torsdag den 21. maj 2009

Kun én løsladt fra Guantanamo

Det er ganske skuffende at læse Amnesty Internationals artikel om Guantanamo hvor der står:

Mindre end 48 timer efter sin indsættelse lovede Barack Obama at lukke Guantánamo inden for et år. Siden er blot én ud af 245 fanger blevet løsladt. Dette på trods af, at 50 fanger er blevet godkendt til løsladelse. De er aldrig blevet anklaget for noget, og USA vil ikke retsforfølge dem.


Det er på høje tid at gøre op med Bush-æraen i international politik. Der er ingen tvivl om at Guantanamo er noget amerikanske medier holder et meget vågent øje med, og hvis ikke præsidenten får gang i lukningen vil der komme væsentlige ramaskrig.

Det må FASTHOLDES at hvis ikke folk kommer for en dommer er amerikanerne ikke spor bedre end de bananstater de forsøger at bekæmpe. Den slags burde høre fortiden til, og det må kræves, at USA straks finder ud af hvem de vil retsforfølge og hvem de ellers vil løslade. Hver dag denne tragedie får lov til at fortsætte er en skamplet på et civiliseret demokrati.

mandag den 11. maj 2009

Til den som har, skal mere gives

I fortsættelse af artiklen "Alle vidste bankpakken ikke ville virke" fra den 29. april 2009, kan man i dag læse præcis det samme i dagens udgave af Børsen. Nu er der flere der har fået øjnene op for, at bankpakken IKKE virker.

Hvad gør politikerne så? Jo, de lytter såmænd til "eksperter" som nu mener, at en lempelse af topskatten vil være langt mere gavnlig end at fremskynde de offentlige investeringer. Nu skal økonomerne nemlig, sammen med en i forvejen asocial regering, til at hytte sine egne.

De giver pokker i konsekvenserne så længe de selv kan mele egen kage, også selvom enhver med blot en smule omløb i øverste etage for længst har regnet ud at skoler, sportshaller og mange andre offentlige elementer i infrastrukturen trænger til en gennemgribende renovering. Alle véd, at vi får brug for at lave investeringerne inden for den nærmeste fremtid. Men man vil åbenbart hellere vente til der IGEN er kommet gang i hjulene...

Til den tid kommer det til at blive endnu dyrere, og det er åbenbart regeringens beskæftigelsespolitik - ganske vel i tråd med nuværende finansminister Claus Hjorts tankegang - at det er bedre at betale tilskud til bistand og dagpenge frem for at holde folk i gang.

Der er én ting der er sikkert: hvis eksperterne tog deres farvede briller af ville de kunne se hvad næste folketingsvalg vil bringe, og jeg håber i hvert fald på et systemskifte. Mage til asocial tankegang som den der føres af den nuværende regering skal man i hvert fald lede længe efter.

onsdag den 29. april 2009

Alle vidste bankpakken ikke ville virke

Alle vidste, at bankpakken ikke ville komme til at virke efter hensigten. Henvisninger til de erfaringer man havde gjort sig i udlandet blev overhørt af næsten samtlige politikere. Der blev talt meget om, at nu skulle man gøre så meget som man kunne, og derved var en bankpakke en del af en mulig løsning.

Jeg har bl.a. skrevet følgende kommentarer:

Faktisk er det hele baggrunden for bankpakken. Kritikerne advarede med basis i amerikanske erfaringer om at bankpakker ikke virker efter hensigten. Først efter aftalen er i hus mistænker danske politikere at det vil gå præcis modsat. I en verden hvor banker skal tjene penge, og låneansøgere pr. definition skal godkendes før de får lån [læs: skyldige indtil det modsatte er bevist] er der ikke mange chancer for ændringer.

Kilde: http://www.netpenge.info/tips/erfaringer/krisen-kradser-skal-du-droppe-ideen-om-at-tjene-penge-pa-nettet/

På Helle Thorning-Schmidts blog:

Hej Helle
Det er så sandt som det er sagt. Ved at fremskynde investeringer kan vi også få GAVN af dem før tid frem for disse skattelettelser og bankpakker.
Alle erfaringer fra USA peger i retning af at redningspakkerne ikke virker, så regeringen bør undlade at følge de planøkonomiske veje som de netop nu søger at skabe for bankerne. Disse vil til enhver tid udnytte den fri råderet for bundlinjens skyld frem for at kigge på samfundsværdier.
Derfor er regeringens redningsplaner lappeløsninger og forsøg på at maskere at de er kørt fast. Lad os ikke forlede os med på dén vogn.

Kilde: http://socialdemokraterne.dk/default.aspx?site=hanstholm&func=weblog.entryview&eid=250275

Og ligeledes dette på samme blog den 19/1-2009:
Problemet er ikke bankpakken. Problemet er at amerikanske erfaringer viser, at pengene vil blive brugt forkert. Der vil ikke forekomme ét eneste udlån til dem med behov, men nu har bankerne fået sugerør ned i statskassen.
Når man så endvidere ser hvorledes journalister og kommentatorer tolker vores deltagelse, så er der lagt op til et rent og klokkeklart selvmål. I stil med da det under sidste valg blev nævnt at "80% af lovene blev vedtaget som brede forlig"....
Vi skal være en TROVÆRDIG opposition i stedet for at løbe DF's ærinde. Men det handler om MOD og HOLDNINGER frem for den forbistrede korrekthed som vi bagefter får på puklen for.
Jeg synes Danmark fortjener, at du bliver statsminister, og at vi snart kan afslutte AFR-æraen med DF der styrer alt her i landet....

Kilde: http://s-dialog.dk/default.aspx?site=nykommune%2fsoernnordhald&func=weblog.entryview&eid=252034

Så når politikerne bagefter hyler om manglende vilje til udlån så pegede alle tegn i den retning vi netop ser. Når der så bagefter tillægges, at SP-formuen først kan frigives efter juni måned, så har regeringen ganske klart forsinket chancen for at komme godt over krisen. Hvorfor pokker ser de ikke at komme i gang med det som alle véd virker?

torsdag den 23. april 2009

En sjov spekulation

Når man ser hvor dårligt Lars Løkke Rasmussen fremtræder i sin rolle som statsminister, kan jeg ikke helt undlade at præsentere en lille sjov spekulation jeg tænkte på.

Hvis nu Anders Fogh havde tænkt på den borgerlige regerings største potentiale for ny udvikling ville han have lavet en helt anden kabale da han forlod statsministerposten for at tiltræde som kommende generalsekretær for NATO. Kan du gætte hvad der virkelig havde sparket mås?

Jeg skal ikke pleje den borgerlige fløjs interesser, men hvis nu Anders Fogh i stedet havde udnævnt vicestatsministeren Lene Espersen havde Venstre godt nok mistet statsministerposten, men den var forblevet på borgerlige hænder. Historisk havde det sendt ultimative signaler om forandring, bl.a. fordi Lene Espersen i så fald var blevet den første kvindelige statsminister. Venstre har før kunne leve med, at de Konservative havde regeringsmagten. En af de mest succesfulde af slagsen var da Poul Schlüter var ved magten i 80'erne.

Når tingene går stærkt, begås der fejl. Regeringen FÅR IKKE CHANCEN ved næste valg. Uanset meningsmålingerne er der ingen tvivl om, at luftforandringen ikke bare kræver frigivelsen af SP-midlerne eller en lille minister-rokade. Der skal vises REEL HANDLING, hvis borgerne nogensinde skulle overbevises om den nuværende regerings berettigelse til at lede landet.

Alle tegn peger i en helt anden retning, og den eneste chance for at redde miseren er forpasset. Sådan går det i politik når de forkerte spindoktorer ikke kan deres kram. :-)

PS: Den slags hører du næppe om på Mogensen & Kristiansen... :-D

mandag den 20. april 2009

Sociale medier umulige hvis du er asocial

Nu hvor diskussionen om sociale medier løber over skærmen på TV2 News set i forhold til den nye statsminister Lars Løkke Rasmussen, så må man trække lidt på smilebåndet.

Det er nemlig fuldkommen korrekt, at det er et "staged" forsøg på at være social. Før han skulle være statsminister var der ingen interesse for Twitter og Facebook, men efter fhv. statsminister Anders Fogh Rasmussen var ved at lægge billet ind til stillingen som generalsekretær for NATO blev disse medier pludseligt interessante.

Det vil aldrig være muligt at fremstå med en social profil, hvis man selv er asocial. Du kan ikke læse dig til at blive "folkelig". Folk som Anker Jørgensen og Poul Schlüter var folk du kunne tale med i ligefrem tone. Men sådan er det bestemt ikke alle der er. Tværtimod faktisk, for ganske mange politikere er i dag så adskilt fra den befolkning de skal administrere som man nærmest overhovedet kan komme.

Uanset bilagsdiskussioner, sygehusproblemer og alt muligt andet, så er det den måde du SELV fremstår på, der afgør hvor stor succes du har når du taler MED folk på sociale medier, på din blog etc. Den slags kan du ikke "spinne" dig til via smarte marketingfolk. Det vil lynhurtigt virke kunstigt.

Den ægte sociale profil skabes ved at INTERESSERE sig for sine medmennesker. Længere er den ikke.

tirsdag den 14. april 2009

Kedelig åbningstale

Lars Løkke Rasmussen har opnået en rekord. Jeg har fulgt politik siden Poul Schlüter-æraen (hvor jeg dengang var en lille fyr på 7-8 år der så TV-avisen på DR1 som var det eneste vi havde dengang), resten har jeg set enten på film eller i historieundervisning, biografier mv.

Lars Løkke Rasmussen er den til dato MEST kedelige taler nogensinde. Han får selv Per Stig Møllers værker til at minde om den rene pop-literatur... :-)

Lars Løkke lider af to meget alvorlige mangler:


  • En behagesyge

  • En monotoni



Behagesyge dur ikke i politik!
Lars Løkke vil gerne være altfavnende, men han mangler at tage skeen i den anden hånd. Undskylde og erkende sin dumhed da han som finansminister talte om en midlertidig krise, og så derfra nå til et punkt hvor han både virker menneskelig og som en mand der egner sig til ledelse.

En dygtig leder ERKENDER nemlig sine fejl, fordi det giver mulighed for at komme videre. Ved at undgå de emner hvor han har dummet sig har Lars Løkke selv leveret ammunitionen til yderligere modstand imod sig selv.

Han vil aldrig kunne rejse sig fra dette kedelige perspektiv medmindre han begynder at LYTTE til kritikken, og tage den alvorlig. Han kan ikke "spinne" sig ud af den modstand der er opstået efter sine fejl, og derfor vil det kræve HANDLING at få gjort noget ved det.

Monotonien
Han trænger VOLDSOMT til et talekursus. Han er så KEDELIG at man bestemt ikke skal lytte til talen, hvis man er den mindste smule træt. Han kan bringe én i alfa-level på ingen tid.

Hvis han begyndte selv at tro på det budskab han leverede ville han nok blive mere overbevisende. Jeg forstår godt hans dilemma når han skal levere materiale som kan passere støttepartiets bord uden at rykke alt for meget ved båden.

Præcis dérfor vi har brug for et valg... :-)

mandag den 13. april 2009

Regeringsrokaden

Der er ingen tvivl om, at valget af Inger Støjberg og Karen Ellemann sendte gode signaler — om vilje til forandring, og ligestilling. Udnævnelsen af Claus Hjort Frederiksen var derimod det nok så sikre valg (for at få intern ro i partiet), men på sigt et meget ringe valg.

Lars Løkke ville have gavn af at læse begge mine artikler:



Situationen er nemlig den, at den nuværende krise ikke kræver en INDPISKER som Claus Hjort var som beskæftigelsesminister, men en person med økonomisk talent. Hverken Statsministeren eller den nye finansminister har nogensinde vist nogen sans for hvad krisen indebærer for den menige dansker...

Den mere ambitiøse rokade havde rykket ved Sanders og Rønn Hornbechs taburetter, og havde nok også involveret nye kræfter til Skatteministeriet. At Karsten Jensen har ambitioner i retning af formandskab af Venstre taler helt for sig selv. Den mand bliver aldrig folkevalgt statsminister, lige så lidt som Claus Hjort nogensinde vil blive det.

Omend jeg erkender, at matematikken bag "sikre" kredse nok skal gøre sit til at det alligevel kan lade sig gøre. Men popularitet vinder ovennævnte aldrig...

Nu vil tiden efter påsken vise hvor lidt handling der er bag de flotte ord.

søndag den 5. april 2009

Dårlige manerer i DSU

Det er på tide at råbe vagt i gevær med hensyn til de dårlige manerer som DSU udviste i dag ved indsættelsen af Lars Løkke Rasmussen efter Anders Fogh Rasmussen gik af som statsminister efter han blev udnævnt til at blive den nye generalsekretær for NATO fra 1. august 2009.

DSU'erne råbte og skreg deres slagsang så det næsten ikke var muligt at høre hvad Lars Løkke havde at sige i interviewet, og det kan meget nemt skabe en omvendt sympati for manden. Med andre ord: fordi DSU ikke kunne opføre sig ordentligt, kan Venstre høste stemmer.

Er det dét vi ønsker?
Jeg ønsker ikke at vi som socialdemokrater begynder at opføre os som gadedrenge, og særligt når man kender historien hvor man i starten af sidste århundrede netop oplevede en opdeling af ungdomsforeningen på grund af uenighed om takterne. Nogle dannede Venstresocialistisk Parti, som senere blev til DKP.

Hvis nogen er interesserede kan de selv læse historien på Wikipedia herfra: http://da.wikipedia.org/wiki/Danmarks_Socialdemokratiske_Ungdom.

Det er helt i orden at give interviews og demonstrere, men vi må lade vore politiske modstandere komme til orde. Vi ville selv blive ufatteligt sure hvis vore modstandere opførte sig sådan, og i slutningen af 80'erne var det især diskussionen om KU under krigen der fyldte dagsordenen i DSU. Vi må passe på ikke at blive så uvorne at vi til sidst ender med at miste det forspring vi har indtil valgkampen starter.

lørdag den 4. april 2009

Bananrepublikken Danmark

Mens alle andre diskuterer Anders Fogh Rasmussens nye post som generalsekretær for NATO fra og med 1. august, så er der en anden sag som er særdeles vigtig. Jeg giver en kommentar, og skrev herom i min præsentation på YouTube:

Når jeg læser http://virl.ws/henrik/67-dommere-inhabile forbavses jeg over hvor lidt retsfølelse vi har her i landet. Mange af de demokratiske spilleregler vi ikke accepterer fra andre lande, som vi gerne karakteriserer med den negative titel "bananrepublik", er ved at blive god latin i nutidens Danmark.
Hvorfor mange forholder sig så passivt til denne devaluering af retsstaten kan godt undre, men vi er nødt til at gøre noget ved tingene så vi bevarer de demokratiske friheder vore forfædre tilkæmpede til nuværende generationer. Når først disse er tabt, så vil det være pokkers svært at genvinde retten senere.
Pas godt på demokratiet.




mandag den 30. marts 2009

John Møll - skal flugt belønnes?

Jeg skrev forleden dette på TV2's tekst-tv i anledning af diskussionen om at John Mølls sag skulle for retten i Roskilde:

Skal flugtforsøg præmieres?
Det er en absolut uanstændig tanke at kunne overhovedet overveje at lempe forholdene for en mand som mindst 5 gange er stukket af fra den anbringelse han var under.
Han har på intet tidspunkt vist noget tegn på nogen fortrydelse, og har tydeligvis intet forstået i forhold til at holde sig fra unge piger.
Omvendt kunne man så forestille sig, at der stensikkert var mange som gerne ville have fat i ørerne på denne John Møll. Hans flugt til Sverige peger jo i retning af en mand som véd han er jagtet vildt efter sine talrige sædelighedsforbrydelser.
Enhver lempelse vil være tegn på inkonsekvens, og anklagemyndigheden har fuldkommen ret. Behandlingen har åbenbart ikke den ønskede effekt når han vedbliver med at smutte.


Der er ikke sluppet noget ud endnu om resultatet af vurderingerne, men det kan undre voldsomt, at vi her i landet så ofte tager forbryderens parti i forhold til rettigheder — endda i en sag som denne hvor han er smuttet mindst 5 gange fra sin forvaringsdom.

Anderledes ser det ud i udlandet. For nylig har en iransk mand opdaget, at det ikke længere er accepteret, at mænd kan påkalde sig ære i forbrydelsessager som da en kvinde der ikke ville gifte sig med manden fik saltsyre i ansigtet, og mistede synet på begge øjne. Ifølge en artikel i Washington Post skal manden nu have 5 dråber saltsyre i begge øjne som straf for sin handling. Han bliver bedøvet under eksekveringen, en luksus han ikke just gav sit offer...

Hvorvidt dette løser noget kan vi sagtens diskutere værdien af, men det sender i hvert fald et kriminalpræventivt signal i et land som normalt ikke har givet kvinder nogen selvstændig værdi og ret. Bemærk venligst at hun havde en flot karriere som fotograf før den bestialske forbrydelse. Intet kan nogensinde give hende dette tilbage — ikke engang hævn.

Men det kunne måske forhindre gentagelser...

tirsdag den 24. marts 2009

Useriøs bandepakke

Der er intet forbavsende i at der udsendes en useriøs bandepakke. Regeringen ER kørt fast, og signalpolitik er det biligste forsøg på at score nogle billige presepoints.

Faktum er at INGEN tænker på straffen når de begår handlingerne, og det har man forstået i udlandet. Danskerne vil ikke lære af hverken hollænderne eller belgierne, og så må det jo gå som det gør. Når vi ikke vil lære af andre må vi gøre os vore egne erfaringer.

I sidste ende kan det jo nok ende med sikrede max-security fængsler som vi har set fra United Bluff, og så kan vi bagefter sidde og causere om hvor galt det gik.

Det ville være langt mere fornuftigt at indkalde relevante mennesker til et rådgivningsmøde med et godt måltid mad bagefter i stedet for at bruge tusindvis af kroner på teoretiske rapporter skrevet af folk som intet aner om emnet. Til et sådan møde skulle man i stedet indkalde:


  • Fængselspersonale som kender kriminaliteten inden for fængslerne

  • Politifolk som kender kriminaliteten uden for fængslerne

  • Resocialiserede kriminelle som kan fortælle hvad der ændrede DERES syn på tilværelsen

  • Pædagoger fra relevante institutioner med erfaringer i flere aldersgrupper

  • Andre med interesse for emnet



Når der fortælles om jobtilbud til de kriminelle i København som tages i stofsalg samtidig med at de får kontanthjælp, så klinger det lidt hult at tilbyde et job med løntilskud eller et SU-studie når flere af dem indkasserer flere tusinde kroner om dagen på deres kriminelle handlinger.

Vi må træffe et valg, og dette valg handler om hvilken verden vi vil bringe videre til vore børn og børnebørn. Vi må holde op med disse patentløsninger og prøve at se verden en smule ud af boksen for at få nye ideer.

Dét ville være lidt mere effektivt... :-)

fredag den 20. marts 2009

Det sene pressemøde

I aftes var det ultravigtigt at afholde pressemøde ganske sent. Ikke for at fortælle noget nyt angående det berømte generalsekretær-job i NATO, men for at komme med indspark i forhold til miljøprojekter...

Det er tankevækkende, at man aflyser det ugentlige pressemøde den ene tirsdag hvorefter der annonceres en så lille nyhed midt om aftenen. Det må være et røgslør. Alle indicier peger i den retning i hvert fald når man ellers tænker på hvor lille effekt de få ting der slipper ud til pressen har i forhold til alt det som forties.

Selv Børsen har i den forløbne uge forsøgt sig med politiske analyser som peger i alle mulige forkerte retninger. Faktum er nemlig at Lars Løkke vil være den suverænt MINDST populære mand til posten som statsminister. Regeringen har aldrig nydt så LILLE popularitet nogensinde, og er kørt fast ganske som George Bush var det de sidste par år af sin præsidentperiode i USA.

Så hvorom alting er, så er denne uge ikke værd at skrive hjem om hvad angår de politiske budskaber, men vi kan da håbe, at den sovende opposition snart vil vågne til dåd i stedet for at slumre mens de realpolitiske signaler synes at være at stemme med regeringen på snart sagt alle områder.

Jeg savner virkelig at man tager et standpunkt og siger fra i forhold til det vanvid vi ser netop nu.

God weekend. :-)

torsdag den 19. marts 2009

Naser Khaders "Nok er Nok"

Det kan ikke overraske ret mange, at tankerne bag dannelsen af den Ny Alliance [nu: Liberal Alliance] var en døgnflue. Ved grundlæggelsen sagde Gitte Seeberg, at "Nok var nok", og de to andre kumpaner var dengang enige. Man ville undgå blokpolitikken.

Så var det for svært at regne skat ud, og Naser dummede sig for åbent tæppe, ganske som Anders Samuelsen også minder om en lille fornærmet skoledreng der ikke fik nok i sit gamle parti, og derfor valgte den hurtige udgang da andre havde etableret noget hvor han så en åbenlys chance for at springe med for at profilere sig.

Nu er der ikke meget tilbage af protesterne. De facto er der blot tale om nogle folk der forlod de Radikale for at gå med på at støtte regeringen. Dygtigt. Meget smukt når det nu var blokpolitikken man ville væk fra, at man så går direkte fra asken over til ilden.

En ild som i øvrigt luner mere i forhold til kommende magtkamp når det bliver afsløret hvorvidt landets statsminister tager imod en mulig stilling som generalsekretær for NATO. Til den tid er der nemlig en lederkrise i Venstre med en næstformand med tydelig afsky for nysgerrige folk der gerne vil til bunds i hr. Lars Løkke Rasmussens bilag.

En finansminister som i magtkampen mod Brixtofte godt kunne tale om "den dyre dreng", men som da han selv blev taget med bukserne nede og sugerøret langt nede i statskassen pludselig ikke har så pokkers meget at sige i sagerne. "Jeg kan ikke vie al min tid til det ene bilag efter det andet" som han ganske nonchalant konstaterede på TV2 News.

Jo, dansk politik er sandelig fyldt med mennesker som bestemt ikke meler deres egen kage. Hvis du spørger dem selv. For herfra hvor vi andre står ser det bestemt ikke kønt ud. Men nogle kan åbenbart godt acceptere måden tingene kører på, for ellers lagde de vel ikke deres stemme bag dette vanvid?

Folket skal nok give en begmand ved næste folketingsvalg. :-)

mandag den 9. marts 2009

Regeringens grundlæggende problem

Jeg véd godt, at jeg allerede har en politisk blog, men jeg synes så ganske bestemt vi for nylig har været vidner til en noget underlig tolkning af ministres opgaver når en avis skoser Karen Jespersen for at være passiv. Vi har gennem de seneste år set hvordan ét parti hele tiden spænder ben for selvstændig tænkning fordi man, som bekendt, skal kunne tælle til 90 for at få gennemført politik her i landet.

Det snævrest mulige flertal eksisterer lige p.t. Jeg forstår godt hvis nogle ministre ikke ligefrem har lyst til at være den næste på listen til skideballer når et forslag ikke lige passer ind i støttepartiets ideer og meninger. Derfor skrev jeg følgende på TV2's tekst-tv:

Passiviteten ganske naturlig
Når Kristeligt Dagblad skoser Karen Jespersen for passivitet glemmer avisen hvilket diktatur ministrene har oplevet. Da Brian Mikkelsen (som daværende kulturminister) tog stilling til Olympiaden i Kina skulle han sættes på plads. Da integrationsminister Birthe Rønn Hornbech tillod sig at give udtryk for en holdning skulle hun også sættes på plads.
Sådan har regeringen arbejdet siden Anders Fogh tiltrådte med det snævrest mulige flertal - nemlig med støtte fra Dansk Folkeparti. Konsekvensen har været at hver gang et forslag ikke har passet isdronningen, så har hele regeringssamarbejdet været "i fare". De benytter gerne udtrykket at der "ikke stilles ultimative krav", men det topstyrede parti tager jo, som bekendt, også helst de store skideballer i enerum. Gjorde de dette offentligt ville de nok miste endnu flere stemmer.
Den form for regering har nu slidt på danskernes tålmodighed, og jeg forstår godt hvis AFR tager imod en stilling som generalsekretær for NATO. De seneste år har sikkert tæret voldsomt på Anders, som tidligere var en handlingens mand der forstod begreber som anstændighed og moral. Nu til dags kræver det stort arbejde at holde styr på tropperne, og alle venter vist kun på et systemskifte.







Så udover det rent principielle i at Lars Løkke har udtalt sig om Peter Brixtofte da de kæmpede om næstformandsposten, så kan det kun siges på én måde: et systemskifte skal nok komme når folk vågner op til at politik bør være mere end skattelettelser og tomme løfter.

Den dag skal nok komme. :-)

torsdag den 5. marts 2009

Ophævelsen af SP

Der er megen diskussion om SP i øjeblikket. Jeg har tilladt mig at opsummere situationen i indlæg sendt på tekst-tv på TV2 i dag:

SP udbetaling tidligst juni 2009
Det er tankevækkende at man allerede nu fra ATPs forside melder ud at udbetaling af SP tidligst kan finde sted juni 2009. Det er naturligvis korrekt, at forslaget først skal vedtages, men hvorfor skal ATP have gavn af likviditeten på en ordning som aldrig skulle være indført i første omgang.
Lad det dog være op til borgerne selv at afgøre om de vil spare op samt i så fald med hvor stort et beløb de ønsker at gøre det. Det er en dybt forældet tankegang at ville skabe statslige ordninger for opsparinger.
Lad mig lige minde om, at det ikke er så frygteligt mange år siden at man fik indført at overlevende kunne få ægtefællens ATP. Tidligere gik denne tillægspension direkte i Statens husholdningsbudget når ægtefællen gik bort. Lignende ordninger finder man ingen andre steder, og det burde vække til eftertanke.
Mon ikke politikerne kunne fremme udbetalingerne, hvis de GAD?






Nu får vi at se hvad politikerne gør ved sagen. Hvis der skal gang i hjulene sker det næppe ved at vente på at ATP får tid til at behandle anmodningerne om udbetaling, vel?

God weekend til alle. :-)

søndag den 1. marts 2009

Hvornår sker der noget på glatføreområdet?

Siden 21. november 2007 (hvor jeg skrev følgende tekst) er eneste opdatering, at det blev Brian Mikkelsen der blev justitsminister...

Det bliver spændende at se hvem der skal sidde på Justitsministerposten for der er åbenbart store problemer forude i petitessernes land. Endnu en EU-forordning kan skabe en hulens masse problemer for dem som — lettere naivt? :-) — vælger at tilmelde sig glatførebekæmpelse.
Læs her hvad Børsen har at sige i artiklen “Slut med snerydning i weekenden
Det allersjoveste er, at sagen trækker spor over i Beskæftigelsesministeriet for hvad skal stakkels chauffører stille op når de — selvom glatførebekæmpelsen normalt er undtaget fra køre- og hviletidsreglerne — måske en dag mister deres kørekort når/hvis en overskridelse af en regel overgår de 30%?
For slet ikke at tale om, at trafiksikkerheden nu er alibi for at begrænse noget som ikke hører ind under emnet som relaterer til trafiksikkerhed.
Så alt i alt er Trafik-, Justits- og Beskæftigelsesminister sat i spil mens man vel kunne formode at Udenrigsministeren må kunne forhandle en løsning på plads, og hvis ikke så må Finansministeren også til foret….
Var der nogen der troede, at politik ikke kunne være endog særdeles morsomt? Jeg finder det absolut vanvittigt komisk…. :-D


Langt mindre morsomt er at den slags sager ikke vækker en pind realpolitisk. Der snakkes om sagerne, og gidslerne er STADIG den enkelte chauffør som kan komme i klemme med sit kørekort... Hvornår vil regeringen begynde at leve op til sine ambitioner om handlekraft til fordel for den menige dansker?

onsdag den 25. februar 2009

Den sunde strategi

Faste læsere vil huske, at jeg længe har givet MIT bud på den sunde strategi. Den handler ikke om sukkerafgifter eller fedtafgifter som rammer forkert. Det handler om almindelig sund fornuft, og for at ramme den sunde strategi skal der satses på to ting:


  • Differentieret moms

  • Frivillighed (gulerod) frem for tvang (pisk)



Differentieret moms har ALTID været det mest fornuftige instrument til at differentiere priserne på SUNDE varer i forhold til LUKSUSVARER. Ingen er et sekund i tvivl om at vi ikke behøver sænke prisen på is og slik, men alle er enige om, at der vil blive spist langt mere grønt hvis agurker, tomater og blomkål kun blev belagt med 7 eller 9% moms.

Hvor svært kan det være for folk som gerne kalder sig liberale - og som nødig vil have staten som "opdrager" - at forstå, at man intet opnår ved altid kun at moralisere sig frem til et resultat?

Hvis mennesket var et æsel ville pisken muligvis fungere bedre end guleroden - hvis man altså er så antikveret at man ikke har lært de nyere (og langt mere effektive) metoder til at motivere et dyr. Hvis du vil opnå resultater med hundehvalpe går det hurtigere med ROS end med skæld-ud. Hvorfor skulle mennesket være spor anderledes?

Så når statsministeren i disse år får sig en grøn opvågning (op til Klimakonferencen) og til sundhedsfremme, så er det vist historien om de tomme tønder der buldrer mest... ;-)

torsdag den 12. februar 2009

Landets førstedame

Det er tankevækkende, at landets førstedame åbenbart ikke må have en holdning uden at Janteloven IGEN viser sit grimme ansigt. Denne gang er det en enkelt udtalelse, der - taget ud af en sammenhæng - skal gøres til genstand for den helt store granskning.

Tidligere var det en enkeltstående udtalelse om hvordan vi behandler vore asylsøgere her i landet som fik en hård medfart af Dansk Folkepartis formand og andre sympatisører som bestemt ikke brød sig om, at statsministerens hustru benyttede sig af sin grundlovssikrede ytringsfrihed.

Denne gang er det afvisningen af en krise og det faktuelle i at nogle er gået i en form for selvsving eller baglås som de facto ER korrekt, men muligvis også upopulært at erkende. Mere om det senere. Jeg fik i hvert fald lyst til at udtale mig, og skrev dette til TV2's tekst-tv som udkom i dag på side 451:

Fru Rasmussen må OGSÅ have en holdning
Først gav statsministeren sin hustru mundkurv på i forhold til en enkeltstående udtalelse i forhold til udlændinge af hensyn til forholdet til støttepartiet hvor en vis kvindelig formand må have fået kaffen galt i halsen. Derefter skal både Peter Skaarup og kommentator Hans Engell til at klandre hende for at have en mening.
Hvor i alverden er vi henne når vi ikke forstår at skelne? Min hustru behøver ikke have samme holdninger som jeg, ganske som jeg heller ikke behøver dele hendes (eller hendes families) holdninger til tingene. Giv dog for pokker fru Rasmussen lov til at være en SELVSTÆNDIG kvinde.
Prinsesse Diana blev ugleset indtil hendes død for nu snart 12 år siden, og siden dengang har vi tydeligvis intet forstået med hensyn til ligestilling. Det er skandaløst, at vi derefter skulle gå ud i verden for at lære andre om demokratiske værdier når vi ikke engang er nået over børnehave-stadiet.
Absolut en OM'er.


Her gengivet fra tekst-tv:





Anstændigheden skal tilbage i politik
Det er på høje tid at vi erkender det demokratiske underskud i den forstand at vi er ved at blive så pokkers smålige at vi ikke vil tillade andre at have en holdning - især når vi er uenige med dem.

Det er en kæmpe styrke med et frit demokrati med rettigheder for alle til at udtale sig som de ønsker. Grundloven gælder for alle, og det er på høje tid at stoppe disse middelmådige forsøg på at indblande andre alene på grund af slægtskab eller ægteskab. Ingen af os behøver at være enige med resten af vores familie, og i samme øjeblik vi glemmer disse fundamentale fakta risikerer vi at miste vores indre værdisæt.

Det er på høje tid at GENFINDE anstændigheden i dansk politik. Den ligger ikke i billige scoringer på sensationalisme, men på det reelle benarbejde. Selv vismændene er jo begyndt at rykke på sig i positivt samspil med forslagene fra Socialdemokratiet om at fremrykke offentlige investeringer i denne midlertidige krisetid. Hvorfor betale folk for at gå hjemme når vi i stedet kan bruge overkapaciteten i samfundet langt mere kreativt. Se: dét kunne løse mange problemer at folk begyndte at tænke LANGT MINDRE traditionelt.

mandag den 2. februar 2009

Den franske strejke

Jeg skrev dette i forbindelse med den franske strejke på TV2's tekst-tv som reaktion på de mange påstande om, at det kun var en yderligtgående venstrefløj og en pågående fagforening der var en slags magt-demonstration. Det handler om meget mere som man burde vide:

Når systemet sættes før mennesket

De som protesterer over franskmændenes strejke må sandelig have det "ufattelig godt" som Schlüter sagde det i 80'erne. Godt nok i anden forbindelse, nemlig at "det skulle gå så ufatteligt godt."

Hvad mange mennesker ikke forstår er dynamikken der bygges op efterhånden som der gives beskeden "næste måned", "næste år" osv. I Spanien går det an med den slags, men i resten af EU skabes der en forventning om at en aftale er en aftale. Når disse gentagne gange IKKE overholdes kommer der uvægerligt en konflikt. Så i stedet for at brokke sig over det der anses for at være en yderligtgående venstrefløj var det måske på tide at undersøge sagen nærmere før folk brokker sig.

Nogle af de første ting mange er parat til at gå på kompromis med i effektiviseringens hellige navn er sikkerhed og hviletider. Den slags duer ikke med direktiver som straffer en buschauffør når der principielt er DOBBELT ansvar - nemlig både hos vognmanden og chaufføren. Det umiddelbare problem er at chaufføren kan komme i en klemme med mistet kørekort til følge hvorefter der ikke kan gøres krav gældende fordi han/hun får en fyreseddel. Og så fremdeles. Det er den slags det også handler om...


Det blev udgivet i går på Tekst-tv. Hermed et skærmdump af begge sider:



søndag den 1. februar 2009

Naturlig slankekur - den frivillige vej

"Naturlig slankekur" er den slankekur der via den frivillige vej skaber MOTIVATION og INTERESSE for sundhed. Der er ingen tvivl om at denne kur er UNIK.

Rent politisk er vi alle klar over politikerne er pokkers uduelige med hensyn til at få vedtaget differentieret moms så flere fik råd til sundere madvarer i stedet for at belægge samme moms på sunde agurker som på usunde Mars i King Size. Til gengæld har Henrik Bruhn, efter sin Comedy Kuren i samarbejde med Anders Mathesen og Tine Bryld, virkeig skabt en succes.

Naturlig Slankekur er kulminationen på enhver fiasko i forhold til mindre kropsvægt. Alt lige fra South Beach til afføringsmidler, fra Nupo til citronsaftkure og så videre kendes af enhver som er blevet lidt større end landsgennemsnittet. Hér er skabt en slankekur som kan rykke ved hele sundhedsbilledet. Altsammen i letforståelige lydstumper, én lydfil om dagen.

Her gives ikke en masse dårlige undskyldninger, og der ligges absolut ikke fingre imellem. Tværtimod har Henrik Bruhn for længst vist hvordan hele tankesættet er den vigtige ingrediens, og også hér er der lagt op til en succes.

Faktisk spændende, for de som har set Comedy Kuren vil have set diskussionerne om tilfredshed i forhold til produkterne. Hér betaler folk først for et modul hvis de føler de har fået fuld valuta for pengene. Hvis det virker betales for det hørte modul hvorefter du får det nye modul til gratis gennemlytning.

Er du ikke tilfreds betaler du intet, og er du tilfreds køber du det modul du har hørt. Er du ikke tilfreds har du ikke brug for næste modul alligevel, og derfor KAN du ikke miste noget som helst på denne formular. Dét er så absolut den mest fair form for internet markedsføring du overhovedet kan se. Du KAN IKKE MISTE NOGET, FOR DU BESTEMMER SELV OM DU MENER DU FÅR DEN ØNSKEDE EFFEKT.

Naturlig Slankekur burde næsten på finansloven. Kuren virker, og hele motivationen og inspirationen kommer helt naturligt når du lytter til alle de ting som alle godt selv véd er en masse indre undskyldninger for "først at gå i gang på mandag", "næste uge" og så videre. Det sker aldrig, men i Henriks selskab er ingen i tvivl. Det virker, og ALLE kan få et solidt, effektivt og naturligt vægttab hvis de følger Naturlig Slankekur.

Der skal ikke købes nogen piller, pulvere eller andre ting overhovedet. Dette virker hver eneste gang. Vil du også i gang med at se hvad dette er for en kur, så skynd dig over på hjemmesiden for Naturlig Slankekur som du finder her: http://www.naturligslankekur.dk/

Held og lykke med dit vægttab. Når ikke politikerne piller ved momsen må Naturlig Slankekur være løsningen på det store vægtproblem her i landet.

søndag den 25. januar 2009

Alvorlige ridser i (sundheds)lakken

Der er ved at komme alvorlige ridser i (sundheds)lakken når det gælder kritikken i forhold til små og store sygehuse. Ikke uvant for en regering som har lavet den ene fejlslagne reform efter den anden — uanset om vi tænker kommunalreform eller politireform, og skandalerne fortsætter.

Når familier får ødelagt tilværelsen af fejlslagen operation på mor eller far, så er der ikke kun et ægtepar, men også børn som får indtryk af et samfund hvor vi taler meget om hvor dygtige vi er, men når det kommer til handling så er vi ALT FOR DÅRLIGE til at frasortere de dårligste læger.

Det kan godt være det vil give midlertidig arbejdsløshed at revidere vore sygehuse, men det vil genetablere den tillid vi tidligere kunne have til vore sygehuse. Når en nyrebehandlingsfejl vurderes i det lave fem-cifrede spekter med livsvarige konsekvenser for patienten hvor meget kan vi så bruge sundhedssystemet.

Når sundhedsministeren så ryger på forklarings- og afhøringsbænken på grund af indkaldelse i samråd så vil der ske de sædvanlige bortforklaringer. Alt handler nemlig i 2009 om klimakonferencer og at opstille Potemkin-kulisser om hvor ufatteligt godt det altsammen går. Der skal nemlig ske valg til byrådene og regionerne, og i dét perspektiv skulle AFR gerne have et positivt valg.

Så må forbehold m.v. stå i baggrunden fordi man - inderst inde - forbistret godt ved, at man vil så en begmand af dimensioner så længe bortforklaringerne fortsætter. Det er det reelle billede af "same procedure as last year", og forklarer så ganske vel hvorfor det nogle gange giver mere forandringsmulighed at blive UDEN FOR Folketinget.

Tragisk? Helt bestemt. Men det ændrer ikke ved realiteterne...

onsdag den 21. januar 2009

Avisstøtte

Jeg må i fortsættelse af det seneste indlæg om støtte til TV2 gennem brugerbetaling konstatere, at man for at gøre forslaget spiseligt åbenbart også vil støtte de trykte avismedier.

Dette har afstedkommet en sjov kommentar fra Martin Thorborg der - selvom han også selv erkender han bander meget i sit podcast - har fået i noget rigtigt i sin kritik af tanken.

Læs hans kommentar herfra: http://www.amino.dk/blogs/thorborg/archive/2009/01/20/anders-fogh-er-blevet-socialist.aspx.

søndag den 11. januar 2009

TV2 som betalingskanal?

Det er årtiers største katastrofe, at TV2 startede med licensdækning, blev selvfinansierende hvorefter der nu pludselig er diskussion om små 300,- årligt ifølge flere medier for at se deres programmer.

Det mest tragiske ligger i at man har "dumpet" priserne på reklamer for at få store spillere til at reklamere på flere af husets kanaler. TV2 indeholder jo også kanalerne News, Charlie, Zulu etc. Så har de sågar også regionalt tv, som ligeledes har sat et prisniveau hvor mange virksomheder har fået spotpris på reklamer som har ændret mediebilledet ganske voldsomt de seneste år.

Når der så skal diskuteres det der på landsplan kan blive små 6-800 mio kroner i licensbetaling så er debatten ved at ryge helt af sporet. Faktisk burde man overveje om ikke man havde større gavn af en fælles strategi for både DR og TV2 som blev finansieret via skattebetalingen.

Medielicensen er særdeles uberettiget. Først skulle man betale licens hvis man ejede et tv, men nu er princippet at man også skal betale licens UANSET om man overhovedet ejer eller bruger et tv, alene fordi man kan modtage programmerne via internet.

Diskussionerne kan handle om alt fra "public service pligter" til "reklamefrihed", men rent mediemæssigt er det betænkeligt at journalister og tv-værter kan lønnes med flere millioner samtidig med at man altså ikke kan finansiere sin drift. Det er svært at forklare kassedamen i Bilka at hun skal betale for det frådseri med deres penge, og derfor må vi kræve anstændighed når mediepolitikken skal vedtages.

Som så ofte før kommer den slags forlig altid på plads via studehandler, men det er ikke i befolkningens interesse når medierne bruges så meget som de gør nu til dags.

Husk: kommentar-feltet bider ikke. :-)

mandag den 5. januar 2009

Nasers exit, og Simons nye parti

Naser Khaders exit af NA/Liberal Alliance er ingen overraskelse. Alle med blot en smule fornemmelse for politik vidste, at Naser Khader og Gitte Seeberg var de mest humanistiske af trioen. Lige så velkendt er det faktum, at Pia Christmas-Møller og Gitte Seeberg også var væsentligt mere på linie end mange var klar over. Det viste sig først efter begge havde forladt de Konservative.

Nu er det ved at blive farligt for regeringen, for der er rigtig mange løsgængere, og tropperne bliver langt sværere at styre i år end nogensinde før siden Anders Fogh Rasmussen tiltrådte i 2001.

Endnu mere interessant er historien om Borgerligt Centrum (som delvis startede med et indlæg om borgerlige humanister fra 16/10-08 du kan læse herfra: http://jakobesmann.wordpress.com/2008/10/16/borgerlige-humanister/). Simon Emil Amnitzböll har store muligheder med flere grupper i befolkningen. Ikke alene har han en centrum-borgerlig profil, men også en meget stor støttekreds blandt radikale vælgere.

Meget tyder på, at Margrethe Vestager lytter meget opmærksomt netop nu. Hun savner en god sag at komme tilbage på, og mon ikke hun snart vælger at hilse Naser velkommen tilbage samtidig med, at hun håber det kan genvinde noget af det tabte terræn.

Året lover i hvert fald at blive spændende hvis der sker lige så meget på så kort tid resten af året... :-)

onsdag den 31. december 2008

Godt Nytår til alle

Godt nytår til alle.

Hermed mit videocast, og min lille peptalk om politik til alle bloggens læsere.





På YouTube beskrev jeg talen således:

Lad os værne om de danske værdier. Sørg for at værne om de grundlovssikrede rettigheder vi har, og stå ved at vi kræver mere end tomme ord og løfter fra regeringen. http://den-danske-grundlov.blogspot.com er bloggen der står ved den danske grundlov, og du er velkommen til at komme med kommentarer.

lørdag den 20. december 2008

Den uduelige opposition

Hvorfor i alverden skal vi være så pokkers bange for at gøre det en opposition skal? En oppositions fornemste opgave er at VÆLTE den siddende regering, og alligevel fjumrer politikerne rundt med det ene forlig efter det næste.

Med det sørgelige resultat at regeringen også ved næste folketingsvalg kan spille på at "80% af alle lovforslag vedtages som brede forlig" ...

Sagt på en anden måde: hvis vi ikke snart mander os op ender det hele i det rene ingenting. Studehandlernes tid bør være forbi, og vi bør langt tydeligere give udtryk for vores mening, nemlig at danskerne fortjener en langt bedre regering med Helle Thorning-Schmidt som statsminister.

For min skyld gerne i det kommende år. Jo tidligere, jo bedre. :-)

onsdag den 17. december 2008

AmorBingo - spillelyst ud på de mørke aftener?

AmorBingo - dansk bingo i absolut topklasse

Hvorfor satse på udenlandske bingoleverandører når vi rent faktisk har et dansk produkt, som er lige så godt, og som rent faktisk udbetaler dine gevinster. Du behøver ikke spilde en masse tid på søgninger efter om der rent faktisk kommer udbetaling eller om dine kreditkortinformationer skulle blive misbrugt. Hér er tale om seriøse leverandører af gode spil med én ting i centrum — nemlig dig som kunde.

Se mere på : http://www.amorbingo.dk



Tavshedspligt vs. ytringsfrihed

Der er en forbavsende tavshed omkring den manglende tolerance over for friheden til at ytre sig. Når der tales mod Tunesersagen så går man straks i kampuniformen og råber "overtrædelse af tavshedspligt" og det samme gælder Irak-invasionen m.v.

Hvor er vi på vej hen?
Vi bør vogte os ganske meget over for denne strategi, for samfundet har brug for selvstændige tænkere, og når embedsmands-apparatet modarbejder memoer, betænkninger, høringssvar m.v. så reagerer politikerne jo først NÅR pressen er blevet involveret.

Hvis vi virkelig gerne vil fremme diktaturet skal vi bare behandle folk som på Cuba, men hvis vi gad at acceptere argumenter frem for pressen kunne det være vi nåede langt videre.

Behovet for et nyt menneskesyn
Vi skal være opmærksom på denne skævvridning i samfundet, og vi BØR bruge denne tid på lige at give os selv et konstruktivt eftersyn. Lad dog det kommende år stå for fornyelse, og frem for alt er det vigtigt at komme frem efter med en holdning som udvikler os alle i stedet for at lade stå til - og acceptere status quo...

søndag den 14. december 2008

Dansk Folkepartis undergang

Når man læser artikler som DF vil stoppe religiøse hensyn i skoler på Kristeligt Dagblad Online kan man godt tvivle om hvad der ligger til grund for DF's menneskesyn.

Faktum er nemlig at man i forvejen tager vidtrækkende hensyn når der f.eks. er et Jehovas vidne familiemedlem i klassen - herunder at fødselsdage og jul så er fy-ord - men at man nu vil have fjernet hensynet til muslimer taler vist efterhånden for sig selv.

Hvad blev der af "frihed under ansvar"?
Vi har mange velintegrerede muslimer her i landet. Hver eneste gang Dansk Folkeparti får en chance for at bringe endnu mere benzin til gløderne, så gør de det. Særligt i håb om at endnu en lille gruppe danskere kan få endnu mere ondt i pariseren i stedet for at fjerne sig lidt fra det provinsialistiske menneskesyn. Det vil blive en glædens dag når DF'erne en dag vil erkende, at vi sagtens kan være FORSKELLIGE uden nødvendigvis at blive enige. Lad dog folk om at vælge de religiøse traditioner de vil, og lad alle deltage på lige fod med hinanden i stedet for altid at så splid folk imellem.

På dét plan kunne jeg godt ønske mig folkepartisterne derhen hvor peberet gror for det handler ikke spor om fornuft, men alene om rent stemmefiskeri, og desperationen er kun alt for tydelig efter at have lagt stemmer til Fogh-regeringen. Pia har vist sit sande ansigt for længst, og de som er med til at stemme på hende får hvad de fortjener: præcis intet andet end næsegrus frygt for alt der ikke lige kommer fra Venstres hovedkvarter.

Dén del vil blive endnu tydeligere ved næste valg, og vil også skinne igennem hvis forbeholdene forsøges smidt gennem en folkeafstemning. Når folk ikke kan få den ønskede politik må begmanden gives som man kan, og det burde folk på tinge vide alt om. Men de bliver næppe klogere...

tirsdag den 9. december 2008

Udansk og overformynderisk

Det ser ud som om vores dronning åbenbart er endnu mere kynisk end nogen turde gætte på. Reference: http://www.bt.dk/article/20081209/royalt/712070011

Jeg fik nok, og skrev nedenstående til BT:


Udansk og overformynderisk

Alexander von Schönburgs afsløringer overrasker bestemt ikke. Faktisk er det med al tydelighed for længst gået op for os, at Margrethe stiltiende så vinkyperens kærlighed udformet i den sorte skole i privat regi, ganske som kronprinsen afslørede i sin tale.

Folket er vilde med Mary og det smagløse Kirsten Giftekniv-projekt er noget så overformynderisk og udansk som det overhovedet kan blive.

For mit vedkommende kan det meget let blive til en boykot af nytårstalen. Det er vist på høje tid at vige pladsen i stedet for at gemme sig bag officielle (bort)forklaringer. Vi vil hellere sige goddag til et friskt ungt par, og lad for pokker Diana være den sidste prinsesse der nogensinde er blevet undsagt. Det siges, at vi bliver klogere med alderen, men det gælder måske ikke for dem med blåt blod.

Au revoir til Margrethe og priinsen.

torsdag den 20. november 2008

Stof til eftertanke

Det burde vække til alvorlig eftertanke når folk ikke skynder sig at deltage i kampagner à la f.eks. "Luk Guanatanamo" som kun kræver et klik, et navn og en e-mail adresse for at MARKERE sin holdning.

Særligt fordi man gerne hører folk sidde og brokke sig over Guantanamo når man diskuterer USA. Særligt før valget var mange skuffede pga Bush's krigslyst og mange tog afstand fra både Irak og Guantanamo. En STILTIENDE afstand.

I et historisk perspektiv er det interessant at tænke på om vores protester i virkeligheden er ligegyldighed for der sættes ikke handling bag de fine ord. Det er møghamrende ærgeligt hvis vores samfund er blevet så lunkent at vi nu ikke engang gider lette pegefingeren for at markere vores holdninger.

Det er svagt og slapt, og ganske enkelt skammeligt!

onsdag den 19. november 2008

Omar Marzouks intolerance

Hvis du ikke har læst dagens klumme fra Omar Marzouk i MetroXPress, så kan du gøre det her: http://www.metroxpress.dk/dk/article/2008/11/18/08/3013-71/index.xml.

Jeg har skrevet denne reaktion (deres online debat giver kun lov til 500 karakterer, så min online kommentar er kortere - hblunck4293:


Det er DYBT uforskammet af Omar Marzouk (i sin klumme i MetroXPress 18.11) at så tvivl om Kurt Westergaards ret til at befinde sig på sin egen bopæl alene fordi nogle ikke vil acceptere de demokratiske spilleregler her i landet. Jeg finder det dybt beskæmmende at man skal sidestilles med folkepartisterne alene fordi vi er nogle der tillader os at mene, at der må være en lov og ret til frihed her i landet.

Denne frihed gælder både for dem man er enig med, og dem man er uenig med. Så selvom Omar principielt kan p*sse andre lige så meget af, som han åbenbart selv kan føle sig provokeret af et par karikaturer, så er vi nogle stykker der foretrækker, at vi alle handler med demokratiske metoder. Herunder retten til at skrive læserbreve for at markere vores uenighed.

Ingen gider boykotte dig, Omar, for i bund og grund er det vel det du havde drømt om så du kunne score lidt pressepoints?


På vores byretsbygning inde i København står de vise ord: "Med Lov skal Land bygges". Det må være en demokratisk grundregel at vi her i landet accepterer folks ret til at ytre sig - både på skrift, i tegninger, på radioen og på tv - uden at man bagefter går ud med køller bare fordi man ikke er enig med folk. Den dag vi ikke står vagt om vores demokratiske frihedsrettigheder kan det hele være lige meget, for så vil meget være tabt.

Husk i øvrigt at underskrive kampagnen for at få lukket Guantanamo hvis ikke du allerede har gjort det:



søndag den 9. november 2008

Nogle VIL bare ødelægge glæden ved Obamas sejr

I dag læste jeg dette indlæg på side 454 på TV2's tekst-tv:





Jeg har skrevet denne kommentar:


Propagandatrick

Jens Erik Larsen begår en kæmpebrøler ved at sammenligne dansk og amerikansk politik. Det er som at sammenligne kartofler og gulerødder. Begge dele kan smage godt, men er et spørgsmål om smag og behag. Når JEL skriver: "Både Republikanerne og Demokraterne er begge højreorienterede" så er der tale om en grov overforenkling.

Det er naturligt at et to-parti system som det amerikanske ikke har alle de samme facetter, men hvis JEL havde gjort sig bekendt med udenlandske medier ville han vide, at Republikanerne bl.a. bruger ord som "Liberals" og "Socialists" i deres artikler på blogs m.v. Altsammen en del af det "krydderi" som politik altid indeholder. Danske venstrefolk som Støjberg kunne i øvrigt langt overgå vicepræsidentkandidaten Palin, så selv den slags sammenligninger holder ikke en meter.

Hvad der, summa summarum, er glædeligt er, at der var tale om en klar sejr. Det ser ud som om vi kan få et bedre samarbejde med amerikanerne under de nye forhold. Der er ingen grund til overforenklinger bare for at pleje hr. JEL's (små)borgerlige drømme ...

tirsdag den 4. november 2008

Folkeafstemning om Euroen

Jeg skrev i går denne tekst på TV2's tekst-tv:

Øvroen

Principielt er jeg for et europæisk SAMARBEJDE - ikke unionen. Særligt fordi hele fundamentet for vi overhovedet trådte ind i det Europæiske Fællesmarked var at, vi skulle tilnærme os resten af Europa. Hverken differentieret moms eller afgifter på biler er REELT blevet ændret, og i hvert fald hverken til sundheden, miljøet eller borgernes fordel.

Derfor er det med blandede følelser jeg skal vurdere hvordan stemmen skal placeres ved en evt. kommende folkeafstemning. Ét er at SIGE det kun handler om valutaen, men i realiteten er der ingen af de skeptiske stemmer der bliver hørt. Alle fiser ned til topmøder med den klokkeklare intention at mele egne kager.

Derfor ville jeg stemme JA under andre omstændigheder, men Statsministeren trænger til en politisk begmand, og derfor ender det nok alligevel med et NEJ. Det skal ikke være en midlertidig krise som skal afgøre kronens langsigtede bortgang.




torsdag den 30. oktober 2008

Henrik Byagers kommentarer om Obama på TV2 News

Der er ingen grænser for hvor ondt i en vis legemsdel nogle har fået efter at Senator Obama frigav en halv times infomercial. Nu skal han have på puklen for at ville have en mulighed for at komme til orde uden at blive svinet til, som det ellers så ofte sker på amerikanske hjemmesider netop nu. McCains støtter bruger en skræmmekampagne, som uden tvivl vil falde tilbage på ham selv.

Vil du gerne selv bedømme hvordan Obama klarede sig, kan du se videoen nedenfor, samt nederst se min reaktion til TV2's sektion for seerbreve på TV2 Tekst-TV.















Henrik Byagers mindreværdskompleks

Det ville klæde TV2 News, som i TV2-koncernen har mange erfarne korrespondenter, at gense Henrik Byagers analyse om Obamas halve times tv-optræden i nyt perspektiv. Især et perspektiv der sparer denne eksterne konsulents ydelser, for hele kommentaren lugter langt mere af dansk jantelov end noget andet.

Faktum er at Obama har kørt en blændende kampagne, og har et suverænt overskud. Han har midlerne fordi han har tiltrukket sig menige amerikaneres opmærksomhed, og det ville tværtimod åbne for langt større kritik, hvis han lod pengene blive i kassen, særlig hvis han bagefter tabte.

Når Obama derfor går på tv er det for endelig at få en klar talemulighed uden at blive afbrudt. Hvis TV2 havde gjort sit hjemmearbejde ville man for længst have konstateret, at mange højreorienterede websteder i forvejen kommer med endog meget stærke - næsten perfide - angreb på Senator Obama.

Derfor er det en klar OM'er og det rene spin at udtale sig når man ikke vægter *både* for og imod. Dét ville være klædeligt at rapportere neutralt i stedet for at se alt med Korsbæk-briller.