mandag den 18. januar 2016

"Vi stiller ingen ultimative krav"

Titlen er nyere tids mest brugte sætning i forhold til det at være støtteparti for en regering. "Vi stiller ingen ultimative krav" lyder rigtig godt, men hvad er sandhedsværdien bag ordene?

Man vil gerne fremstå som troværdig i forhold til sit partis egen politik, men hvor meget er der om snakken? Efter blokpolitikken blev indført i dansk politik, så er der kommet en tankegang, hvor det primære hensyn er meningsmålinger - også selvom politikerne ofte påstår, de ikke lytter til meningsmålingerne.

Ved at sige nej tak til et bestemt lovforslag, risikerer man et valg. Og dét kan godt skræmme nogle partier på plads, fordi de kan se en tilbagegang ved et valg.

Det politiske mod mangler. Man tror ikke på sin gennemslagskraft, men har overladt styringen til talberegninger. Går vi frem ved et valg om en måned, så er vi glade. Går vi tilbage, må vi hellere gentænke vores standpunkt...

Det ville være dejligt, hvis politik igen kom til at handle om meninger. Uanset hvem der er enige med hvem og hvorfor.

søndag den 17. januar 2016

Korsbæk-syndromet er bare ikke godt nok!

Når vi søndag morgen hører, at flere serveringssteder (diskoteker, natklubber m.v.) vil adskille folk ved indgangen ud fra hvorvidt de taler dansk, engelsk eller tysk, så er det bare ikke godt nok. Hvad skete der lige med de europæiske sprog fransk og spansk?

Det er rendyrket diskrimination, og i direkte modstrid med intentionerne om den frie bevægelighed i EU. Igen er det nok et område regeringen kun meget nødigt vil erkende på grund af hensynet til støttepartiet, Dansk Folkeparti, men ikke desto mindre en realitet. Vi må til at træffe et valg, for vi begynder at vise et hastigt stigende antal symptomer på Korsbæk-syndromet, og det må vi så bare forholde os til.

At man nok næppe vil afvise en mand fra Spanien eller Kina er en ting. Kriterierne er jo tydeligvis alene en sortering ud fra mellemøstlige træk, men det gør så bare de opsatte kriterier endnu mere sørgelige, når det rent faktisk ikke er det sproglige som er formålet. Men at tro at en kinesisk forretningsmand gider lære sig dansk alene fordi vi ønsker det er udover almindelig fornuft - og en kineser lever sikkert fint med et opland på 1 mia mennesker, så det går ikke engang med argumentet om, at de fleste kinesiske forretningsmænd kan engelsk, for det viser så bare manglen på kulturel indsigt hos de fleste danskere. En del i den ældre generation benytter ganske enkelt en tolk, selvom det er korrekt, at de er begyndt at lære engelsk i skolerne i Kina.

Vi danskere må overveje om vi ikke snart har trukket anstændighedens linje lidt for langt. Hvis vi har et konkret problem med bestemte mennesker, må ordensmagten tages i anvendelse, frem for at vi alle skal være vidne til, at man med den ene hånd hylder alt der kommer fra Bruxelles mens man med den anden forbander de ting der følger med i samme pakke. Vi lærer vores børn, at man ikke kan blæse og have mel i munden, men glemte vist selv helt at forstå, at vi ikke kan sortere i de regler EU-pakken indeholder, selvom ét parti ønsker at verden var indrettet på en helt anden måde.

fredag den 15. januar 2016

Åbenhed - ikke en borgerlig dyd mere?

Man kan undre sig over hvorvidt åbenhed ikke er en borgerlig dyd mere. Faktisk synes det som om Venstre har et meget alvorligt troværdighedsproblem. Alle kan se, at der er et flertal for åbenhed omkring de dokumenter, som allerede er behandlet i Irak- og Afghanistankommissionen, og alligevel insisterer regeringen på at se tiden an, før man vil tage stilling til en udlevering af dokumenterne.

Til at starte med kan man undre sig over hvorfor Liberal Alliance og Konservative overhovedet støttede en nedlæggelse af kommissionen.

Alle havde en ide om, at vores daværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen, havde udstedt en blankocheck til amerikanerne. At udtrykke støtte før dette var undersøgt parlamentarisk ER en kæmpe fodfejl.

En statsmand kendes på at erkende sine fejl, og komme videre.

Det evnede Anders og hans efterfølgere bare ikke, og dét er et temmelig alvorligt problem. Det er dét som borgerne rettelig forventer et ordentligt svar på. Det vil tage luften ud af hele diskussionen, hvis bare man vil erkende sin fejl frem for at insistere på at feje den ind under gulvtæppet!

God weekend. :-)

onsdag den 13. januar 2016

Dansk Folkeparti ER topstyret

Nyborg-formanden Jens Halds exit fra Dansk Folkeparti kan næppe undre nogen. Jeg har for længst nævnt topstyringen i Dansk Folkeparti. Det har været kendt for alle, at der ikke er nogen appelmuligheder. Hvis ledelsen mener, at månen er lavet af grøn ost, så vil enhver der mener noget andet få en kold fod i måsen på vej ud i kulden.

Undtagen de få, som har kunne blive taget til nåde. Morten Messerschmidt der i en brandert heilede på Strøget, Mogens Camre der måtte trække et par udtalelser tilbage etc. Resten har måtte erkende, at demokrati er en by i Rusland. Dømt, fordømt og ude af klappen hvis nogen med flere striber på trøjen mener noget andet end vedkommende, der måtte forbryde sig imod en del af Dansk Folkeparti.

Den eneste ros man kan finde omkring topstyringen har været, at de værste landsbytosser er blevet smidt ud af klappen. Man har fået en mere driftssikker partiorganisation end Fremskridtspartiet var i sin tid.

Hvis man ikke kan lide lugten i bageriet må man gå - og så kan folk så bagefter tænke over hvorfor pågældende valgte at gå. Men at blive et sted, hvor man ikke er velkommen er mindst lige så dumt.

lørdag den 9. januar 2016

Radikale styrker profilen

Ingen kan være i tvivl om, at regeringen er skrøbelig. Så længe Lars Løkke Rasmussen vælger at alliere sig med Dansk Folkeparti, så vil situationen være endog særdeles ustabil.

Man kan sagtens rose Dansk Folkeparti for, at de er langt mere stabile end Fremskridtspartiet. Landsbytosserne er smidt ud, men lejlighedsvis ser man sære udmeldinger som da Alex Ahrendsen begynder at tale om bopælspligt for TV2s direktør, Martin Henriksens grænsebomme og medlemmet der ikke vidst hvad BNP var. Men generelt betragtet er meget løftet.

Undtagen én ting: holdningen til indvandrere. Her er både gevinsten (mandatmæssigt), men også akilleshælen. For mange af os er ved at være godt trætte af, at indvandrerne skal have skyld for alting. Fanatikere blandt danskere vil give dem samme bebrejdelse som vi så under 2. verdenskrig da det var jøderne, der stod for skud.

Og dét har Radikales formand nu sagt ret tydeligt, for det er nemlig ganske korrekt, at det er et fattigt samfund, som begynder at give en enkelt befolkningsgruppe skylden for krisen i velfærden. Længere er den bare ikke, og det er et stærkt træk af Morten Østergaard, for her genvinder han en del af de stemmer, som blev desillusionerede over den førte politik da man lagde stemmer til Helle Thorning-Schmidts strammerkurs.

Værst af alt er nu, at Mette Frederiksen har skærpet sin retorik, så Østergaards udmelding er netop også en kritik af en kommende regeringspartner. De har en del at snakke om i rød stue, hvis de skal finde en fælles kurs. :-)

God weekend.

tirsdag den 5. januar 2016

Hvorfor rydde op efter svenskerne?

Svenskerne indførte, som bekendt, både grænsekontrol samt det såkaldte 'transportøransvar' fra og med første mandag i dette nye år. Den danske regering var, for at sige det pænt, impotent. Den bøjede nakken, og følgevirkningen blev en større opgave med id-tjek i Kastrup på togene.

Regeringen glemte det princip, at hvis svenskerne ville afvise folk, måtte de selv gøre det. Man overtog straks opgaven, og lod derved nitten gå videre ned i systemet. Sågar med den sideeffekt, at vi allerede på førstedagen indførte en såkaldt 'midlertidig grænsekontrol' nede mod Tyskland – uden at gentage det samme 'transportøransvar' som svenskerne tillod sig at indføre mod Danmark.

Man skal ikke have studeret ret meget politik for straks at kunne gennemskue, at hvis vi havde indført et transportøransvar, var tyskerne blevet sure.

En fastlåst situation
Denne tåbelige situation har således forøget det vakuum vi i forvejen havde i det nordiske samarbejde. Hvor det ville have haft langt mere effekt, at vi havde samarbejdet med svenskerne om at stille krav til EU-systemet, så har vi nu i stedet overtaget bussemandsrollen, fordi det nu er danske Securitas-folk som i lufthavnen og/eller chauffører i busser til Sverige, som skal afgøre folks skæbner – velvidende at enhver faktisk har ret til, som minimum, at kunne møde en svensk tolder eller politimand.

Uanset hvor lidt den danske regering tør tale flygtningenes sag, fordi man som bekendt har et støtteparti som forventer en stærk linje over for disse – uanset konventionstekster eller almindelig sans for moral eller etik – så er det en skændsel at se dette vanvid gennemført med omtrent samme elegance som en elefant i en glasbutik

torsdag den 31. december 2015

Rigtig Godt Nytår

Her på årets sidste dag kan der ganske passende kigges tilbage på et spændende år, politisk betragtet. Vi fik et folketingsvalg, hvor Helle Thorning-Schmidt mistede sin statsministerpost efter en del uro blandt dem, der stemte rødt ved folketingsvalget i 2011. Hun afstod også formandsposten for Socialdemokraterne, som blev overtaget af Mette Frederiksen. Daværende finansminister Bjarne Corydon fik, kort før jul, nyt job i McKinsey-koncernen.

Liberal Alliance fik et rigtig godt valg, og det nye parti Alternativet - grundlagt af Uffe Elbæk - kom, trods alle kommentatorernes påståede dårlige odds, i Folketinget. En stor vælgerlussing til Venstre til trods, kunne Lars Løkke Rasmussen - formodentlig for sidste gang - indtage Statsministeriet.

Uroen ulmer i Venstre, for partiet har endog meget svært ved at finde en selvstændig tone. Alle ved, at en ren Venstre-regering lever på støttepartiernes nåde. Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance skal være enige med Venstre for at finde de 90 mandater - og det har siden valget været lidt af en udfordring.

Projekt Løkke er blevet en rigtig svær udfordring, og Jens Rohde skiftede som EU-parlamentariker Venstre ud med de Radikale, og han er tydeligvis ikke den eneste, som er utilfreds med Venstres nuværende profil.

Afstemningen om retsforbeholdet kom til at handle om alt andet end emnet. Intet nyt i at den evindelige diskussion om hvad vi egentlig vil med EU kommer op til overfladen igen. De stoiske anti-alting folk har fastholdt deres modstand mod EU lige siden vi faktisk trådte ind i unionen, dengang det hed det europæiske fællesmarked i 70'erne...

Det var den korte version af året der gik. :-)

Hvad der kommer til at ske i 2016 kan vi kun gisne om. Dansk Folkeparti har en del at genoprette efter boligstøttesagen kom til at fylde en del op til jul, og det bliver spændende at se om sagen preller af som vand på en gås, eller om folk også særligt vil huske, at Lars Løkke Rasmussen har givet køb på liberale værdier for at behage Dansk Folkeparti. Hans iver efter at kunne kalde sig statsminister er tydeligvis langt vigtigere end hvorvidt 'ægte' Venstre-dyder bliver til politik her i landet, og det kan være en meget farlig cocktail, for det giver en magtfuldkommenhed, som kan få folk til at gå på kompromis i et omfang, der tærer på kroppen.

Godt nytår til alle. :-)

tirsdag den 29. december 2015

Inger Støjberg fik ny titel - Årets babe

Kilde: Folketingets hjemmeside
Inger Støjberg fik en ny titel i år - Årets babe i Ekstra Bladet med ca. 23% af stemmerne blandt de 8000 der deltog i afstemningen. Du kan læse om det her: http://ekstrabladet.dk/flash/dkkendte/laesernes-dom-her-er-aarets-babe/5884067.

Der kan være mange årsager til folk synes Inger skulle nomineres som babe. Rent branding-mæssigt kan man sige, at en skarp profil altid er godt for en niche, og rent politisk kan hun da i hvert fald glæde sig over, at hun tydeligvis ikke er ramt af samme metaltræthed, som flere af hendes kolleger ellers er ramt af.

Stort tillykke med titlen til Inger. :-)

mandag den 28. december 2015

Kystsikring - tid til handling

Danmark har et alvorligt problem. Vi er et land med meget kyst, og derfor er der også en del at tage fat på, når det gælder kystsikring. Det handler om, at få investeret i ordentlig kystsikring, hvis vi gerne vil have tryghed for borgerne.

Kontornusserne ville have godt af, at tage rundt i landet, for mange steder kan kystsikring faktisk være smuk. Tag f.eks. til Marielyst nede ved Nykøbing Falster, og se det voldsystem, som bestemt ikke er spor hæmmende for en god udsigt. Andre kunne pege på andre geografiske lokationer med gode løsninger, som kunne sikre beboerne, der indtil videre gentagne gange har måtte se deres ejendele ødelagt af vand.

Kombineret med ordentlig kloakering kan meget gøres, og vi ved allerede nu, at det KUN kan blive værre i fremtiden, så hvorfor ikke investere nu?

Det nytter ikke noget, at borgerne har set lokale storkommuner investere i dyre rådhuse, altimens de så oplever, at deres egne værdier ødelægges, ene og alene fordi bureaukraterne ikke kan blive færdige med løsninger på problemerne.

Kystsikring bør hastebehandles gennem kommunale tilladelsessystemer, og de politiske partier burde simpelthen få fingeren ud af gaskanalen. Jo hurtigere jo bedre!

Med disse ord vil jeg ønske alle et rigtig Godt Nytår med håbet om, at 2016 vil give os langt flere positive resultater. Ellers må vi have et folketingsvalg, så borgerne kan få lov til at give karakterer til den manglende handling...

lørdag den 26. december 2015

Bedre ressourcestyring på sundhedsområdet

Det er næppe ny viden for nogen, at mange sygeplejersker er tilmeldt vikarbureauer. Nogle har faktisk sagt deres faste stilling op, og tjener langt mere som vikarer end de gjorde som sygeplejersker. Alt sammen noget, som tyder på en rigtig dårlig ressourcestyring i regionerne...

Vikarbureauerne skal, som bekendt, tjene penge, så med en højere timebetaling til medarbejderen plus indtjening til vikarbureauet, så er der rigtig mange penge at spare, hvis man i regionerne begynder at finde folk, som rent faktisk har forstand på ressourcestyring, tjenestefordeling, eller hvad man nu engang måtte kalde den logistiske udfordring.

Hvorfor mon ikke sundhedsudvalget har kigget på dette, som er foregået de seneste mange år?

God bagjul... :-)

fredag den 25. december 2015

Folketingskanalen - til tider udstiller det drillerierne

Onsdag genudsendte Folketingskanalen fra åbningsredegørelsen, hvor bl.a. Simon Emil Ammitzbøll var på talerstolen, og blev spurgt om hvorfor Liberal Alliance ikke havde en klimaordfører. Han svarede, meget fornuftigt, at man i partiet havde valgt en energiordfører, som så også tager sig af klimaet.

Folketingskanalen udstiller drillerierne, som foregår mellem politikerne. Til tider næsten komisk, for nogle gange stiller man spørgsmålene på en så snørklet måde, at man på forhånd ved, at svaret ikke vil behage vedkommende.

"Kan ordføreren bekræfte...." Nej, ordføreren kan ikke bekræfte, men hvad jeg kan er....

Den slags svar behager ikke spørgeren, men er ikke desto mindre et svar på den slags drillerier man også støder på.

Værst af alt er, at engang imellem fornemmer man, at spørgsmålene kun stilles, fordi de ærede medlemmer af Folketinget håber, at der er nogen, der lytter med derude på skærmene. Chancerne er relativt små, for det er efterhånden kun de politisk nørdede, som gider følge med på denne kanal.

Et åbent folkestyre skal naturligvis kunne stille spørgsmål på alle vinkler, men man kunne engang imellem godt tænke sig, at formalia ikke kun var De, Dem og Deres samt, at de mere uformelle I, vi m.v. også kunne bruges.

Det er efterhånden kun i Folketinget, at man hører Fru ditten datten og Hr ditten datten. Lad os dog få debatterne frem til anno 2015 til gavn for det åbne folkestyre og seværdigheden i debatterne i Folketinget.

Fortsat god jul til alle bloggens læsere. :-)

mandag den 21. december 2015

Glædelig jul

Herfra skal lyde stor tak fordi du gennem året har fulgt denne blog. Samtidig er det på sin plads, at ønske alle - uanset religiøs overbevisning - en rigtig glædelig jul. I dag kan vi glæde os over, at dag og nat er lige lange. Det går den rigtige vej, og alene dét er i sig selv værd at fejre. :-)

Ikke alle blogs har fået lige meget opmærksomhed gennem året, men jeg håber i hvert fald du har følt dig inspireret, og jeg vil ikke undlade, at gøre opmærksom på, at du skal være velkommen til at kommentere, når du har lyst. Alle med en Google-konto har det rigtig nemt på disse blogs, og kommentarer giver dig en unik mulighed for, at profilere dig og dine egne blogs.

Glædelig jul herfra.

søndag den 20. december 2015

Når folk skifter parti

Her efter Jens Rohde skiftede fra Venstre til de Radikale var der en del mennesker, som diskuterede på de sociale medier, hvorvidt man skulle nedlægge sit hverv, når man fik lyst til at skifte parti.

Juraen er klar. Et medlem af folketinget er valgt, indtil nyt folketingsvalg udskrives. Den pågældende er ikke forpligtet af noget parti, men er 'alene bundet af sin egen samvittighed'. I juridisk forstand kan man intet gøre, uanset om det er et medlem af Socialdemokraterne som bliver medlem af Dansk Folkeparti, et medlem af Enhedslisten som bliver medlem af Socialdemokraterne eller en SFer, som bliver medlem af de Radikale. Partiskift er set før. Mogens Camre gik fra A til O. Pernille Rosenkrantz-Theil gik fra Enhedslisten til Socialdemokraterne, Ida Auken gik fra SF til de Radikale.

Ingen kan gøre spor ved disse rokader, og det ved politikerne godt.

Når der så alligevel er folk, der begynder at diskutere dette, så skyldes det alene uvidenhed og en fastlåst tankegang i forhold til partierne. Partierne er en opfindelse, som i princippet ikke har spor med det grundlovsmæssige at gøre, men som alene sikrer en ensartethed i beslutningsprocessen, som behager den til enhver tid siddende regering.

Man kan styre folk så længe de indordner sig under en partidisciplin. I nogle partier med topstyring er det formanden, der får sidste ord. I andre partier har man kollektiv ledelse, og dér er det en specifik gruppe mennesker som tegner gruppen - det såkaldte bagland. I nogle sager stilles medlemmerne frit, typisk i sag af etiske dimensioner, hvor man nødig fra centralt hold vil gøre sig til fortaler for den ene eller den anden side. I nogle partier er gruppemøderne dybt hemmelige, hvilket så kan give næring til myter sådan som vi så i bogen "Den hemmelige socialdemokrat" etc.

Men fundamentalt set, er der intet juridisk til hinder for et partiskifte. Man kunne så bare godt anbefale, at partier som oplever en medlemsflugt begynder at tage sine folketingskolleger alvorligt før der sker en lavine, som kan fremkalde et folketingsvalg i utide.

torsdag den 17. december 2015

Interessant vurdering af partilederne

Ugebrevet A4 har i dag offentliggjort en interessant vurdering af partilederne. Interessant fordi den bytter lidt rundt på top-3, men også fordi selv bundskraberne i det mindste går en smule frem i folks agtelse.

Man kan mene meget om enkelte af personerne. F.eks. kunne det være interessant, hvis Analyse Danmark havde spurgt om Pernille Skipper frem for Johanne Schmidt-Nielsen, når alle ved, at rollerne er byttet rundt fremadrettet - frem til næste folketingsvalg.

Dog er det interessant at bemærke, at Morten Østergaard går tilbage fra en karakter på 4 sidste år til 3,7. Der er naturligvis en vis statistisk usikkerhed, men de andre røde partiledere går frem, og i dét perspektiv er det ret tydeligt, at nogle rent faktisk ER utilfredse med Morten Østergaards arrogance, som er i skarp kontrast med hans forgænger, Margrethe Vestager, der som bekendt kom ned til EU, og måtte opgive sin rolle som partileder for de Radikale.

God weekend herfra til alle bloggens læsere. :-)

mandag den 14. december 2015

Dennis Kristensen fra FOA - den sidste ægte socialdemokrat?

Hvis ikke du allerede har læst opråbet fra Dennis Kristensen fra FOA på Ræson Online, så burde du gøre det.

Dennis Kristensen har nogle valide pointer, som Socialdemokraterne ikke synes at anerkende. Dennis har så ganske ret når han siger, at magteliten ER fuldkommen enige om én ting, nemlig konkurrencestaten som ultimativt mål. Man skal helt ud på fløjene - Enhedslisten eller Dansk Folkeparti - for at finde nogle der argumenterer imod, og det er særdeles tankevækkende.

Socialdemokraterne bærer tingene igennem for den blå regering. De brokker sig lidt, men bagefter, så viser stemmerne i folketingssalen, at vi de facto ikke har nogen opposition her i landet mere. De gamle dyder som, at "en oppositions fornemste opgave er at vælte den til enhver tid siddende regering" er nærmest forsvundet.

Historien taler sit tydelige sprog. Vi har ikke haft regeringer der har siddet så længe mellem folketingsvalg, som vi har nu. Med dét in mente, så har Dennis Kristensen bare endnu mere ret. Man fordeler goderne mellem sig i rigtig Kammerat Napoleon stil. Også det blev jo tydeligt, da man skulle stemme om folketingsmedlemmernes privilegier.

MF'erne er nemlig enige om, at du og jeg skal have en med krabasken, ganske som Jeppe på bjerget, den gode Holberg-klassiker, altimens de sørger rigtig godt for sig selv. Dette er alle elementer, som bidrager til politikerleden her i samfundet - og det rager mange af dem på Borgen en høstblomst, desværre...

lørdag den 12. december 2015

Fossile brændstoffer - kom dog ind i kampen!

Det er så ganske interessant at høre om COP-forhandlingerne. Nu vil man skubbe snebolden frem til 2050 før man reelt gør sig uafhængig af fossile brændstoffer. Man savner ambitioner i politikernes handlemåder.

Der er mange nationer, der er glade for denne manglende ambition. De tjener styrtende med penge på at hive olie og naturgas m.v. op af jorden, og for dem kommer miljøet først langt nede af prioriteringslisten. De lever fint af, at vi andre sviner...

Det burde være rigtig nemt at skaffe penge til forskning i solceller, vind- og vandenergi. Men sådan er det desværre ikke. Pengene skal hellere gå til statsstøtte og andre fantasiløse ideer, for reelt set ønsker man ikke, at der kom løsninger, som virkelig kunne rykke miljømæssigt.

Det siger man bare ikke højt, for man skulle jo gerne sørge for at være venner med alle. Når der en sjælden gang kommer protester fra miljøorganisationer, så afsynges den velkendte sang om tekniske udfordringer m.v.

Vi kender alle de fine ord, og desværre kan vi konstatere, at i 2050, så er vi der på nuværende tidspunkt er i den erhvervsaktive alder, for længst gået på pension. Om 35 år er jeg 77, og til den tid er det nok ikke solceller på taget, der mangler. For mig er det nemlig fuldkommen naturligt, at der ikke burde være begrænsninger på hvor meget strøm vi kan hente ned. Det burde være i almenvellets interesser, at hver eneste husstand kunne sende så meget strøm retur som overhovedet muligt. Hvorfor overhovedet regulere dette område?

Jeg tror de fleste af os godt kender sandheden, og det har ikke spor med miljø at gøre, desværre...

God søndag herfra. :-)

fredag den 11. december 2015

Spar op til din pension!

Den nuværende krise i forhold til pensionister, som rammes af boligstøtteproblematik er veldokumenteret. Den behøver jeg næppe sige ret meget om, andet end at Dansk Folkeparti, som bekendt, er kommet i strid modvind.

Da jeg i en konkret tråd kommenterede, at folk havde svigtet deres ansvar ved ikke at spare op når de røg ned på en indkomst under 150.000,-, var der en berettiget indvending om, at nogle ikke har haft samme mulighed for opsparing, hvilket er delvist korrekt. Delvist i den forstand at dén gruppe er ved at være ude af arbejdsmarkedet. De fleste har pensioner, som - ved siden af ATP - gør, at de bestemt ikke behøver lide nogen overlast ved at gå på pension.

Samtidig er det så også en rigtig god ide at spare op ved siden af de tvungne pensioner. Om det sker i form af en stor ejerbolig, som måske kan afhændes med en friværdi, eller en mere direkte pensionsopsparing afhænger af den individuelle situation. Det skal du selv finde en rådgiver, der kan fortælle dig mere om.

Man kunne så også, rent politisk betragtet, sige, at flere regeringer har udhulet folks lyst til at spare op, fordi man bagefter - enten på grund af dagpenge som rinder ud, eller andre hændelser - kan opleve, at man nærmest bliver 'straffet' hvis man har sparet lidt op på kistebunden.

Alt i alt må det dog anbefales, at planlægge sit otium. Det gør ikke noget at være forudseende.

God weekend til alle. :-)

torsdag den 10. december 2015

Socialdemokraterne skyder sig selv i foden

Man kan undre sig over hvorfor kommentatorerne er tavse, men Socialdemokraterne skyder sig selv i foden når de vil anklage Dansk Folkeparti for løftebrud i forbindelse med boligydelserne til pensionisterne.

For i modsætning til Socialdemokraterne, som bare ikke ville tale om løftebrud efter Crowne Plaza, så gør Dansk Folkeparti noget ved sagen...

Dét har næppe undgået nogen pensionisters opmærksomhed, at Kristian Thulesen Dahl lynhurtigt har taget sagen op, og ligefrem har foreslået en genåbning af dele af finansloven. Det har fået regeringen til at blive lidt sure, men folk der kender Tulle vil vide, at når først han bider sig fast i en sag, så giver han ikke op.

Det er det rene harikiri at forsøge at starte en løftebrudsdebat med lig i lasten, og man kan undre sig over hvem der rådgiver Socialdemokraterne når de forsøger sig med denne debat, når alle tydeligt kan se forskellen mellem egen passivitet da de sad i regering med de Radikale, og så den nuværende situation hvor Dansk Folkeparti 'kun' fungerer som støtteparti for Venstre-regeringen.

lørdag den 5. december 2015

Generaliseringer i politik

Det er ganske morsomt at følge lukkede politiske grupper på Facebook. Fordommene står i kø, og folk læser ganske enkelt forbi hinanden. Alle andre skal holde en god tone, men når de selv kaster en finke af panden, så er det 'ganske uskyldigt'...

Det har efterhånden gjort politik så giftigt, at man må tage sig til hovedet, og tænker: "Hvorfor siver det ikke ind?"

Skiftende regeringer har henvist til tidligere regeringer, og det eneste som forandrer sig gennem de seneste årtier er ministerlisterne.

Det må vi kunne gøre bedre!

Hvis man skal tiltrække flere mennesker som aktive i politik, så må tonen forbedres. Det er ganske simpelt ikke i orden at tendensen fortsætter.

fredag den 4. december 2015

Befolkningen har talt - NEJ til fjernelse af retsforbeholdet

Befolkningen har talt. Det blev et NEJ til fjernelse af retsforbeholdet. Mange havde teorier om afstemningen. Hele den skepsis mange har over for EU kom til udtryk i dette NEJ, og det var faktisk opmuntrende, at høre, hvor enige alle partilederne var over for, at gentænke den måde vi samarbejder europæisk.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg selv sagde JA. Jeg er ikke spor skuffet. Tværtimod er jeg rigtig glad for vi trods alt fik næsten 73% ud til stemmeboksene. Det er en flot deltagelse i en EU-afstemning, hvor flere havde forudsagt ned til 60% deltagelse.

Når statsministeren, Lars Løkke Rasmussen, inviterer til samtaler om en bredere EU-politik, så lover det rigtig godt, for det er stensikkert også det befolkningen ønsker. Om det er Socialdemokraterne, SF eller Venstre der er ude af sync med befolkningen er ikke til at sige, men i hvert fald KAN vi konstatere, at et flertal af partierne anbefalede et JA, og fik et NEJ.

Man skal altid passe på med at overanalysere. Det kan gå rigtig galt når man skal gætte sig til hvad der ligger bag et JA eller et NEJ. Det er jo ikke noget særlig fyldestgørende svar. Take it or leave it ender alt for tit med et NEJ, fordi folk ikke føler sig hørt - og det kan meget vel være tilfældet ved denne afstemning. I hvert fald kan man konstatere, at mange politiske diskussioner på de sociale medier har handlet om meget andet end det konkrete retsforbehold.

Det bliver spændende, at se hvad den kommende uges samtaler med partilederne kan byde på.

God weekend til alle. :-)

tirsdag den 1. december 2015

JA eller NEJ torsdag?

Meningerne er meget delte når det gælder torsdagens afstemning om retsforbeholdet. Det vækker store følelser, og mest bemærkelsesværdigt har været, at mange har valgt, at gøre det hele til et spørgsmål for eller imod hele EU. Dét kort har været spillet før, og det kan være, at nej-siden forregner sig, for fakta taler imod dette syn på afstemningen.

Hvad man IKKE har fortalt i debatten
Journalisten Staffan Dahllöf har for eksempel allerede i 2013 fortalt hvordan USAs aflytninger af europæiske borgere blev bekæmpet af EU. Hvis du læser artiklen EU-lov kan ikke stoppe USA's aflytning, så vil du opdage følgende:
"Kravet om at bremse NSA's adgang til europæiske persondata blev vedtaget med et stort flertal, 51 stemmer mod 1, i parlamentets udvalg for borgerrettigheder den 20. september. [...] Politisk er det en klar besked, fordi alle partigrupper - på nær Dansk Folkepartis gruppe EFD (Europe of Freedom and Democracy) - stemte for."
Hvorfor stemte Dansk Folkepartis gruppe egentlig imod dette?

Hvis man skal tale om at bevare danskhed, så ville det vel være logisk at bakke op om EUs krav om at standse USAs aflytning? Vi havde vel ikke forestillet os, at en dansk statsminister - i dag Lars Løkke Rasmussen, og dengang Helle Thorning-Schmidt - kunne få nogen indflydelse over for NSAs ønsker om at lytte med, hvis vi kun kom som repræsentanter for 5½ million borgere? USA har over 245 millioner indbyggere...

På samme måde var der på et tidspunkt også en påstand fremme om at vi kunne risikere, at dansk politi skulle til at efterforske forbrydelser, som ikke var ulovlige her i landet. Når man gennemlæste bilag D med oversigten over forbrydelser var alle i forvejen ulovlige her i landet, så det er en lidt søgt forklaring.

Hvad ligger der bag retorikken?
Nej-siden vil gerne så skepsis om, at politikerne er en slags ondskabsfulde mennesker som vil danskerne det værste. Der er intet bud på hvad man hellere vil have, også selvom man fuldt ud er klar over, at det meste hænger sammen med den flygtningestrøm, der kom i kølvandet på Syrien-krigen.

Der er brug for et ja i morgen, og materialet kan ses direkte på Justitsministeriets hjemmeside hvor PDF-dokumentet Samarbejdet om retlige og indre anliggender kan tilgås af alle. Det er et dokument på 155 sider, som koger alt det komplicerede sammen på mere forståeligt dansk.

De forskellige høringssvar kan læses fra og med side 139, så det med at tingene er fejet ind under gulvtæppet er fuldkommen ude i skoven. Afstemningen er bilagt med en musketér-ed, som går ud på, at der skal en folkeafstemning til, hvis man vil udvide de retlige kompetencer for EU. Det er simpelthen ikke seriøst, at tilskrive folk nogle motiver, som slet ikke stemmer overens med dette, som nu har ligget frit tilgængeligt i flere måneder.

God valgdag den 3. december. :-)

mandag den 30. november 2015

Gå efter bolden frem for efter manden

Der har i forlængelse af flere debatter været en tendens til, at nogle går efter manden når der opstår skandaler. Dette er f.eks. sket i Carl Holst-sagen. Manden har begået noget mindre smart, og det må både anklager og relevante myndigheder kigge på. Det er ikke hverken du eller jeg som skal tage stilling i sagen...

Folk har lynhurtigt kommentarer om bilagssager m.v. - alt sammen irrelevante træmænd, set i forhold til den konkrete situation.

Der var ikke ret mange, som tog stilling til hvor lidt kritiske bogholderne i regionerne måtte være, når de ukritisk bogførte pågældende bilag i sagen. Der går ren Humphrey i den slags sager. Indrømmet, er det næppe populært at fortælle chefen, at et bilag ikke overholder kravene for refusion og/eller betaling, men det er en nødvendighed.

Den kritiske revision er nødvendig for at embedsmænd kan være upolitiske. De skal ikke tage stilling til om en post er vigtig, men alene om den overholder betingelserne. Nogle læser Berlingske, mens andre læser Politiken. Begge aviser kan være vigtige, men vi har alle vores præferencer.

Det politiske klima ville blive langt bedre, hvis alle gik efter bolden frem for efter manden. :-)

lørdag den 28. november 2015

Grænsekontrol? Én gang til for prins Knud

Alle der taler om genindførelsen af grænsekontrol overser én meget vigtig faktor, og det er Dublin-aftalen. Dansk Folkeparti markedsfører grænsekontrollen hver gang de interviewes om noget der perifert nærmer sig EU her op til folkeafstemningen 3. december 2015.

HVIS Danmark indfører grænsekontrol, risikerer vi at blive første registreringsland for de folk, som ellers drager mod Sverige. Nu hvor Sverige har indført en grænsekontrol, er det IKKE det samme som en nægtelse af asyl. Tværtimod. Det er en kontrol af hvem der kommer ind i landet. Når disse siger ordet 'asyl', så er Sverige (eller Norge) forpligtede til at behandle deres ansøgning.

Men HVIS en person er registreret første gang i Grækenland eller Italien (eller for den sags skyld Danmark), så er det første registreringsland som skal behandle en asylansøgning - uanset om et sekundært land allerede har afvist vedkommende.

Folk TROR, at en grænsekontrol betyder, at vi kan nægte folk adgang til landet, hvis de ikke har de nødvendige rejsepapirer. Det kan man ikke, for ordet 'asyl' gør igen, at det pågældende land er forpligtet til at behandle en asylansøgning.

Så hvor mange har et Morten Korch-agtigt forhold til grænsekontrol, så må man bare sige, at den holder ikke i byretten. Når folk er kommet forbi flere grænser uden en første registrering, så er det stadig Dublin der gælder.

Nu har du i hvert fald fået information, og vær opmærksom på hvordan ordet grænsekontrol bruges. Det er lidt tankevækkende, at man ikke vil fortælle sandheden om emnet.

fredag den 27. november 2015

Politikerlede - hvad mon der sker på torsdag?

Politikerne har ikke været helt vilde med spørgsmålene om politikerlede. De er måske, inderst inde, godt klar over, at afstemningen om retsforbeholdet kan blive brugt som afløb for en vis politikerlede. "Overdrag magten til os" vækker en vis afsky hos dem, der - berettiget eller ej - føler, at politikerne ikke lytter til dem.

Man må give dem, der sidder med denne fornemmelse, at det - rent retorisk betragtet - ER korrekt, at budskaberne er forskellige før og efter et valg. At det så er nødvendighed der gør, at man er nødt til at justere er en anden sag. Man GLEMMER nemlig, at informere ordentligt om hvorfor man træffer de valg man gør.

Det er præcis her vi har det helt store problem. Alle er klar over, at der er konvergenskrav i forhold til EU. Vores underskud må ikke bare vokse helt uden grænser. Det har vi lovet EU, selvom vi ikke er med i Euroen. Vi kører den såkaldte fastkurspolitik.

Hvad ikke ret mange fortæller er så til gengæld også, at siden euroen kom frem har der været et kæmpe dyk i værdien af denne møntfod. Før krisen talte alle om, at det ville være en fordel at komme med i Euroen. Da krisen ramte gik det op for en del mennesker, at der ikke var nogen vej udenom. Hvad valgte politikerne så at gøre? Fortalte de befolkningen, at det var en fordel, at vi ikke var med i Euroen, eller valgte de at tie dette nationaløkonomiske faktum ihjel?

De valgte det sidste, fordi de stensikkert vidste, at kritikken kunne ramme dem, fordi mange ikke forstod mekanismerne bag nationaløkonomi. De glemte så bare, at tavsheden gav kritikerne endnu mere vind i sejlene, for de forholdt sig - ganske naturligt - ikke tavse til, at de fik ret. De er blevet trynet af ja-partierne igennem flere årtier, så for dem var der fordele forbundet med, at fortælle sandheden om Euroens skrøbelighed.

Det skal lige siges, at hvis du leder efter hullerne i osten, så kan du finde svagheder i valutaer over alt. Selv den japanske yen har sine udfordringer, og den amerikanske dollar er bestemt heller ikke nogen sikker havn. Ironisk nok, er det faktisk den danske krone og det britiske pund, der kan siges en del positivt om - afhængig, naturligvis, af hvilke beløbsstørrelser vi taler om...

Ganske som man i sin tid KUN talte om et fællesmarked da vi kom ind i EF, som det hed dengang, så var det en kæmpe fejl, at fortie, at drømmen rent faktisk VAR en union. Enhver der kender Rom-traktaten ved, hvad det handlede om. Det blev fortiet, og solgt som, at vi ville få afgiftsharmoniseringer på bilernes registreringsafgifter. Den seneste justering er slet ikke i nærheden af en harmonisering, men kun en meget lille håndsrækning til en fornyelse af bilparken.

Alt det politikerne alligevel ikke opnåede med indførelsen af de periodiske bilsyn, skal nås på en eller anden måde, og det nytter ikke noget med små lappeløsninger. Faktum er nemlig, at mange små lapper ikke udgør samme stabilitet og robusthed som én stor løsning...

Så det er i dette perspektiv, med mange nuancer, at folk godt kan tænkes at række et vink med en vognstang. Om politikerne tager imod, eller igen taler udenom hvis der kommer et nej, finder vi ud af sidst på aftenen torsdag, eller fredag morgen...

God weekend, og rigtig god valgdag på torsdag. :-)

onsdag den 25. november 2015

Anstændighed i dansk politik

Der er meget der mangler i forhold til anstændighed i dansk politik. Når man hører om budgetlægningen i flere kommuner, så er prestigeprojekterne begyndt at koste. Investeringer i store rådhuse dengang kommunalreformen samlede flere kommuner kombineret med nye veje - indrømmet med statstilskud - og flere andre ting, gør nu, at der skal spares på hjemmehjælpen, skoler m.v.

Det er en anelse overraskende, for der er jo kommet flere penge i kassen i såvel stat, regioner som i kommunalkasserne. De bliver åbenbart administreret lidt for dårligt... Det sidste var i sin tid noget man godt kunne have fokus på i sine politiske budskaber. Men i dag er partierne blevet så gennemsyltede i udvalgsarbejde m.v., at de tier.

Hellere tale skattelettelser, nedsættelse af selskabsskatten end tale om virkeligheden, som den rent faktisk SER ud lokalt. Den NÆRE velfærd er nem at få øje på, og alligevel taler man værdighedsmilliard helt uden at forklare hvordan man først udhuler et område, for bagefter at tilføje flere penge - helt uden at nævne, at netto har man stadig gennemført en besparelse.

Slutligen, så lad det være sagt med det samme. Begge fløje er skyldige på dette område. Det er utroligt skuffende, for ingen tager ansvar for dette. Det er tomme ord for at score billige pressepoints når der bliver kørt kampagner, for når først man sidder i finanslovsforhandlinger, så stemmes der desværre alt for ens. Økonomi er blevet så centralt at borgerne i hvert fald slet ikke skal drømme om at komme på plejehjem eller have brug for (selv midlertidig) hjælp i eget hjem. Hjemmehjælperne har aldrig løbet så stærkt som nu, og politikerne taler uden om....

mandag den 23. november 2015

Afstemningen 3. december

Det bliver en spændende folkeafstemning den 3. december om retsforbeholdet. Vi kunne høre, at afstemningen havde afstedkommet en kommentar fra Inger Støjberg om hvad der var 'fair' i forhold til nej-sidens kampagne.

Der er altid nogle, der bliver fornærmede. Vi er ikke enige. Befolkningen vil - som sædvanlig - være delt i to næsten lige store grupper. Vi har hver vores fokus.

Hvis man endelig skal tale moral, så kunne nej-siden jo også sige, at det var lettere smagløst da afstemningen blev præsenteret som et valg for eller imod pædofili. Selv den mest inkarnerede ja-siger kan ikke undsige sig, at formuleringen var 'uheldig'...

Anyway, der forestår en spændende slut-kampagne, og resultatet bliver spændende. Ingen tvivl om den sag...

torsdag den 19. november 2015

Morten Messerschmidts manglende svarelyst

Morten Messerschmidt kom med en påstand om, at man med et JA ved afstemningen den 3. december kunne risikere, at dansk politi skulle efterforske forbrydelser som ikke var ulovlige i Danmark. Da jeg stillede spørgsmålet om hvilke af de forbrydelser som var nævnt i bilag D, som ikke i forvejen ER ulovlige her i landet, fik jeg først intet svar, og da jeg i dag ville tjekke om andre havde efterlyst svar i sagen, var indlægget slettet fra hans Facebook-væg...

Om der er sket en fejl, eller Morten er blevet klogere, men bare ikke ønsker at erkende, når han tog fejl med sin påstand, skal jeg ikke gisne om, men alene konstatere, at spørgsmålet ikke blev besvaret.

tirsdag den 17. november 2015

Flere politifolk - forlig på plads

Nu skal de endelige tal lige beregnes færdig, men det ser ud til der kommer lidt over 1.000 politifolk til tropperne, og det må siges at være tiltrængt. Politiet har en overarbejdspukkel som siger Spar 2 til det meste. Der er lys forude.

Særligt interessant bliver uddannelsesdelen, som jo er en væsentlig del af pakken. Det tager immervæk et stykke tid før folk fra gaden bliver tjenesteklar som fuldgyldige medlemmer af etaten. Et spændende forlig, og forhåbentlig giver det lidt luft til de eksisterende betjente.

søndag den 15. november 2015

Terroranslaget i Paris

Vi er alle rystede over terroranslaget i Paris. 129 døde, og talrige sårede og i kritisk tilstand. Det er næsten ubærligt hvor umenneskeligt nogle mennesker kan opføre sig over for andre mennesker.

MEN, der er samtidig en sørgelig tendens til at affyre bemærkninger, som er lidt uden for det seriøse og rationelle. Hvorfor skulle en bestemt befolkningsgruppe frasige noget som er logisk for enhver? Lad os lige få politiet og efterretningstjenesterne til at undersøge forholdene før vi drager konklusioner.

Ingen tvivl om, at handlingerne er skrækkelige. Det er nu, at familie og venner til ofrene har brug for støtte. Terroristerne skal ikke have succes med at gøre alle bange, for så er vi i gang med 'skruen uden ende'. Lad os fastholde fokus på dét livet handler om - og det er ikke at fordømme andre ud fra generaliseringer...

fredag den 13. november 2015

Statslige flygtningelandsbyer

Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, har været ganske pro-aktiv i denne sag. Hun udnyttede pausen mellem Lars Løkke Rasmussens annoncering og den gode løsning i overmorgen (som kommer senere i dag) til, at annoncere et forslag om statslige flygtningelandsbyer.

Læs mere om dette, og se videoen med Mettes tanker her: http://politiken.dk/indland/ECE2926992/mette-frederiksen-foreslaar-statslige-flygtningelandsbyer/. Stærkt gået. Det er godt spin - hurtigt udtænkt, og særdeles aktivt. :-)

torsdag den 12. november 2015

Helle Thorning-Schmidt blev ikke valgt

Her til morgen kunne man på nyhederne på TV2 høre, at Helle Thorning-Schmidt ikke blev flygtningehøjkommissær i FN, men at posten i stedet går til italienske Fillippo Grandi. Du kan læse nyheden her: http://nyhederne.tv2.dk/2015-11-11-thorning-vraget-til-fn-topjob.

Jeg tror næppe Helle Thorning-Schmidt er specielt ked af dette. Retningen var åbenlys, og regeringen gjorde ikke meget for at fremstå specielt venlig over for de folk, som kommer hertil. Vi siger gerne: "En fremmed er en ven du endnu ikke har mødt" - men faktum er, at Danmark strammer og strammer i et omfang der for længst har distanceret sig fra at vurdere folk som individer. Folk omtales nærmest som dyr, og man taler mere om antallet end om de skæbner, som gemmer sig bag tallene.

Der skal nok dukke noget andet op, og jeg er ret sikker på vi pludselig hører, at Helle Thorning-Schmidt smutter til et andet internationalt job. Hun får ikke hjælp fra den nye regering, men hendes netværk er ganske stærkt, så det skal nok lykkes. :-)

onsdag den 11. november 2015

En god løsning i morgen - nu i overmorgen...

Helle Thorning-Schmidt blev, som bekendt, godt til grin på bemærkningen om "en god løsning i morgen" da betalingsringen blev skrottet. Nu er det Lars Løkke Rasmussens tur, for nu kommer der "en god løsning i overmorgen" - denne gang i forbindelse med stramninger i forhold til de flygtninge, som kommer hertil som følge af krigen i Syrien.

Det er ganske tankevækkende som debatten er kommet til at handle om ANTALLET af mennesker, der flygter. På denne måde kan man distancere sig fra den virkelighed, at virkelig mange mennesker er ramt af tragiske skæbner som følge af de beslutninger, der engang imellem kan føles som skrivebords-beslutninger fra magthaverne i vesten...

Nu må man jo vente og se hvad der kommer ud af de samtaler som statsministeren vil holde med Folketingets partier, men man aner allerede et vist fait accompli, da Lars Løkke Rasmussen under dagens pressemøde talte om en orientering til Folketingets partier. Man skulle alene sikre sig, at man ikke havde et flertal imod sig.

Jo, jo. Demokrati har fået en helt ny klang. Nu handler det ikke længere om at skabe fornuftige og langsigtede beslutninger, men altså mest af alt om, at sikre sig, at man kan blive siddende på ministerpladserne, fastholde ministerbilerne etc.

Vi venter i spænding på fredagens nyheder...

mandag den 9. november 2015

Indblanding i interne danske anliggender

Jeg er helt sikker på, politikerne godt er klar over OECDs seneste udmelding ikke er særlig befordrende for et JA til afstemningen 3. december 2015 om retsforbeholdet. Du kan nemlig læse på Berlingske Online, at OECD anbefaler et indgreb mod danske boligpriser.

Man kan mene rigtig meget om det danske boligmarked. Nogle mener, at boligen er blevet et spekulationsobjekt, andre fastholder, at boligen er fredhellig, og at indtjeningen ved et salg 'blot' er en bonus for egne forbedringer, samt den almindelige prisudvikling.

Politisk er skattestoppet blevet en religion for nogle politikere, og for den anden fløj i Folketinget er boligejere nærmest synonymt med den store satan (USA) i nogle fundamentalistisk funderede menneskers tankegang. Alt derimellem bliver lejlighedsvis udtrykt med svingende retorisk elegance, men meget af det bunder, dybest set, i ren misundelse.

Når OECD, EU, NATO, FN eller andre internationale organisationer blander sig i landes interne anliggender, skaber det en vis modstand. Det gælder i alle fire verdenshjørner - uanset hvilken ideologi folk ellers bekender sig til.

Ét er dog stensikkert: mange vil se OECDs udmelding som rigtig dårlig timing. Med kun lidt over 3 uger til afstemningen 3. december, så vækkes en vis harme - og dette kan meget vel bidrage til, at tvivlere IKKE lader tvivlen komme ja-siden til gode. For hvor mange politikere er det lige der råber vagt i gevær på deres sociale profiler? De er håbløst tavse, og vil hellere forbigå dette, selvom det absolut er et vigtigt signal om, at politikerne lader internationale organisationer få alt for meget fodfæste i de beslutninger der træffes. Man fristes næsten til at spørge hvorfor OECD begynder at interessere sig for det danske boligmarked?

En bolig er jo ikke spor mere værd end det en køber er parat til at betale, så hvorfor overhovedet blande sig i den sammenhæng, der altid har eksisteret mellem udbud og efterspørgsel?

tirsdag den 3. november 2015

Måltal over alt

I dag er der fokus på politiets måltal - noget som stærkt kritiseres af bl.a. Dansk Folkeparti. Måltal bruges mange steder for at finde parametre ud fra hvilke man kan tildeles bonusser. Ledelsen er derfor ganske interesserede i at nå sådanne måltal...

I en tid hvor politiet er på streng diæt - hvilket de fleste nok har bemærket - så kan bonusser godt undre i en tid hvor nogle kredse fejler ganske brutalt i forhold til at sikre tryghed for borgerne. Man lukker politistationer som aldrig før, og man fornemmer tydeligt, at man har glemt hvad opgaven er, fordi fokus alene har været på at sikre økonomien i politiet.

En bonus eller to vælter næppe læsset, så det er såmænd ikke dét, der er det væsentlige. Det er befolkningens tillid til gengæld. Man fristes næsten til at anbefale selvforsvar til alle - og i mange tilfælde er det ikke mere et spørgsmål om hvad der udgør 'nødvendigt nødværge', men ganske enkelt den realitet, at hvis man vælger at forsvare sig, så risikerer man at sætte sit helbred på spil.

I dag er der nemlig ikke nogen sans for retfærdighed blandt folk. Når de taber ansigt, så eskaleres konflikten, hvorimod man i gamle dage tog en stille fight, hvorefter man gik ind og drak en øl sammen, for så var dén sag uddebateret. I dag trækkes der knive, der smadres ruder, og generelt set går folk fuldkommen amok i stedet for at tænke sig om.

Samfundet har en del udfordringer, og det er sjældent selve fundamentet, der diskuteres, men derimod en hulens masse udenomssnak. Man vil gøre mere med mobile politistationer, og det begynder at virke som om den eneste måde vi som befolkning kommer i kontakt med myndighederne i dagtimerne, rent faktisk er sprit- eller fartkontroller.

Det må kunne gøres bedre. Borgerlige regeringer har traditionelt været fokuseret på retspolitikken, men når krybben er tom, bides hestene. Slut med signalpolitik og frem med langsigtede planer for politiet - til gavn for os almindelige lovlydige borgere.

søndag den 1. november 2015

Medmenneskelighed eller skattelettelser?

Når man ser de politiske udmeldinger lige nu, så kan man godt fornemme, at medmenneskeligheden er blevet erstattet af drømmen om de evige skattelettelser. Ingen taler mere om den effektive skat, nemlig den egentlige skat folk betaler når man sammenligner bruttoindkomsten med nettoindkomsten. Skattespekulation er næppe det kontanthjælpsmodtageren eller førtidspensionisten tænker på som det første, vel?

Alligevel vil den blå blok gerne markedsføre ideen om de åh så stakkels rige danskere, som fortjener at betale mindre i skat, velvidende, at debatten slet ikke handler om fakta. Hvis du smed de politiske budskaber en tur igennem Detektor på DR, så ville man få et helt andet billede.

Dét billede ville ikke blive populært!

Ikke desto mindre ville det være mere retvisende end de buzz words, der udgydes på prime time i aftenernes tv-aviser...

Retorikken er for længst faldet helt uden for skiven. Folk taler så groft i det politiske landskab, at man ganske enkelt må beklage, at der ikke er flere, der går imod strømmen. Hver gang man opmuntrer på dette på sociale medier, så er folk mere interesserede i at finde fejl end at prøve at anstrenge sig den lille smule, der kunne gøre debatterne endnu sjovere.

Rigtig god søndag til alle.