onsdag den 5. juli 2017

Regeringen vil styre alt - inklusiv antibiotikaforbruget...

Det ligner planøkonomi af værste skuffe når regeringen vil styre alt - inklusiv antibiotikaforbruget. Som læge må man føle sig groft til grin over alene antydningen af, at man udskriver unødvendige recepter. Hvor er lægeforeningen i alt dette? Det er da den største desavouering af en længere lægeuddannelse, at en regering tror den kan 'begrænse' den nødvendige medicin...

tirsdag den 4. juli 2017

Sundhedsplatformen - endnu et eksempel på DÅRLIG administration

Det er særdeles kedeligt at sundhedsplatformen ikke fungerer for Region hovedstaden. Især fordi det går ud over mennesker. Underligt nok har offentlig IT ellers altid været baseret på rekruttering af folk med kandidatgrader - og folk med anderledes kompetencer er blevet afvist (fravalgt), fordi man sidder og taler PRINCE2-certificering for projektledere, selvom mange faktisk HAR både erfaringen, lysten og humøret til at styre projekter også på mindre formelle måder.

onsdag den 28. juni 2017

Indfødsretsprøven også en test på paratviden - for os alle

Mange har travlt med at kritisere indfødsretsprøverne. Det er sket i mange år, og uanset hvor mange revisioner, der bliver lavet, vil der altid være nogen, der synes, at prøven er for svær. Der er dog nogle ting, som mange slet ikke har tænkt på i forhold til disse prøver, og det kunne måske godt være værd at tænke lidt over, hvis vi vil løfte debatten over du-er-dum-fordi-du-mener-noget-andet niveauet...

fredag den 23. juni 2017

Dansk politik anno 2017

Når jeg hører nyheder som Topleders dilemma: Vælger konen frem for Danmark er jeg ikke et sekund i tvivl: det Danmark mine børn vokser op i er ikke det Danmark jeg kendte og elskede. Jeg tror vi alle er med på en styring af såvel antal som vilkår folk kan komme hertil under. Det står udover enhver tvivl, at antallet betyder noget for en ordentlig integration. Men, og det er et meget vigtigt men, det handler også om den måde vi taler om hinanden på. Det kan aldrig styrke integrationen, at vi på forhånd taler grimt om hinanden, vel?

fredag den 16. juni 2017

Folkemødet - en god ide, men...

Folkemødet ovre på Bornholm er en rigtig god ide. Lad det stå klart med det samme, at det ville være rigtig godt, hvis politikerne tog nogle dage ud af kalenderen, og lærte noget nyt.

fredag den 9. juni 2017

Englænderne overrasker igen!

Først havde vi Brexit, og nu er premierminister Theresa May udfordret efter valgresultatet begynder at stå klart. Der er ikke noget suverænt flertal for nogen af dem. Det såkaldte Hung Parliament.

søndag den 4. juni 2017

Terrorister er kujoner!

Nogle af de største kujoner er suicidale, og terroristorganisationer udnytter dette psykologiske aspekt. For kort tid siden hørte vi alle om Manchester. Så kom Westminster, og i nat var det åbenbart tre mænd, som gik til angreb på London.

torsdag den 1. juni 2017

Efter 5 timers samråd med Inger Støjberg

Det var på mange måder en rigtig sørgelig affære, at se dagens samråd med integrationsminister Inger Støjberg. Du kan se samrådet her: http://www.ft.dk/webtv/video/20161/uui/td.1375662.aspx

tirsdag den 30. maj 2017

Hærværk på den lille havfrue

Billedkilde: VisitCopenhagen
Det er sørgeligt at vågne op til nyheden om, at nogen har vandaliseret den lille havfrue med rød maling. Bevares, jeg ved godt, at det er sket før, men er vi virkelig ikke kommet videre?

lørdag den 27. maj 2017

Ulovligheder der fredes

Jeg har ikke lagt skjul på, at jeg tidligere så potentiale i integrationsminister Inger Støjberg. Meget kan nå at ændre sig på ganske kort tid i dansk politik. Når først man som minister bevidst vælger at gå imod de råd man får fra embedsværket, så er al fornuft forsvundet!

mandag den 22. maj 2017

Senere tilbagetrækning ad frivillighedens vej

Man skal ikke tjekke sine kilder ret længe før man opdager, at mange journalister ikke er specielt skarpe når det gælder at holde politikerne fast på deres ønske om at tvinge befolkningen til en senere tilbagetrækning.

fredag den 19. maj 2017

Tanker om skolesystemet efter Kundby-sagen

Der er sagt meget i Kundby-sagen - både seriøst, men også mindre seriøst. Nogle har undret sig over hvorfor kommunen ikke greb ind tidligere i processen, andre har talt om skolen kan gøre mere i forhold til at opdage radikalisering - og alt i alt virker det som spredt fægtning. Ingen vil rigtig tage et ansvar, og det har nu kostet en ung pige en dom på 6 år, udover, at hun i meget ung alder nu har været igennem 1½ års isolation og varetægtsfængsling.

tirsdag den 16. maj 2017

Ministeransvar skal tages alvorligt

Det er egentlig en smule tankevækkende hvordan vi her i landet håndterer ministeransvar. Der er p.t. stor diskussion om en kommission om SKAT, og senest har en professor sagt, at en undersøgelse kunne gøre ondt værre iflg. TV2 Online.

fredag den 12. maj 2017

Et folketingsvalg kan ændre meget...

I dag skal der spekuleres en smule, for et folketingsvalg kan ændre meget. De Radikale har fået mange på ørerne over, at de åbent har advaret Mette Frederiksen og Socialdemokraterne om, at man ikke bare kan tage deres mandater for givet. Mange socialdemokrater føler sig hjemløse efter, at man nu har taget den fulde drejning over til at samarbejde med Dansk Folkeparti.


torsdag den 11. maj 2017

Nyheden om at staten forbereder TV2-salg

Jeg blev noget overrasket her til aften, da jeg læste på Børsen Online, at Staten forbereder TV2-salg ved udløbet af medieforliget, og ifølge samme kilde allerede har hyret Danske Bank til opgaven.

Hadprædikanter i flere lejre

Det er så ganske uhyggeligt at se på, når man som humanist ser hvorledes folk benytter sig af ytringsfriheden på værste vis, nemlig til at prædike had imod andre. Vi ser det ikke kun i moskeer eller kirker, men også på tv-skærmen, og det findes også i videoer på Youtube m.v.

mandag den 8. maj 2017

Kære medier - husk lige at trække vejret...

Det er lidt tankevækkende, at se hvordan medierne håndterer mange sager nu om stunder. Op til valget ville alting ende i ragnarok, hvis Marine Le Pen vandt præsidentvalget. Da Macron så vinder, så er man straks i gang med at italesætte alle de udfordringer Macron står over for som præsident. Hvis man havde lyttet til Macrons sejrstale i aftes, så vil man vide, at der om seks uger er valg til l'Assemblée nationale, og det er alt sammen helt som ventet...

søndag den 7. maj 2017

Så er det i dag vi får afgørelsen på det franske præsidentvalg

Billedkilde: The Local
Jeg indrømmer det gerne. Jeg har været næsten søvnløs i nat. Først ved 4-tiden faldt jeg helt omkuld, og vågnede så for snart en lille time siden. Det franske præsidentvalg ER dramatisk, for det har - og får - store konsekvenser, hvis Marine Le Pen skulle gå hen og vinde.

torsdag den 4. maj 2017

Ordstyringen manglede i onsdagens franske livedebat

Billedkilde: The Local
Det var, for at sige det meget pænt, ikke noget kønt syn, da ordstyringen manglede i onsdagens franske livedebat i præsidentvalgkampen. Uanset ens politiske standpunkt, så var det ganske tankevækkende hvor lidt de to ordstyrere blandede sig i skænderierne.

onsdag den 3. maj 2017

Man bliver SÅ træt af #dkpol

Man bliver SÅ træt af #dkpol når man på TV2 Online ser en artikel med titlen Stigende antal indvandrere ryster DF: - Det tal skal bankes helt ned. Af flere grunde. For det første var fremskrivningen af befolkningstallet behæftet med flere usikkerhedspunkter. Man kan ikke forudsige et befolkningstal 43 år frem i tiden.

mandag den 1. maj 2017

Socialdemokraternes strammer-guru - Henrik Sass Larsen

Henrik Sass Larsen skal have ros for at være loyal. Han er i hvert fald trofast over for den nye linje hos Socialdemokraterne. Helt i tråd med Mattias Tesfayes nyligt udgivne bog med historierevisionistisk syn på Socialdemokratiets historie, så har Henrik Sass Larsen i dag valgt at lade indvandrertemaet være en del af sin 1. maj-tale.

onsdag den 26. april 2017

Hvad sker der lige nu i fransk politik?

Billedkilde: Wikipedia
Det er ganske specielt at se danske medier behandle det franske valg. De er håbløst farvede i forhold til en indsigt i den f*ckfinger, som Le Pen repræsenterer i landet lige nu. Selvom de fleste nok har opdaget, at den siddende præsident, François Hollande er upopulær som næsten ingen andre før ham, så resterer der SÅ meget andet, som netop nu udfolder sig i landet.

mandag den 17. april 2017

Tyrkiet vil blæse på EU

Vi taler med vidt forskellige udgangspunkter når vi betragter udlandet. Når vi hører om den diktatoriske Erdogans folkeafstemning, må vi nærmest grine over, at kalde det for en folkeafstemning. Nogle forsøger at italesætte en tyrkisk dagsorden, hvor man nærmest vil vække til sympati, fordi disse 'stakkels folk' jo gerne VIL demokratiet. Der er SÅ mange ting, som overses, at man næsten fristes til helt at opgive kampen for at korrigere den totalt forfejlede dagsorden.

tirsdag den 11. april 2017

Opråb efter bombningen i Syrien - nogen MÅ sige fra!

Nyheden vi alle fik fredag morgen (7/4) om Trumps 59 missiler i Syrien har nok undret de fleste. Den ene dag fik vi i nyhederne at vide, at der var tale om, at den syriske regering havde bombet et oprørslager af kemiske våben - og den næste er alle i næsegrus beundring af Trumps handlekraft...

torsdag den 6. april 2017

Den tale arbejderen håber en dag at høre fra talerstolen 1. maj

Mange har travlt med at bekrige hinanden i dansk politik. Den tale arbejderen håber en dag at høre fra talerstolen 1. maj kommer aldrig til at ske, for alt er pakket ind i spin og frygten for, at nogle kan finde et komma, der er sat forkert, så de kan fluekn*ppe om detaljen frem for at se linjen. Alligevel er ugens sidste indlæg et forsøg på at inspirere til en ny kurs med et klart budskab, hvis man vil have et reelt alternativ, der kan vinde et valg - ikke på spin eller en skjult dagsorden, men på en holdning, som virkelig sætter handling bag ordene om, at sammen er vi så meget stærkere.

tirsdag den 4. april 2017

Når en minister erkender at have løjet

Billedkilde: Wikipedia
Uanset om man kalder det "tilbageholdt oplysninger" eller "overset at forligskredsen ønskede alle oplysninger" eller hvad som helst andet, så står en ting lysende klart for alle: Esben Lunde Larsen har løjet for Folketinget.

mandag den 3. april 2017

Stort tillykke til Poul Schlüter med de 88 i dag

Billedkilde: Wikipedia
Der skal herfra lyde et kæmpe stort tillykke til vores tidligere statsminister, Poul Schlüter (C), som i dag fylder 88.

Om at finde løsninger på integrationen

Det er ganske interessant at følge debatterne om integration, for fokus er alt for ofte ikke på at finde løsninger på integrationen. Tværtimod er alt for mange alt for dygtige til at reagere på autopilot når debatterne kommer til at handle om integration. Det har særligt Dansk Folkeparti og det opstillingsberettigede Nye borgerlige kunne lukrere på, desværre.

fredag den 31. marts 2017

Nogle VIL bare misforstå!

Dansk politik er en sjov størrelse, og på nogle punkter er der nogle der bare VIL misforstå alt uanset hvad og hvordan det siges! Senest er det #anmeldenpizzabager der har hittet i et par dage som største trend på Twitter fordi enkelte har ufatteligt travlt med at misforstå det Inger Støjberg har sagt omkring illegale flygtninge.

tirsdag den 28. marts 2017

Lad os nu finde fælles grund

Det er naturligvis kontroversielt at jurister blåstempler forbud mod religiøse symboler. Religionen betyder meget lidt for nogle og ganske meget for andre. Nuancerne forsvinder hurtigt når opportunister benytter sig af muligheden for at appellere til den indre svinehund hos mange. Hvordan kan vi bygge bro mellem de forskellige synspunkter? Og endnu vigtigere: hvad er formålet med at bygge sådanne broer?

mandag den 27. marts 2017

Bliver årets aprilsnar at Trump er trådt tilbage?

Som jeg skrev ovre på World Politics 101, så er spørgsmålet om årets aprilsnar bliver meldingen om, at Trump er trådt tilbage. Vi ved, at folk har lettere ved at acceptere noget de har håbet på, og det er næppe helt forkert at sige, at mange håber på, at den amerikanske præsident Trump trådte tilbage.

fredag den 24. marts 2017

Double Jeopardy - et internationalt begreb vi ikke bruger her i landet?

Hvis du ikke kender begrebet Double Jeopardy, vil jeg anbefale, at du læser artiklen fra Wikipedia, som kommer frem, hvis du klikker på linket.

torsdag den 23. marts 2017

En sjov uge i dansk politik

Billedkilde:
Det har på mange måder været en sjov uge i dansk politik, for ligesom jeg i juli 2016 beskrev, at den blå blok kunne tage sommerferien med sindsro, så er der kommet ENDNU FLERE tegn på, at den røde stue slet ikke kan finde melodien...

mandag den 20. marts 2017

Løgnen om boligejerne - det handler ikke kun om tryghed men også friværdier

De Konservative vil gerne tale om tryghed for boligejerne. Vi har alle hørt sangen om tryghed for boligejerne, og hvordan grundskylden truer bestemte navngivne personer med at beskatte dem fra hus og hjem. Det nævnes tit, at det handler om tryghed, ikke spekulation, når man forsvarer disse boligejere.

torsdag den 16. marts 2017

Det hollandske valg - spin-alarm

Der må dømmes spin-alarm når man vil tolke det hollandske valg derhen at det enten handler om for eller imod EU. Det er den diskurs EU ønsker. Når man dernæst vil tolke det som et svar på intolerancen fra Wilders, så er det den diskurs eliten vil have.