lørdag den 30. april 2016

Højredrejningen i samfundet

I gårsdagens BesserwisserneTV2 News var der en kommentar fra Hans Engell i forbindelse med sin artikel om Cirkus Stampe, hvor Hans påstod, at de Radikale havde foretaget en venstredrejning. Det kan diskuteres.

torsdag den 28. april 2016

Vi kan ikke alle blive enige...

Engang imellem må man bare konstatere, at man må være enige om at være uenige. På sociale medier er nogle vilde med at gemme sig bag et alias, hvorefter de kan skyde med skarpt på seriøse debattører med sædvanlige fraser, som iklædes de sædvanlige grumme ord 'realiteter', 'manglende argumenter' m.v. Jeg husker så tydeligt, da jeg engang prøvede at tale med en god ven, som bl.a. er psykoterapeut om dette emne. Hans svar forbavsede mig i starten.

onsdag den 27. april 2016

Retorikken om indvandrerne skærpes

Det er nogle gange næsten komisk at se debatterne om indvandrerne. Det er velkendt, at Dansk Folkeparti har markedsført sig på en stram politik over for indvandring. Nu vil Socialdemokraterne også have en del af kagen, og hvis du læser artiklen S: Regeringen forskønner omkostninger til flygtninge, så taler man godt nok om råderummet i forhold til skattelettelser, men man bruger den underforståede retoriske stramning for at få markedsført sin faste og fair udlændingepolitik, som Socialdemokraterne gerne vil kalde den. Der er mere på spil.

søndag den 24. april 2016

Nu nærmer vi os sommerferien

Billedkilde: http://www.roskildeguide.dk/index.php?id=287
Nu nærmer vi os sommerferien, og det er statsminister Lars Løkke Rasmussen nok rigtig glad for. Han har haft et udfordrende år siden folketingsvalget, hvor han kom til magten igen. Rigtig mange møgsager har præget billedet, og man kan ikke rigtig undlade, at bemærke, at det ser rigtig sløjt ud med samarbejdet i blå blok.

torsdag den 21. april 2016

PostDanmark - politikerne har et ansvar

Man kan i dag læse, at S og DF kræver handling i forhold til den voldsomme stigning i portopriserne her i landet. Det kan der siges meget om. Fejlen i hele dette morads startede dengang transportministeren - guess who? - spurgte PostDanmark hvad et brev burde koste.

tirsdag den 19. april 2016

Basale færdigheder

I aftes var Jacob Mark (SF) sammen med Merete Riisager (LA) del af Udenfor Borgen på TV2 News, og endelig så vi et af eksemplerne på et regnestykke 93% af vores unge mennesker, der optages på dyrlægestudiet ikke kan beregne.

mandag den 18. april 2016

Meningsmålinger

Det er ganske morsomt at læse artikler, som baserer sig på meningsmålinger. Flere bruger gerne Gallup og YouGov uden den fornødne angivelse af både talmaterialet - hvor mange har deltaget - samt hvorledes spørgsmålene er blevet stillet.

fredag den 15. april 2016

Kunne vi prøve bare én uge med positiv dialog?

Kunne vi prøve bare én uge med positiv dialog? Prøv at forestille jer, hvis både politikere, debattører, kommentatorer og alle andre der deltager i dansk politik, ville prøve at tale sammen i en fælles dialog med det mål, der ligger i illustrationen, nemlig at finde løsninger i livets store puslespil.

mandag den 11. april 2016

Flygtningelejre - hjerteskærende at se på

Billedkilde: http://www.noedhjaelp.dk
Det er hjerteskærende, at se de forskellige flygtningelejre rundt omkring i verden. Enhver forælder kan sætte sig ind i den forfærdelige situation, at ens børn er i fare på grund af enten krig, ulykke eller sult.

Vi har gennemlevet to verdenskrige - og nogle diskuterer om vi er på vej til den tredje. Helt uden at lære en pind af historien. Vi diskuterer gerne danskhed, at antallet betyder noget, samtidig med, at vi overser den væsentligste årsag til, at integrationen ikke lykkes.

torsdag den 7. april 2016

Man leger med ilden...

Billede fra Liberal Alliances landsmøde
Kilde: Liberal Alliances hjemmeside
Mens Liberal Alliance-formanden Anders Samuelsen foreslår et bredt regeringsgrundlag, der inkluderer alle blå partier, kan man stadig fornemme trangen til ydmygelse fra Esben Lunde Larsen, den nye miljø- og fødevareminister. "Vi vil medtage de Konservatives forslag" siger man (frit citeret), ganske nonchalant.

mandag den 4. april 2016

Bankernes adfærd uanstændig

Hvis man læser artiklen Ekspert: Derfor er det svært at stille bankerne til ansvar for rigmænds skattefuskTV2 Online, får man sig lidt af en overraskelse. Når Lars Bo Langsted, professor og ekspert i økonomisk kriminalitet ved Aalborg Universitet, udtaler sig som han gør, vækker det til en vis eftertanke. Det vil jeg forsøge at rette op på i denne artikel. Læs videre....

tirsdag den 29. marts 2016

Erhvervsmæssig personbefordring

Der diskuteres i dag flittigt om Uber-tjenesten i forhold til begrebet "erhvervsmæssig personbefordring". Meget af diskussionen er kommet til at handle om ny teknologi, internettet, deleøkonomi m.v. Alt sammen noget der overhovedet ikke tager stilling til selve emnet.

mandag den 28. marts 2016

Spekulation om formand efter Lille Lars i Venstre

Det er jo ingen hemmelighed, at der er en diskussion om formandskabet når Lars Løkke Rasmussen en dag skal afløses. Vores statsminister begår taktiske fejl når han udfordrer til kampe, han bagefter taber. Sagen om Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansen var blot en blandt mange kampe, der aldrig skulle være startet.

lørdag den 26. marts 2016

Rejsekort-bedrageri er bare IKKE i orden!

Glæd dig til læsningen af denne uges Søndagsavisen. Hvis du har et Rejsekort, og har brugt Movia meget, så er der store chancer for, at du er blevet taget ved næsen.

fredag den 25. marts 2016

Et miljøultimatum ER nødvendig!

Fotokilde: proprint.dk
Det er fornuftigt af de Konservative at minde regeringen om kravet om en miljøpakke. Nu har den nye fødevare- og miljøminister nemlig fået lov til at sætte sig ind i ministeriet, og det ville være en skam for miljøet, hvis Venstre fik held med at sylte den lovede miljøpakke.

onsdag den 16. marts 2016

Anders Breiviks opførsel

Som de fleste nok har bemærket så har manden bag Utøya-massakren, Anders Breivik, indledt en retssag fordi han føler sig dårligt behandlet under sin isolation. Manden slår 67 personer ihjel, hvortil kommer en som drukner, og en sidste dør ved fald i tilknytning til begivenheden for snart 5 år siden, og så føler han sig dårligt behandlet?

søndag den 13. marts 2016

Konsekvens + gensidig respekt + ærlighed = bedre integration

Kilde for foto: Kolding kommunes
hjemmeside om integration
Der findes mange opskrifter på integration. Nogle har fremhævet, at konsekvens (ved ulovligheder), gensidig respekt og ærlighed kunne give bedre integration. Andre har fremhævet den fejlslagne integration som om den kun var venstrefløjens skyld, velvidende, at det er begge sider af salen, som har valgt at vende det døve øre til ekspertråd.

onsdag den 9. marts 2016

Behov for oprydning - og fornyet visitering

Efter gårsdagens afsnit af Moskeerne bag sløret tror jeg mange af os er lettere chokerede. Da den kørende imam afslører, at man 'bare' skal sige man intet ejer, og så kan få indskud med videre, kombineret med tidligere råd om, at kvinden ikke MÅ arbejde uden sin mands tilladelse, så vækkes de flestes harme. Ganske berettiget, faktisk.

mandag den 7. marts 2016

Ted Talks - Vi kan alle lære af dette sted...

Ted Talks er en hjemmeside med mange forskellige foredrag om mange varierede emner. Jeg vil gerne dele en video med alle, der følger denne blog, som de fleste nok vil finde interessant. Hvis du vil vide mere, eller selv vælge andre videoer, så kan du besøge denne hjemmeside: www.ted.com.


Fortsat god dag til alle. :-)

søndag den 6. marts 2016

Kommunepotentiale

Tænketanken CEPOS er kommet med nogle endog særdeles interessante tal på hvor meget kommunerne rent faktisk kunne spare, hvis kommunerne blev drevet lige så omkostningseffektivt som den mest effektive kommune, Frederiksberg.

Rapporten kan læses herfra: http://cepos.dk/kommunepotentiale-2014.

torsdag den 3. marts 2016

Det åbne samråd i Retsudvalget 3. marts 2016

I dag var der et samråd i Retsudvalget med denne overskrift: Åbent samråd i Retsudvalget om USA's brug af dansk luftrum i forbindelse med en eventuel pågribelse af Edward Snowden.

L139 - Fastsættelse af DIIS' hjemsted

I debatten i folketinget om Lov nr. 139 - fastsættelsen af Dansk Institut for Internationale Studiers hjemsted - er der stor diskussion om fysiske møder, og regeringens udflytningsplan. Man kan konstatere, at Kristian Jensen er en stærk fortaler for denne udflytningsplan, og uanset hvor mange spørgsmål han fik om sagen, lader det ikke til, at regeringen er til at stikke i.

tirsdag den 1. marts 2016

Statsministerens spørgetime

Jeg håber det vil sprede sig, at flere følger med i Statsministerens spørgetime, for engang imellem er det næsten komisk, at se hvor irriteret Lars Løkke Rasmussen kan blive, når partilederne går ham på klingen.

mandag den 29. februar 2016

To ministerskift

Esben Lunde Larsen som ny miljø- og fødevareminister, og Ulla Tørnæs som ny uddannelses- og forskningsminister er for sidstnævntes vedkommende en driftssikker løsning. Esben havde lidt problemer i forhold til en phd-diskussion, men ønskes da velkommen i Miljø- og Fødevareministeriet.

Det bliver en spændende tid for begge ministerier. Ulla har tidligere været undervisningsminister (fra 27. november 2001 til 18. februar 2005), så det er kendt territorium for hende.

God vind herfra.

lørdag den 27. februar 2016

Hvem bliver den nye miljø- og fødevareminister?

Efter Eva Kjer Hansen i dag meddelte, at hun trækker sig som miljø- og fødevareminister, har statsministeren i dag i en pressemeddelelse meddelt, at han mandag vil gå til H.M. Dronningen for at introducere en ny minister.

Omskæring - en pseudodiskussion

Der er flere der, med varierende mellemrum, gerne vil diskutere omskæring af drengebørn. I USA har man gjort det i årtier ved fødslen, i jødedommen har man gjort dette på 8.-dagen efter barnets fødsel, og jeg er ikke helt bekendt med hvornår muslimer får dette gjort.

fredag den 26. februar 2016

Uroen i blå blok

Man er nødt til at grine en smule over det nærmest tragikomiske i den nuværende situation, hvor #gyllegate tydeligt præger alle nyheder. Lars Løkke Rasmussen har som statsminister startet optrapningen af konflikten da han ville undersøge om regeringen havde flertal. Samme aften blev han lovet, at der var et flertal bag regeringen, og alligevel smuttede han ud af bagdøren.

Først 17 timer efter sit tweet var der pressemøde hvor der blev orienteret om møde kl. 16. Derefter en doorstep hvor partilederne på skift redegjorde for deres holdninger, og nu skulle man så til Marienborg efter vedtagelsen af landbrugspakken.

torsdag den 25. februar 2016

Forskellen mellem skarp og grov

Når vi ser diverse debatprogrammer, så er der en skarp forskel mellem skarp og grov. Den er ikke altid tydelig, for nogle yngre debattører kan godt være engagerede i et omfang som nærmest virker grov, men måske bare er udtryk for emnet er vigtigt for dem.

onsdag den 24. februar 2016

Krisehåndtering for begyndere

Kilde: dr.dk - se fuld kilde nederst
Når man bliver taget med fingrene i kagedåsen - på såkaldt fersk gerning - så er der kun én ting at gøre: Erkend fejlen og kom videre. I gårsdagens samråd var der indtil flere chancer for Eva Kjer Hansen for at korrigere sine tidligere udtalelser.

Da Konservative mandag fejrede 100 års jubilæum var der ingen grænser for hvor kloge flere kommentatorer var omkring at nu skulle Konservative melde klart ud om sine kerneværdier. Smilene var store, og flere gjorde sig morsomme på Konservatives bekostning - indtil samrådet var overstået.

tirsdag den 23. februar 2016

Politisk poker - drama for åben skærm

For et par timer siden skrev jeg disse tweets om den politiske situation. De blev skrevet mens Tirsdagsanalysen rullede over skærmen. Det virkede helt umuligt, og nu pludselig har statsministeren taget den barske næve op af lommen med indkaldelse af de blå partier til en afklaring af, hvorvidt der er tillid til den nuværende regering. Spændende, for at sige det mildt.

Nu bliver det spændende at se hvordan mødet falder ud, men hvis tweetet om en ny konstellation kom til sin udfoldelse, er der en risiko for, at Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti kan stå fuldkommen alene.

Hvis ikke det er poker med en rigtig dårlig hånd, så ved jeg ikke hvad en dårlig hånd er...

Pyha, bliver spændende at følge. :-)

Eftermiddagens samråd - Eva Kjer Hansen

Efter at have set eftermiddagens samråd med Eva Kjer Hansen stod én ting tydeligt frem. Det kommer til at koste på C's troværdighed, hvis de lader sig spise af med småting. Det er IKKE et alternativ at lade dette passere upåagtet - men beslutningen ligger hos Rasmus Jarlov og den konservative folketingsgruppe.

Nødvendig opstramning af kørekort

Nu er det jo meget nemt for mig at være hellig. Da jeg tog mit erhvervskort var et af kravene max. 2 fejl i en teoriprøve. Der er ikke meget plads til fejl, hvis du kun har 'råd' til 2 fejl i en prøve med 25 billeder.

mandag den 22. februar 2016

Tillykke til de Konservative med de 100 år i dag

Der skal lyde et stort tillykke til Konservative med de 100 år i dag. Der var flere partiledere som kom med forskellige bemærkninger derom. Det kan folk selv se på tv.

fredag den 19. februar 2016

DR på dagsordenen

DR er nu igen på dagsordenen, da næstformand i Dansk Folkeparti, Søren Espersen, er stærkt utilfreds med udtalelser fra Piv Bernth, der faldt i et udenlandsk interview. Nu skal dramaafdelingen på dagsordenen på næste bestyrelsesmøde i DR.

mandag den 15. februar 2016

Nu er der gået vinterferie i #dkpol

Det bliver spændende, at se, om der er gået vinterferie i #dkpol. Det er vel forventeligt, at de ærede medlemmer af Folketinget naturligvis også skal have lov til, at nyde vinterferien. For en politisk blog må det så bare være tid til lige at puste lidt ud, mens man så kan afvente hvad der vil ske i denne politiske agurketid.

Regeringen har så afgjort brug for et lille pusterum. Der er sket meget de seneste uger, og statsministeren har en del udfordringer at tænke over, mens der holdes pause i møderne i folketingssalen.

Nyd vinterferien derude i blogosfæren. :-)