætter en kritik, som alle har hørt før.

søndag den 5. juni 2016

Politik handler ikke altid om popularitet

Politik handler ikke altid om popularitet. Nogle gange må man træffe upopulære afgørelser. Men ganske som en chef må forklare sine motiver for en tillidsmand, og endnu bedre for hele sin stab, så er det også et krav vi bør stille til vore politikere, at de forklarer sig, når de begår fejl. Senest ser vi, at der spildes rigtig mange penge på tomme telte...

fredag den 3. juni 2016

Karakterkrav til gymnasiet

Det forlyder, at karakterkravet for adgang til gymnasiet bliver på 2 i dansk og matematik. Jeg kan ikke vurdere lødigheden, da det var i 1988 jeg afsluttede min folkeskole, idet jeg tog 9. klasse på en 'almindelig' folkeskole efter 11 år på den franske skole på Frederiksberg. Dengang skulle ens klasselærer erklære én egnet til gymnasiet. Ingen forstod dengang, at jeg ville på handelsskolen i stedet, da jeg sagtens kunne få en egnethedserklæring. Jeg havde et gennemsnit på 9,33 på 13-skalaen, og fik 9,66 på EFG, det vi i dag kalder HG.

mandag den 30. maj 2016

Journalister er ikke mikrofonholdere!

Det er ganske korrekt, at tonen kan blive for hård på sociale medier. Alle er påvirkede af den retorik, politikerne selv bruger i debatter - og det er en proces, som desværre har nået uanede dybder i forhold til tidligere. Senest er der dog opstået en vis forvirring, hvor nogle nu ønsker at gå efter navngivne journalister når de insisterer på svar fra politikerne.

søndag den 29. maj 2016

Anstændighed i dansk lovgivning

I fredagens Arbejderen udkom mit læserbrev, jeg skrev onsdag som reaktion på den oplevelse flere har haft nu hvor de er gået ind til en sommerferie med udsigt til nul forsørgelse på grund af tåbelige regler. Hvis der skal være nogen mening med anstændighed i politik, så må reglerne laves om.

tirsdag den 24. maj 2016

House of Cards - intrigerne er godt skrevet

For dem som allerede er med på House of Cards, kommer dette ikke som nogen overraskelse. Jeg blev dog positivt overrasket, da jeg søndag eftermiddag satte første afsnit af House of Cards på skærmen, efter jeg havde indledt et 30 dages gratis prøveabonnement på Netflix da børnene gerne ville se Madagascar 3 - og vi faktisk også endte med at se animationsfilmen Jensen & Jensen.

fredag den 20. maj 2016

Politik starter med menneskesyn

Det går hurtigt op for én, at politik starter med menneskesyn. Ét er at ville spare på områder hvor der er fråds, noget andet er, at tage fra de fattige for at give til de rige. Den såkaldte omvendte Robin Hood. Netop nu diskuteres boligydelse, som tidligere blev bremset, men nu er aktuel igen, da regeringen barsler med et forslag inden grundlovsdag.

mandag den 16. maj 2016

Boligstøtten - fordele og ulemper

Det er ganske tankevækkende hvor meget boligstøtten kan få sindene i kog. Det er som om denne ydelse er en sikret rettighed, som mange føler nærmest er en menneskeret. Der er mange fordele ved en midlertidig ydelse, men der er bestemt også ulemper, som mange glemmer, at tænke over.

søndag den 15. maj 2016

"Nemt at synes om jer socialister, når I fører borgerlig politik"

Replikken ovenfor kommer fra Kaj Holger, direktøren for Bella i fiktionsserien Krøniken, der rullede over skærmen i aftes. Den kom i forlængelse af den socialdemokratiske regerings ophøjelse til lov af et mæglingsforslag efter strejke. Replikken gør uden tvivl ondt i socialdemokratiske hjerter, for der er en vis pointe bag ordene, selvom det siges i en hyggelig serie om tv-produktion.

tirsdag den 10. maj 2016

Gad vide om Gedser-Rostock og Rødby-Puttgarden også kommer i udbud?

Efter at have læst nyheden om en billetreduktion på 51,15% på Transport- og Bygningsministeriets hjemmesiden i forhold til Bornholmfærgen, er der grundlag for at spørge: hvornår mon trafikken til Tyskland kommer i udbud?

Politisk motiveret dom i Messerschmidts EU-sag?

Det er altid helt fair, at den anklagede kommer til orde, og i Messerschmidts EU-sag, tror jeg, vi er flere, der synes, at den halve million danskere, der stemte på ham ved seneste EU-parlamentsvalg fortjener et ordentligt svar.

søndag den 8. maj 2016

Søren Pape Poulsen i Spørg Direkte på DK4

Billedkilde: konservative.dk
Konservatives formand, Søren Pape Poulsen var i Spørg DirekteDK4 i dag, og han klarede sig faktisk rigtig godt. Han besvarede næsten alle mine spørgsmål, hvilket i sig selv var en fornøjelse.

lørdag den 7. maj 2016

Finansiering af togfonden

Selvom det næppe kan undre nogen, at oliepriserne kan forandre sig, så er der nu udfordringer med finansiering af togfonden. Der er en meget indlysende løsning, men den bliver næppe særligt populær hos regeringen.

fredag den 6. maj 2016

Talentudvikling i dansk politik

Folk der kender mig, ved jeg er interesseret i talentudvikling. En del af dette består også i medietræning.

torsdag den 5. maj 2016

Pernille Skipper - ny politisk ordfører for Enhedslisten

I går traf Enhedslisten et vigtigt valg. De lod Pernille Skipper overtage rollen som politisk ordfører, således at Johanne Schmidt-Nielsen nu træder tilbage til at passe sit 'almindelige' politiske arbejde resten af perioden, og sit ordførerskab inden for ligestilling, integration, indfødsret og asyl.

onsdag den 4. maj 2016

L185 – Slutningen på den grønne omstilling?

Tirsdag sluttede den grønne omstilling med vedtagelsen af L185. Alle partier, undtagen Alternativet, stemte for lovforslaget som skulle standse tilskuddet til solcellerne, under påskud af, at ordningen var blevet for dyr.

lørdag den 30. april 2016

Højredrejningen i samfundet

I gårsdagens BesserwisserneTV2 News var der en kommentar fra Hans Engell i forbindelse med sin artikel om Cirkus Stampe, hvor Hans påstod, at de Radikale havde foretaget en venstredrejning. Det kan diskuteres.

torsdag den 28. april 2016

Vi kan ikke alle blive enige...

Engang imellem må man bare konstatere, at man må være enige om at være uenige. På sociale medier er nogle vilde med at gemme sig bag et alias, hvorefter de kan skyde med skarpt på seriøse debattører med sædvanlige fraser, som iklædes de sædvanlige grumme ord 'realiteter', 'manglende argumenter' m.v. Jeg husker så tydeligt, da jeg engang prøvede at tale med en god ven, som bl.a. er psykoterapeut om dette emne. Hans svar forbavsede mig i starten.

onsdag den 27. april 2016

Retorikken om indvandrerne skærpes

Det er nogle gange næsten komisk at se debatterne om indvandrerne. Det er velkendt, at Dansk Folkeparti har markedsført sig på en stram politik over for indvandring. Nu vil Socialdemokraterne også have en del af kagen, og hvis du læser artiklen S: Regeringen forskønner omkostninger til flygtninge, så taler man godt nok om råderummet i forhold til skattelettelser, men man bruger den underforståede retoriske stramning for at få markedsført sin faste og fair udlændingepolitik, som Socialdemokraterne gerne vil kalde den. Der er mere på spil.

søndag den 24. april 2016

Nu nærmer vi os sommerferien

Billedkilde: http://www.roskildeguide.dk/index.php?id=287
Nu nærmer vi os sommerferien, og det er statsminister Lars Løkke Rasmussen nok rigtig glad for. Han har haft et udfordrende år siden folketingsvalget, hvor han kom til magten igen. Rigtig mange møgsager har præget billedet, og man kan ikke rigtig undlade, at bemærke, at det ser rigtig sløjt ud med samarbejdet i blå blok.

torsdag den 21. april 2016

PostDanmark - politikerne har et ansvar

Man kan i dag læse, at S og DF kræver handling i forhold til den voldsomme stigning i portopriserne her i landet. Det kan der siges meget om. Fejlen i hele dette morads startede dengang transportministeren - guess who? - spurgte PostDanmark hvad et brev burde koste.

tirsdag den 19. april 2016

Basale færdigheder

I aftes var Jacob Mark (SF) sammen med Merete Riisager (LA) del af Udenfor Borgen på TV2 News, og endelig så vi et af eksemplerne på et regnestykke 93% af vores unge mennesker, der optages på dyrlægestudiet ikke kan beregne.

mandag den 18. april 2016

Meningsmålinger

Det er ganske morsomt at læse artikler, som baserer sig på meningsmålinger. Flere bruger gerne Gallup og YouGov uden den fornødne angivelse af både talmaterialet - hvor mange har deltaget - samt hvorledes spørgsmålene er blevet stillet.

fredag den 15. april 2016

Kunne vi prøve bare én uge med positiv dialog?

Kunne vi prøve bare én uge med positiv dialog? Prøv at forestille jer, hvis både politikere, debattører, kommentatorer og alle andre der deltager i dansk politik, ville prøve at tale sammen i en fælles dialog med det mål, der ligger i illustrationen, nemlig at finde løsninger i livets store puslespil.

mandag den 11. april 2016

Flygtningelejre - hjerteskærende at se på

Billedkilde: http://www.noedhjaelp.dk
Det er hjerteskærende, at se de forskellige flygtningelejre rundt omkring i verden. Enhver forælder kan sætte sig ind i den forfærdelige situation, at ens børn er i fare på grund af enten krig, ulykke eller sult.

Vi har gennemlevet to verdenskrige - og nogle diskuterer om vi er på vej til den tredje. Helt uden at lære en pind af historien. Vi diskuterer gerne danskhed, at antallet betyder noget, samtidig med, at vi overser den væsentligste årsag til, at integrationen ikke lykkes.

torsdag den 7. april 2016

Man leger med ilden...

Billede fra Liberal Alliances landsmøde
Kilde: Liberal Alliances hjemmeside
Mens Liberal Alliance-formanden Anders Samuelsen foreslår et bredt regeringsgrundlag, der inkluderer alle blå partier, kan man stadig fornemme trangen til ydmygelse fra Esben Lunde Larsen, den nye miljø- og fødevareminister. "Vi vil medtage de Konservatives forslag" siger man (frit citeret), ganske nonchalant.

mandag den 4. april 2016

Bankernes adfærd uanstændig

Hvis man læser artiklen Ekspert: Derfor er det svært at stille bankerne til ansvar for rigmænds skattefuskTV2 Online, får man sig lidt af en overraskelse. Når Lars Bo Langsted, professor og ekspert i økonomisk kriminalitet ved Aalborg Universitet, udtaler sig som han gør, vækker det til en vis eftertanke. Det vil jeg forsøge at rette op på i denne artikel. Læs videre....